Privat skole vs folkeskole? - kloge børn

I der har jeres børn i privatskole, hvorfor valgte I folkeskolen fra?

Er der mon nogen der har børn i folkeskolen der er lidt over gennemsnittet,  hvor børnene trives alligevel?

Jeg spørger fordi jeg overvejer at skrive min datter op til en privatskole. Ikke for at hun nødvendigvis skal gå der, men så hun har muligheden hvis nu hun ikke trives i folkeskolen. 
Selvom hun kun er 2 år er hun udviklingsmæssigt langt foran sine jævnalderende. Pædagogerne i vuggestuen er meget imponerede over hende og den fart hun har på (er blefri, kan tælle til 10 og er ved at få styr på tallene op til 15, bruger jeg og mig rigtigt, taler i lange sætninger og kan fortælle hvad hun har lavet 2 dage tidligere, blandt andet), og har derfor sat hende i store børns gruppen lidt før sædvanligt. 

Jeg tænker derfor at hun, med sin grundlæggende nysgerrighed, har potentiale til at blive rigtig dygtig fagligt også. Og her er det jeg bliver lidt "bekymret" for hendes skole gang. Jeg har selv ligget over mine jævnaldrende fagligt i folkeskolen og haft en rent ud sagt elendig oplevelse. Jeg blev mobbet og udelukket fra klassen/klasserne (har skiftet skole flere gange) og ja, alt i alt ikke haft det sjovt, fordi det ikke var sejt at være dygtig. 

Det ønsker jeg ikke for min datter, og da vi bor i et samfundsmæssigt belastet område med mange resursesvage borgere, er jeg bange for at kan være den mentalitet hun kommer til i den lokale folkeskole. Hvor der på privatskolen er en større sandsynlighed for en anden mentalitet, da de fleste børn jo kommer fra mere resursestærke hjem. Jeg ved ikke om det blev for rodet, eller dumt skrevet..

Men anyways, jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med "kloge børn" i folkeskole vs privatskole.

Ja jeg havde skrevet hende op til privatskole

Jeg tænker dels at meget kan nå at ændre sig - at være foran nu er ikke ensbetydende med højt fagligt niveau senere... Hun er kun to år og skal have lov at være lille meget længe endnu?

Dertil tænker jeg at mobning kan have rod i mange forskellige ting. Jeg er selv konmet relativt nemt igennem den almindelige folkeskole, selvom jeg var bogligt foran.

En privatskole er ikke garant for et højere niveau - eller værn mod mobning. Jeg bryder mig ikke om tanken om at børn opdeles i skoler efter niveau eller  socialøkonomisk formåen ... Derfor ryger mine i Folkeskole uanset deres kompetencer. 

Jeg havde skrevet hende op på stedet! Du kan altid takke nej, når du (forhåbentlig) bliver tilbudt en plads. Hvis det er en socialt belastet skole, vil hun til hver en tid komme i sidste række efter udadreagerende børn med desværre store mangler i livet. Din datter klarer sig jo fint... Af sted af sted 

MummiT skriver:

I der har jeres børn i privatskole, hvorfor valgte I folkeskolen fra?

Er der mon nogen der har børn i folkeskolen der er lidt over gennemsnittet,  hvor børnene trives alligevel?

Jeg spørger fordi jeg overvejer at skrive min datter op til en privatskole. Ikke for at hun nødvendigvis skal gå der, men så hun har muligheden hvis nu hun ikke trives i folkeskolen. 
Selvom hun kun er 2 år er hun udviklingsmæssigt langt foran sine jævnalderende. Pædagogerne i vuggestuen er meget imponerede over hende og den fart hun har på (er blefri, kan tælle til 10 og er ved at få styr på tallene op til 15, bruger jeg og mig rigtigt, taler i lange sætninger og kan fortælle hvad hun har lavet 2 dage tidligere, blandt andet), og har derfor sat hende i store børns gruppen lidt før sædvanligt. 

Jeg tænker derfor at hun, med sin grundlæggende nysgerrighed, har potentiale til at blive rigtig dygtig fagligt også. Og her er det jeg bliver lidt "bekymret" for hendes skole gang. Jeg har selv ligget over mine jævnaldrende fagligt i folkeskolen og haft en rent ud sagt elendig oplevelse. Jeg blev mobbet og udelukket fra klassen/klasserne (har skiftet skole flere gange) og ja, alt i alt ikke haft det sjovt, fordi det ikke var sejt at være dygtig. 

Det ønsker jeg ikke for min datter, og da vi bor i et samfundsmæssigt belastet område med mange resursesvage borgere, er jeg bange for at kan være den mentalitet hun kommer til i den lokale folkeskole. Hvor der på privatskolen er en større sandsynlighed for en anden mentalitet, da de fleste børn jo kommer fra mere resursestærke hjem. Jeg ved ikke om det blev for rodet, eller dumt skrevet..

Men anyways, jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med "kloge børn" i folkeskole vs privatskole.

hvis jeg ser tilbage på vores oplevelse med folkeskolen ville jeg vælge privatskole , hvis jeg kunne skrue tiden tilbage. Var det muligt at flytte til privat havde jeg muligvis også gjordt det. 

I der har jeres børn i privatskole, hvorfor valgte I folkeskolen fra?

Er der mon nogen der har børn i folkeskolen der er lidt over gennemsnittet,  hvor børnene trives alligevel?

Jeg spørger fordi jeg overvejer at skrive min datter op til en privatskole. Ikke for at hun nødvendigvis skal gå der, men så hun har muligheden hvis nu hun ikke trives i folkeskolen. 
Selvom hun kun er 2 år er hun udviklingsmæssigt langt foran sine jævnalderende. Pædagogerne i vuggestuen er meget imponerede over hende og den fart hun har på (er blefri, kan tælle til 10 og er ved at få styr på tallene op til 15, bruger jeg og mig rigtigt, taler i lange sætninger og kan fortælle hvad hun har lavet 2 dage tidligere, blandt andet), og har derfor sat hende i store børns gruppen lidt før sædvanligt. 

Jeg tænker derfor at hun, med sin grundlæggende nysgerrighed, har potentiale til at blive rigtig dygtig fagligt også. Og her er det jeg bliver lidt "bekymret" for hendes skole gang. Jeg har selv ligget over mine jævnaldrende fagligt i folkeskolen og haft en rent ud sagt elendig oplevelse. Jeg blev mobbet og udelukket fra klassen/klasserne (har skiftet skole flere gange) og ja, alt i alt ikke haft det sjovt, fordi det ikke var sejt at være dygtig. 

Det ønsker jeg ikke for min datter, og da vi bor i et samfundsmæssigt belastet område med mange resursesvage borgere, er jeg bange for at kan være den mentalitet hun kommer til i den lokale folkeskole. Hvor der på privatskolen er en større sandsynlighed for en anden mentalitet, da de fleste børn jo kommer fra mere resursestærke hjem. Jeg ved ikke om det blev for rodet, eller dumt skrevet..

Men anyways, jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med "kloge børn" i folkeskole vs privatskole.

Der er mange faktorer der spiller ind.

- De ting du nævner omkring din datter, kunne/gjorde min søn også på den alder, og han er nu en helt normal knap 5-årig, som hverken er længere fremme eller tilbage end sine jævnaldrende. Du kan intet sige om hvor hun er henne kognitivt når hun når skolealderen, ud fra hvor hun er henne nu.

- Privatskole er jo alt muligt. Fra de mest strikse kæft-trit-og-retning stræberskoler til super hippie-agtige kreaskoler. Jeg gik selv på sidstnævnte, og jeg tror ikke nødvendigvis at jeg fik mere boglig stimulering dér end på en folkeskole. Måske nærmere tværtimod. Til gengæld fik jeg mange andre kompetencer som har været uundværlige senere hen.

- Mobning findes i alle afskygninger, på alle skoler. Det kan man ikke helgardere sig imod. På min skole var der f.eks masser af fokus på mobning og samtale om emnet i klassen etc., og der var stadig masser af både mobning og klikedannelse, i en grad så flere elever gik ud af klassen gennem årene. Det er - desværre - menneskelig natur.

- MEN generelt, og dette er blot en tommelfingerregel, vil man på mange privatskoler få personale som har søgt specifikt denne skole. Som derfor brænder for denne skoles faglige og filosofiske grundlag. Og man vil få en stærkt defineret pædagogisk og uddannelses-strategi. På en folkeskole er det lidt mere et lotteri alt efter skolen (ikke at jeg på nogen måde disser kommunseskole-lærere).

Jeg ville ikke vælge en privatskole på grund af højere fagligt niveau, men på grund af større overskud/mindre normering og deraf mere engagement i, og fokus på, den enkelte elev.

Og husk på at dit barn ikke er dig. Hvad hun har behov for og lyst til, er muligvis det stik modsatte af hvad du har behov for og lyst til.

Jeg ville til hver en tid skrive hende op til de skoler du mener kan være gode. For at have valgmulighederne. Min søn er skrevet op til 6 privatskoler (det er også i Kbh hvor det generelt er ret svært at komme ind på privatskolerne - derfor så mange).

Og en lidt personlig note. Jeg håber ikke at du bliver stødt, men jeg har lyst til at bemærke det: Det virker som om du generelt i dine indlæg har virkelig meget fokus på din datters præstationer. Jeg tror måske at det ville være sundt for både dig og hende hvis du prøvede at dreje fokus i en lidt anden retning.

Jeg har selv prøvet fem skoler, her var en privat og klart den bedste. Jeg synes normeringen er bedre, der tages større hensyn til den enkelte elevs behov og forældrene engageres langt mere.

Mine går nu på en lille friskole og den er super. Lærerne og eleverne kender alle hinanden og der leges ofte på kryds og tværs. 

Min pige fik i 0 klasse ekstra bøger med hjem af læreren fordi hun gerne ville læse mere.

Jeg er ked af at sige det, men generelt meget lidt til overs for den almene folkeskole. Jeg havde klart overvejet en privatskole uanset hvad. 

MummiT skriver:

I der har jeres børn i privatskole, hvorfor valgte I folkeskolen fra?

Er der mon nogen der har børn i folkeskolen der er lidt over gennemsnittet,  hvor børnene trives alligevel?

Jeg spørger fordi jeg overvejer at skrive min datter op til en privatskole. Ikke for at hun nødvendigvis skal gå der, men så hun har muligheden hvis nu hun ikke trives i folkeskolen. 
Selvom hun kun er 2 år er hun udviklingsmæssigt langt foran sine jævnalderende. Pædagogerne i vuggestuen er meget imponerede over hende og den fart hun har på (er blefri, kan tælle til 10 og er ved at få styr på tallene op til 15, bruger jeg og mig rigtigt, taler i lange sætninger og kan fortælle hvad hun har lavet 2 dage tidligere, blandt andet), og har derfor sat hende i store børns gruppen lidt før sædvanligt. 

Jeg tænker derfor at hun, med sin grundlæggende nysgerrighed, har potentiale til at blive rigtig dygtig fagligt også. Og her er det jeg bliver lidt "bekymret" for hendes skole gang. Jeg har selv ligget over mine jævnaldrende fagligt i folkeskolen og haft en rent ud sagt elendig oplevelse. Jeg blev mobbet og udelukket fra klassen/klasserne (har skiftet skole flere gange) og ja, alt i alt ikke haft det sjovt, fordi det ikke var sejt at være dygtig. 

Det ønsker jeg ikke for min datter, og da vi bor i et samfundsmæssigt belastet område med mange resursesvage borgere, er jeg bange for at kan være den mentalitet hun kommer til i den lokale folkeskole. Hvor der på privatskolen er en større sandsynlighed for en anden mentalitet, da de fleste børn jo kommer fra mere resursestærke hjem. Jeg ved ikke om det blev for rodet, eller dumt skrevet..

Men anyways, jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med "kloge børn" i folkeskole vs privatskole.

Jeg havde skrevet hende op til en privatskole og særligt når i bor i et socialt belastet område. Det havde jeg også rådet dig til, hvis hun ikke var foran sine jævnaldrene. Vores datter kommer i folkeskolen, men det er også en god skole i harmoni og som fungerer super godt. 

Selvom din datter er foran nu, ved man ikke om det betyder at hun også vil være foran fagligt. Jeg tror helt sikkert der sidder et godt hoved på hende og hun lyder meget nysgerrig og god til at lære. 

Min datter på 3 har også været meget hurtig til det meste og er lidt "gammelklog", og er utrolig nysgerrig og videnbegærlig. Men om hun bliver fagligt stærk det må tiden vise. Nogle børn er også bare super stærke til det som der interessere dem. 

MummiT skriver:

I der har jeres børn i privatskole, hvorfor valgte I folkeskolen fra?

Er der mon nogen der har børn i folkeskolen der er lidt over gennemsnittet,  hvor børnene trives alligevel?

Jeg spørger fordi jeg overvejer at skrive min datter op til en privatskole. Ikke for at hun nødvendigvis skal gå der, men så hun har muligheden hvis nu hun ikke trives i folkeskolen. 
Selvom hun kun er 2 år er hun udviklingsmæssigt langt foran sine jævnalderende. Pædagogerne i vuggestuen er meget imponerede over hende og den fart hun har på (er blefri, kan tælle til 10 og er ved at få styr på tallene op til 15, bruger jeg og mig rigtigt, taler i lange sætninger og kan fortælle hvad hun har lavet 2 dage tidligere, blandt andet), og har derfor sat hende i store børns gruppen lidt før sædvanligt. 

Jeg tænker derfor at hun, med sin grundlæggende nysgerrighed, har potentiale til at blive rigtig dygtig fagligt også. Og her er det jeg bliver lidt "bekymret" for hendes skole gang. Jeg har selv ligget over mine jævnaldrende fagligt i folkeskolen og haft en rent ud sagt elendig oplevelse. Jeg blev mobbet og udelukket fra klassen/klasserne (har skiftet skole flere gange) og ja, alt i alt ikke haft det sjovt, fordi det ikke var sejt at være dygtig. 

Det ønsker jeg ikke for min datter, og da vi bor i et samfundsmæssigt belastet område med mange resursesvage borgere, er jeg bange for at kan være den mentalitet hun kommer til i den lokale folkeskole. Hvor der på privatskolen er en større sandsynlighed for en anden mentalitet, da de fleste børn jo kommer fra mere resursestærke hjem. Jeg ved ikke om det blev for rodet, eller dumt skrevet..

Men anyways, jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med "kloge børn" i folkeskole vs privatskole.

Skriv hende op til alle de skoler som du har lyst og mulighed for, men husk at Hun er altså kun 2 år, så hvis hun er som mange andre børn når de starter i skole, må du ikke blive skuffet. Og for øvrigt, hvorfor er en privat skole bedre ?

Min datter er skrevet op til privatskole og jeg regner stærkt med hun skal gå i den. 

Det skal hun, fordi jeg er folkeskole og privatskolebarn. Og det bedste år jeg hat haft i skolen var min privatskole. Jeg følte der bare var en anderledes stemning. 

men folkeskolen har helt klart også sine fordele. I min optik er lærerne lige passioneret, men forælderne er forskellen. Forældrene på privat skal lidt mere engageret, da de har taget et aktivt valg omkring deres barns skolegang. 

Hvis du bor i et belastet område ville jeg helt klart vælge privatskole, fordi I folkeskolen er fokussen desværre på de "umulige børn"