Privat skole vs folkeskole? - kloge børn

Mor og meget mere skriver:

Jeg er folkeskolelærer i "din" by, Silkeborg, og har en fjern fortid som lærer på en friskole, hvor mine tre børn har haft hele deres skolegang. De sidste 16 år har jeg arbejdet i folkeskolen. 

Glem alt om firkantede udsagn om, at folkeskoler, hhv. privatskoler, er "gode", "ikke gode", kan eller ikke kan løfte forskellige opgaver - skoler er lige så forskellige som købmandsbutikker, bankfilialer eller restauranter, og det uanset, om de er private eller kommunale. Og klasser, elever, lærere er forskellige. I en af mine 9. klasser er det lidt no-go at være ambitiøs - i de to andre er det god stil at gøre sit allerbedste. Der er SÅ mange faktorer, der spiller ind. 

Der sker ingen skade ved at skrive dit barn op til en af de private skoler, og så har du nogle år til at træffe din beslutning - når du bliver lærerstuderende, vil du jo få muligheden for at få et godt overblik over de lokale skoler, som ved Gud er meget forskellige. 

Her er lidt, du også kan spekulere over: Jeg gik på en privatskole med et fagligt meget højt niveau og blev båret frem, fordi jeg var fagligt stærk. Der var dårlig trivsel i min klasse igennem alle årene, og jeg var aktivt medvirkende til at mobbe en pige igennem alle skoleårene. Jeg lærte ikke en dyt om tolerance og accept, slet ikke i praksis. 

Mine børn har som nævnt gået på friskole, hvor kerneværdierne var tolerance og ligeværd. Et rigtigt godt sted at være og lære. Sent gik det op for mig, at pga. elevklientellet, som mestendels bestod af børn af idealistiske, veluddannede forældre, så lærte mine børn ALT om respekt og tolerance, men de mødte aldrig en tosproget eller et barn fra et mere socialt belastet miljø, og på den måde blev det, helt utilsigtet, et "ghettomiljø" og en "kuvøse" for børn fra pæne hjem med "rigtige" værdier. De fik et chok, da deres tolerance skulle stå sin prøve i virkeligheden efter 9. klasse. Jeg har været glad for deres skole og fortryder ikke, men jeg er ikke blind for ulemperne. 

Som nævnt er jeg lærer i Silkeborg, har været ansat på to folkeskoler, begge med et fagligt højt niveau helt på linje med privatskolernes. "Hvide ghettoskoler" i pæne kvarterer. Ingen tosprogede, ingen "blokbørn". Dét er også en del af folkeskolens virkelighed. Nogle folkeskolers, altså. 

Pointen i de tre eksempler er, at jeg for alle skolers vedkommende ville ønske en større diversitet i elevgruppen, og at jeg mener, det er sundt for børn at møde jævnaldrende fra alle samfundslag. Til gavn for alle parter. Og du behøver jo ikke vælge distriktskolen, hvis den er svært homogen og slet ikke matcher din datter - så mit råd er, at du ser dig godt omkring og har øje for de mange fordele og ulemper ved enhver skole. 

Så godt skrevet. 

Sprit25 skriver:

Nej det gør jeg ikke. Jeg er udemærket klar over det. Har arbejdet på en skole med børn der alle lå i den lave ende af samfundet økonomisk set. 

Men der er jo bare forskel på fisk her i verden. Nogle har penge andre har ikke. That sucks men vi kan ikke alle være lige

Nej, vi kan ikke være lige, men når uligheden griber ind så tidligt, at de bedst uddannedes og mest velhavendes børn end ikke møder og lærer børn fra socialt udsatte hjem at kende, så har vi ikke længere en folkeskole - skolen for folket. Intet fælles fundament, ingen indsigt i andres virkelighed. Og da tendensen er, at de, der kan, vælger privatskoler, mens folkeskolen udsættes for massive besparelser og forringelser, så frygter jeg virkelig, den sidste bastion er ved at falde. 

Som nævnt har jeg selv haft mine børn i privatskole - friskole - så det kan synes dobbeltmoralsk, men jeg mener virkelig, at man ikke kan lukke øjnene for den meget negative udvikling. Der spekuleres i, om politikerne i virkeligheden ønsker, at flere vælger privatskoler, da det er billigere for staten - og så bliver folkeskolen jo en discountskole for "pøblen". 

Folk må og vil vælge det, de ønsker, for deres børn, naturligvis - men vi må ikke glemme helikopterperspektivet. 

Mor og meget mere skriver:

Nej, vi kan ikke være lige, men når uligheden griber ind så tidligt, at de bedst uddannedes og mest velhavendes børn end ikke møder og lærer børn fra socialt udsatte hjem at kende, så har vi ikke længere en folkeskole - skolen for folket. Intet fælles fundament, ingen indsigt i andres virkelighed. Og da tendensen er, at de, der kan, vælger privatskoler, mens folkeskolen udsættes for massive besparelser og forringelser, så frygter jeg virkelig, den sidste bastion er ved at falde. 

Som nævnt har jeg selv haft mine børn i privatskole - friskole - så det kan synes dobbeltmoralsk, men jeg mener virkelig, at man ikke kan lukke øjnene for den meget negative udvikling. Der spekuleres i, om politikerne i virkeligheden ønsker, at flere vælger privatskoler, da det er billigere for staten - og så bliver folkeskolen jo en discountskole for "pøblen". 

Folk må og vil vælge det, de ønsker, for deres børn, naturligvis - men vi må ikke glemme helikopterperspektivet. 

Mor og meget mere skriver:

Nej, vi kan ikke være lige, men når uligheden griber ind så tidligt, at de bedst uddannedes og mest velhavendes børn end ikke møder og lærer børn fra socialt udsatte hjem at kende, så har vi ikke længere en folkeskole - skolen for folket. Intet fælles fundament, ingen indsigt i andres virkelighed. Og da tendensen er, at de, der kan, vælger privatskoler, mens folkeskolen udsættes for massive besparelser og forringelser, så frygter jeg virkelig, den sidste bastion er ved at falde. 

Som nævnt har jeg selv haft mine børn i privatskole - friskole - så det kan synes dobbeltmoralsk, men jeg mener virkelig, at man ikke kan lukke øjnene for den meget negative udvikling. Der spekuleres i, om politikerne i virkeligheden ønsker, at flere vælger privatskoler, da det er billigere for staten - og så bliver folkeskolen jo en discountskole for "pøblen". 

Folk må og vil vælge det, de ønsker, for deres børn, naturligvis - men vi må ikke glemme helikopterperspektivet. 

Men det er vel ligeså meget forældrenes ansvar at præsentere børn fra dårlig stillede midler. 

Nu har jeg gået til spejder, der var bestemt alle typer. Nu har jeg gået i ungdomsklub der var også alle typer. 

Naturligvis skal helikopterperspektivet ikke glemmes men der desværre en tendens til at sparke op af. Brede skulder bærer bedst - så må de skulder vel også sende sit barn i privatskole uden de skal dømmes og kaldes dårlige samfundsborgere

Sprit25 skriver:

Så fordi man vælger at prioriterer sit barns skolegang, man vælger at betale for det, så man er fri for ekstrem høje normeringer, fokus på inklusion og fokus på reformen er man et "dårligt" menneske, der ikke ønsker at lære ens barn om sociale forskelle? 

 

Tr mig der er sociale forskelle i privatskoler! Jeg kommer på ingen måde fra en rig familie, begge mine forældre er butiksansatte, min bror er kok. Jeg er den eneste akademiker. Jeg har ufatteligt mange "lavt" uddannet venner, helvede min mand er lavt uddannet. I min privatskole er alle typer. Lige fra pigen der skærer i sig selv til hende rich kid. 

At privatskole er elitært og snobbet er en forbandede fordom og for mig er det et prioteringsspørgsmål om hvorvidt man ønsker sit barn skal gå i privatskole!

Men det er nu ikke disse årsager ts beskriver som baggrund for sit valg. 

Vi har valgt privatskole pga dårlige erfaringer med folkeskole til vores store børn.

Vi valgte en med max 20 børn i klassen , og med et rigtig  godt omdømme

Det er uden tvivl det bedste vi har kunnet gøre for vores børn og især for den ene af vores drenge som er meget sensitiv og som stammede så voldsomt da han startede at ppr sagde at han aldrig ville komme ud af det - ja han stammede ikke længere da vi nåede til efterårsferien i det første år og dermed fasttømrede vores egen teori om at det var stress pga mange børn og dårlig nomernering i bh der var årsagen.

Han ville aldrig have "overlevet" i de to store folkeskoler vi har i vores nærområde så er så glad for at vi tog beslutningen som kom efter et forældre møde hvor skole insp på folkeskolen fortalte at der ville være henholdsvis 26 og 27 i hver klasse. Dagen efter ringede jeg rundt og så 3 forskellige før vi valgte den her.

Så jeg vil anbefale dig at skrive hende op du kan altid takke nej ,men der kommer rift om pladserne så hellere være på den sikre side .

Vi har valgt privatskole grundet flere omstændigheder - kommunen lukkede den nærmeste kommuneskole og vores område skulle høre til en anden skole, som betød længere transporttid og ikke det samme nærmiljø. Da der var en privatskole i samme område, var valget meget let. Der er små klasser, max 16 indtil 4 klasse. Herefter må der være 20 elever. Vi har prioriteret de få elever i klassen, da vi håber, at det betyder mere tid til den enkelte elev, hvilket forhåbentlig resulterer i, at børnene lærer mere. Skulle de have været i den kommunale, var det klasser på 28 elever. Hidtil er vi fuldt ud tilfredse med skole og faglighed.

Økonomisk var der faktisk ikke den helt store forskel, da vi skulle bruge SFO plads uanset hvad, og privatskole var billigere end jeg havde forventet. 1 barn er fuld pris, men nr. 2 er halv pris og tredje barn er gratis vedr. Skoleydelse. Jeg bemærker flere nævner økonomi, og jeg savner lidt, at der bliver nævnt at man rent faktisk kan søge om fripladstilskud.

jeg opfatter os som værende helt almindelige, hvilket går igen i forhold til de øvrige forældre på skolen, da jeg ikke kan genkende billedet af, at det kun er for velstillede. Selvfølgelig er der privatskoler, hvor nogle af de rigeste i landet sender deres børn hen, men det afspejler vist ikke det generelle billede.

Vi har ikke fortrudt valget, hvilket også hænger sammen med ånden på skolen. Nu er der noget tid, inden dit barn skal i skole, og har du mulighed for at deltage i åbent hus på privatskole, kan det give et bedre billede af den enkelte skole, og hvad skolen står for. 

Tante15 skriver:

Vi har valgt privatskole grundet flere omstændigheder - kommunen lukkede den nærmeste kommuneskole og vores område skulle høre til en anden skole, som betød længere transporttid og ikke det samme nærmiljø. Da der var en privatskole i samme område, var valget meget let. Der er små klasser, max 16 indtil 4 klasse. Herefter må der være 20 elever. Vi har prioriteret de få elever i klassen, da vi håber, at det betyder mere tid til den enkelte elev, hvilket forhåbentlig resulterer i, at børnene lærer mere. Skulle de have været i den kommunale, var det klasser på 28 elever. Hidtil er vi fuldt ud tilfredse med skole og faglighed.

Økonomisk var der faktisk ikke den helt store forskel, da vi skulle bruge SFO plads uanset hvad, og privatskole var billigere end jeg havde forventet. 1 barn er fuld pris, men nr. 2 er halv pris og tredje barn er gratis vedr. Skoleydelse. Jeg bemærker flere nævner økonomi, og jeg savner lidt, at der bliver nævnt at man rent faktisk kan søge om fripladstilskud.

jeg opfatter os som værende helt almindelige, hvilket går igen i forhold til de øvrige forældre på skolen, da jeg ikke kan genkende billedet af, at det kun er for velstillede. Selvfølgelig er der privatskoler, hvor nogle af de rigeste i landet sender deres børn hen, men det afspejler vist ikke det generelle billede.

Vi har ikke fortrudt valget, hvilket også hænger sammen med ånden på skolen. Nu er der noget tid, inden dit barn skal i skole, og har du mulighed for at deltage i åbent hus på privatskole, kan det give et bedre billede af den enkelte skole, og hvad skolen står for. 

 

Ej sjovt, jeg vidste faktisk ikke engang man kan søge fripladstilskud! Det er da fedt!

Man kan altid skrive sit barn op til en privatskole, og så træffe et valg når tiden er. Der kan nå at ske meget med både skolerne og barnet ☺️

Vi har vores på privatskole, fordi det er det rigtig for vores barn. Jeg har ikke opfattelsen af at der gøres forskel på race, religion eller indkomst. 

Vi skal kun give et par hundrede mere i mrd. for at have hende på privat kontra kommunalt. Vi ser det som en investering i deres fremtid ☺️

Jeg er meget enig i mange af tingene, der bliver skrevet i tråden. Og må også tilslutte mig, at privatskoler er ligeså forskellige som folkeskoler. 

Jeg har gået på en af Århus' "bedste" privatskoler og i min klasse var der for eksempel børn hvor: 

- Mor var prostitueret (ingen far)

- Mor var på førtidspension (ingen far - indtil flere "onde" stedfædre, der slog min klassekammerat). 

- Mor på førtidspension (ingen far)

- Mor var arbejdsløs gennem hele folkeskolen, far var lastbilchauffør

- 2 elever hvor begge forældre var derhjemme, fordi de ikke kunne dansk

- Mor var psykisk syg (ingen far) - min klassekammerat boede ofte hos andre familiemedlemmer. 

Kunne sikkert nævne flere ikke-"høj-status"-forældrepar. 

Vi havde faktisk kun 3 akademikerbørn (arkitekt, kirurg, uni-professor). Og så var der også en del med jobs som pædagog, lærer osv. 

Vi havde en pisse god klasse, hvor der overhovedet ikke var mobning - tvært imod var der plads til alle. F.eks. havde en af drengene aldrig mulighed for at komme klassearrangementer, hvor der var brugerbetaling (tyve kroner), og ofte fik han ikke mad derhjemme. Og de andre drenge (og deres forældre) passede simpelthen så godt på ham. Og han boede hos dem, når der var problemer hjemme. Mobning er faktisk til dato noget som jeg ofte glemmer er en så stor del af børns hverdag, da vi virkelig ikke havde noget (jeg havde ellers været et oplagt offer - tror virkelig jeg var heldig).