Anonym skriver:
Har lige set nogle af de ubehagelige svar jeg har fået. Rolig nu, tror der er en misforståelse. Det er dejligt han har forældre der kan rumme ham, så er der sikkert noget andet der trykker.
Når jeg siger det er forældrene, så er det fordi jeg bruger 50% af min forberedelses tid på at snakke med forældre, psykologer og kommuner om børn der har problemer. Og for det meste bliver jeg mødt af en ligegyldig forælder. Det er de børn der er rigtig hårdt ramt. Børn, der som reaktion på at være sendt hjem efter at have givet en klassekammerat blodtud i frikvarteret, får biograf, is og pizza fordi det er syndt. Børn som kun får et nej når de er hos mormor. Børn der slår i væggen, fordi det gør far derhjemme. Børn der er anden prioritet til arbejdet. Børn der kommer dødsyge i skole for tredje dag i træk fordi mor ikke kan overskue et sygt barn. Børn der er bange for hvordan de skal spise fordi mor er deprimeret og har mistet sit job.
Det er de børn jeg snakker om. Børn der ikke kan rummes af deres forældre, ligegyldig hvor meget kærlighed og omsorg jeg som lærer giver dem. Børn der som selvfølge reagerer udad med frustrationer og "dårlig adfærd" fordi de ikke ved hvad de ellers skal. De er børn der bliver behandlede som voksne af de forældre der skulle opdrage dem.
Så tag en slapper. Og vær glad for hvis dit barn har mig som lærer. For jeg har ikke givet op endnu.
Men så er det self også nogle helt andre problematikker vi er ude i, i de tilfælde du kommer med, og kan "heldigvis" ikke sammenlignes med det barn, som går i mit barns klasse.
De børn du henviser til er jo ude for omsorgssvigt i mere eller mindre grad, hvilket kræver en helt anden form for indsats!
Anmeld
Citér
