Til jer med "problembørn" i skolen?

Anonym skriver:

SNAK MED MIG; FREM FOR I KROGENE......ELLER VÆRRER ENDNU.......LAD VÆR MED AT SKÆLDE MIN KNÆGT UD!!!

 

Jeg er mor til sådan en dreng. Jeg elsker ham overalt i verden og gør alt der står min magt for at hjælpe ham, skolen og os selv som familie. Jeg kæmper en kamp hver dag for at han skal kunne fungerer optimalt. Og ikke mindst for at beskytte ham mod endnu et nederlag.

Min søn går i 3. klasse. Han har svær adhd, der er medicin krævende - men han er forsat uden medicin. Han har nemlig også angst. Det gør at han ikke tør sluge piller - eller han tager dem i munden og forsøger virkelig at sluge den. Han får hjerte banken, og faktisk så forhøjet blodtryk at vi har været indlagt pga det. Han er simpelhen bange for at dø. at blive kvalt i pillen. Vi har selvfølgelig forsøgt med flydende, men han skal have så stor en mængde at det ikke er økonomisk holdbart. På lørdag starter endnu et forsøg. Denne gan med en pille der må tømmes for indhold, altså pulveriseret.

 

Han går i en klasse med 28 elever. Der er 28 tasker i forskellige farver, sedler i forskellige farver der hænger på væggene, skrift på tavlen, altid lyd rundt i klassen. et kæmpe vindue osv osv.....alt går ind som støj. Han kan ikke sorterer det. Han bliver træt.

I frikvarterene må han ikke holde pause inde.....det gør man ikke! Ud og leg. For ham betyder det endnu flere konflikter, at han ikke får rolige pauser.

Hjemme er han brugt og træt. Grædende, vred og frustreret. Bange når det bliver aften. tør ikke sove, tjekker stikkontakter da han er bange for ild osv osv......jeg kunne blive ved!!

Faktum i vores situation er at skolen ikke er gearet til at klare denne opgave, men ALT skal i følge kommunen jo afprøves for at man nu er helt sikker på at skolen faktisk IKKE kan klare det! Imens lider min søn, og de andre børn bliver mere og mere skræmte for ham. Ingen børn magter det i lægden.

 

Deres forældre vender os det skæve blik, når han endnu engang har slået en i klassen. Men ikke en har nogen sinde spurgt os, om hvorfor de tit ser ham så vred, hvoffor han tit bliver taget ud i timerne. Om hvordan VI har det og hvorfor han sjælden deltager i fødselsdage mv.

Det er SÅ svært at være hans mor! Jeg elsker ham så højt, men kan tydelig se at han ikke trives. Jeg vil bare gerne hjælpe min søn - men må alligevel være vidne til, at andre bare forsøger og forsøger.....og mens det står på får min dreng flere og flere nederlag.

Jeg kan så forfærdelig godt forstå de andre elevers forældre. De kommer hjem med blå mærker- og det er ikke rimeligt! Men jeg ved ikke hvad jeg mere skal gøre ved det. Jeg har nok brug for, at barnets forældre, kommer hen til mig, kærligt tager mig i armen og siger : Jeg kan se jeres søn har det svært. Det må være frygtelig hårdt for jer! Jeg ville føle en lettelse, en sten ville falde fra mit hjerte, og jeg ville føle mig forstået som mor til et barn med udfordringer. Bare mens jeg her skriver det, kan jeg mærke hvordan det ville påvirke mig, hvis en gjore sådan......men istedet oplever vi forældre der skælder ud på min søn (der er meget impulsiv i sitiuationen, ogderfor måske allerede 5 min efter er glad og legene igen) De taler om den slemme dreng i klassen, om hvor frygtelig det må være at være lære for ham mv.

 

Mærk efter når du er sammen med forældrene. trækker de sig væk fra flokken af forældre, taler de ikke sammen med mange, deltager de på afstand.....De har brug for forståelse og accept....ikke af barnets handlinger, men accept af de vanskeligheder barnet har.

undskyld den lange smører.....

Ham her er faktisk en ret kærlig dreng, og når jeg aflever mit barn kommer han altid hen og får en krammer, og jeg fortæller ham altid at det er dejligt at se ham.

Jeg har et job der gør, at jeg ind i mellem har mulighed for at tage med mit barn i skole nogle timer, så jeg ser heldigvis alle hans gode sider også.

Det er desværre så sjældent at jeg ser hans mor, men jeg fortæller også hende at jeg oplever ham som en dejlig dreng. Vi kan godt snakke om hans udfordringer, og hun fortæller selv at hun er bekymret for at alle oplever ham som en bølle. Samtidig så tror jeg ikke helt hans forældre helt tror på, at det står helt så "slemt" til.

Jeg tænker at du lyder som en fantastisk mor, der lige nu kæmper med nogle urimelige odds, på vejen af din dreng. Og det er ikke ok, at der ikke bliver gjort mere for at finde et bedre tilbud til ham!

Anonym skriver:

Jeg arbejder som lærer og har haft nogle lignende eksempler på hvad du beskriver. Langt de fleste gange er det et barn der er vant til hjemme at søge grænser, og aldrig finder nogen. Når de så når 2. klasse er det sværere at pille af igen. I nogle tilfælde er der en diagnose der mangler, men for det meste er det mangel på opdragelse fra forældrene. Det er forældrene der skal tage sig sammen her.

Håber aldrig mine børn møder dig eller lignende som lærer. 

Anonym skriver:

Ham her er faktisk en ret kærlig dreng, og når jeg aflever mit barn kommer han altid hen og får en krammer, og jeg fortæller ham altid at det er dejligt at se ham.

Jeg har et job der gør, at jeg ind i mellem har mulighed for at tage med mit barn i skole nogle timer, så jeg ser heldigvis alle hans gode sider også.

Det er desværre så sjældent at jeg ser hans mor, men jeg fortæller også hende at jeg oplever ham som en dejlig dreng. Vi kan godt snakke om hans udfordringer, og hun fortæller selv at hun er bekymret for at alle oplever ham som en bølle. Samtidig så tror jeg ikke helt hans forældre helt tror på, at det står helt så "slemt" til.

Jeg tænker at du lyder som en fantastisk mor, der lige nu kæmper med nogle urimelige odds, på vejen af din dreng. Og det er ikke ok, at der ikke bliver gjort mere for at finde et bedre tilbud til ham!

Undskyld? Tage med dit barn i skole? Hvad betyder det?

Anonym skriver:

SNAK MED MIG; FREM FOR I KROGENE......ELLER VÆRRER ENDNU.......LAD VÆR MED AT SKÆLDE MIN KNÆGT UD!!!

 

Jeg er mor til sådan en dreng. Jeg elsker ham overalt i verden og gør alt der står min magt for at hjælpe ham, skolen og os selv som familie. Jeg kæmper en kamp hver dag for at han skal kunne fungerer optimalt. Og ikke mindst for at beskytte ham mod endnu et nederlag.

Min søn går i 3. klasse. Han har svær adhd, der er medicin krævende - men han er forsat uden medicin. Han har nemlig også angst. Det gør at han ikke tør sluge piller - eller han tager dem i munden og forsøger virkelig at sluge den. Han får hjerte banken, og faktisk så forhøjet blodtryk at vi har været indlagt pga det. Han er simpelhen bange for at dø. at blive kvalt i pillen. Vi har selvfølgelig forsøgt med flydende, men han skal have så stor en mængde at det ikke er økonomisk holdbart. På lørdag starter endnu et forsøg. Denne gan med en pille der må tømmes for indhold, altså pulveriseret.

 

Han går i en klasse med 28 elever. Der er 28 tasker i forskellige farver, sedler i forskellige farver der hænger på væggene, skrift på tavlen, altid lyd rundt i klassen. et kæmpe vindue osv osv.....alt går ind som støj. Han kan ikke sorterer det. Han bliver træt.

I frikvarterene må han ikke holde pause inde.....det gør man ikke! Ud og leg. For ham betyder det endnu flere konflikter, at han ikke får rolige pauser.

Hjemme er han brugt og træt. Grædende, vred og frustreret. Bange når det bliver aften. tør ikke sove, tjekker stikkontakter da han er bange for ild osv osv......jeg kunne blive ved!!

Faktum i vores situation er at skolen ikke er gearet til at klare denne opgave, men ALT skal i følge kommunen jo afprøves for at man nu er helt sikker på at skolen faktisk IKKE kan klare det! Imens lider min søn, og de andre børn bliver mere og mere skræmte for ham. Ingen børn magter det i lægden.

 

Deres forældre vender os det skæve blik, når han endnu engang har slået en i klassen. Men ikke en har nogen sinde spurgt os, om hvorfor de tit ser ham så vred, hvoffor han tit bliver taget ud i timerne. Om hvordan VI har det og hvorfor han sjælden deltager i fødselsdage mv.

Det er SÅ svært at være hans mor! Jeg elsker ham så højt, men kan tydelig se at han ikke trives. Jeg vil bare gerne hjælpe min søn - men må alligevel være vidne til, at andre bare forsøger og forsøger.....og mens det står på får min dreng flere og flere nederlag.

Jeg kan så forfærdelig godt forstå de andre elevers forældre. De kommer hjem med blå mærker- og det er ikke rimeligt! Men jeg ved ikke hvad jeg mere skal gøre ved det. Jeg har nok brug for, at barnets forældre, kommer hen til mig, kærligt tager mig i armen og siger : Jeg kan se jeres søn har det svært. Det må være frygtelig hårdt for jer! Jeg ville føle en lettelse, en sten ville falde fra mit hjerte, og jeg ville føle mig forstået som mor til et barn med udfordringer. Bare mens jeg her skriver det, kan jeg mærke hvordan det ville påvirke mig, hvis en gjore sådan......men istedet oplever vi forældre der skælder ud på min søn (der er meget impulsiv i sitiuationen, ogderfor måske allerede 5 min efter er glad og legene igen) De taler om den slemme dreng i klassen, om hvor frygtelig det må være at være lære for ham mv.

 

Mærk efter når du er sammen med forældrene. trækker de sig væk fra flokken af forældre, taler de ikke sammen med mange, deltager de på afstand.....De har brug for forståelse og accept....ikke af barnets handlinger, men accept af de vanskeligheder barnet har.

undskyld den lange smører.....

Åh har sådan lyst til at kunne give dig et kram 

din fortælling rørte mig så meget at Tårene pressede på 

Din lille dreng har virkelig noget at kæmpe med 

kæmpe knus fra mig til dig/ jer 

Sprit25 skriver:

Undskyld? Tage med dit barn i skole? Hvad betyder det?

På mit barns skole opfordre de til at man en gang i mellem, hvis man har tid og mulighed for det, kommer om og bruger nogle timer på at se hvad ens børn laver i løbet af deres hverdag. Så hjælper man i klasser osv.

Da der har været de her problemer i klassen helt fra 0, har jeg en gang i mellem været med omme i klassen.

Det betyder at jeg kender alle de dejlige unger, i mit barns klasse rigtig godt. Både mit barn syntes det er dejligt og de andre unger syntes det er mega fedt, når der er mig eller en anden forældre på besøg. 

Anonym skriver:

På mit barns skole opfordre de til at man en gang i mellem, hvis man har tid og mulighed for det, kommer om og bruger nogle timer på at se hvad ens børn laver i løbet af deres hverdag. Så hjælper man i klasser osv.

Da der har været de her problemer i klassen helt fra 0, har jeg en gang i mellem været med omme i klassen.

Det betyder at jeg kender alle de dejlige unger, i mit barns klasse rigtig godt. Både mit barn syntes det er dejligt og de andre unger syntes det er mega fedt, når der er mig eller en anden forældre på besøg. 

Puha det synes jeg er lidt mærkeligt kan jeg mærke. Men fint det fungere

Sprit25 skriver:

Puha det synes jeg er lidt mærkeligt kan jeg mærke. Men fint det fungere

Nogle holder åbenhus en gang imellem.hvor det er ok at komme, her er de nødsaget til de da visse forældre var der nærmeste mere end deres børn.... Og følte sig i sin ret til at både lege lære, og at kunne bestemme over andres børn.... Pænt meget en belastning for både skole, børn og vi forældre.

Anonym skriver:

Føj!!!

Uanset hvad årsagen er til barnets opførelse, så er barnet udadreagerende adfærd pga af et eller andet. Og det er de professionelles job at hjælpe og støtte op omkring familien!

Som forældre kender vi ikke altid sags vejen, og skolen kunne jo reagerer på de problemer der ser.

Men netop fordi DU ikke går direkte til forældrene vælger du at drage en konklusion kun baseret på hvad du ser/hører. Og din konklusion ; det er forældrenes skyld ! Er mere skadeligt end til gavn.....og du er endda lære!? Læs mine indlæg på side 1 omkring vores søn, og i den forbindelse...godt nok er vores lære ikke ligefrem nærværende, men din udtalelse er under bæltestedet !

Nu du selv skriver, at børn reagerer pga. af et eller andet... mener du så, at barnet reagerer på noget i skolen eller kunne det også være at barnet reagerer i skolen pga. noget i hjemmet?

Jeg er ikke helt enig i indlægget, du svarer, men jeg vil alligevel mene at den anonyme er inde på noget, som er uhyre følsomt, men ikke desto et kæmpe stort problem, og ikke mindst nødvendigt at sige højt. Nemlig at mange forældre fralægger sig ansvaret og placerer det på lærenes skuldre med informationen om, at det er deres job og ansvar. Det er hverken sandt, rimeligt eller ladesiggøreligt. 

Sprit25 skriver:

Puha det synes jeg er lidt mærkeligt kan jeg mærke. Men fint det fungere

Ja sådan har det været helt fra starten, så vi forældre tænker ik over det, og ungerne nyder det, så her er det jo bare helt normalt. Og jeg er self ikke den eneste forældre der gør det.

Og det betyder også at vi har et godt forhold til børn, lære og forældre imellem.

Hvis det ikke passe for læren en dag, så er det jo heller ikke noget problem.

Et andet ex på måden skolen bruger forældrene på, kan feks også være til skolernes motionsdag, hvor de spørg om der er nogle frivillige der kan stå på de forskellige poster, til sportsdage og andre sjove ting.

Vi oplever det som en kæmpe fordel og det gir et styrket sammenhold, på klassen! 

Ena skriver:

Nu du selv skriver, at børn reagerer pga. af et eller andet... mener du så, at barnet reagerer på noget i skolen eller kunne det også være at barnet reagerer i skolen pga. noget i hjemmet?

Jeg er ikke helt enig i indlægget, du svarer, men jeg vil alligevel mene at den anonyme er inde på noget, som er uhyre følsomt, men ikke desto et kæmpe stort problem, og ikke mindst nødvendigt at sige højt. Nemlig at mange forældre fralægger sig ansvaret og placerer det på lærenes skuldre med informationen om, at det er deres job og ansvar. Det er hverken sandt, rimeligt eller ladesiggøreligt. 

Selvfølgelig kan barn reagere på alt både hjemme og i skolen...Men synes ofte at skolen glemmer at se på helheden....nemlig at barnet (nu relaterer jeg til vores søn og vores situation) ofte har helt andre ting at slås med . Her hvor TS på peger så voldsomme reaktioner og som vores søn også gør, nemlig overreagere i de her pressede situationer- det gør helt almindelige uopdragen børn altså ikke. 

Og pga de mange timer i skolen og sfo så har de altså også et kæmpe ansvar for at rumme og skabe de rigtige rammer for barnet. Det er ikke optimalt at tro at forældrene kan guide et frustreret barn der opholder sig i skolen.

Ja i vores situation har jeg endda flere gange haft inspektøren i tlf som har bedt mig hente min søn fordi han ikke kunne indgå/passe ind i en time!!

Hvorfor?? Jeg sidder tilbage, som mor og tænker: jamen så hjælp ham dog!! Herhjemme må vi også guide ham i alle situationer, vi må ramme ham ind - bør  skolen ikke også kunne ramme et barn ind der skriger på hjælp til det?

Jeg ved godt at der er uopdragen børn til- men jeg er tilgengæld også ret sikker på, at der ikke er nogle uopdragen børn- der ikke kan kende forskel på rigtig og forkert. Og det er det der udgør hele forskellen i rammeopsætningen omkring et barn!