Langturschauffør

Godt, nu skal du høre hvad du skal gøre.

Først og fremmest skal du lade ham være den næste uge, medmindre han selv kontakter dig inden. Som skrevet tidligere er det et rigtig stort tillidsbrud og din mand har brug for luft og ikke mindst tid til at tænke hele situationen igennem. Lad for så vidt muligt være med at involvere dine børn i situationen nu og hvis du allerede har gjort det, må du nedtone din snak om graviditeten overfor dem, indtil du har snakket med din mand.

Dernæst skal du stoppe med at tale udenom. Sket og sket og det kan der ikke laves om, når nu du er over 12. graviditetsuge. Du skal lægge alle kortene på bordet og være 100% ærlig overfor din mand, hvis du skal gøre dig nogen forhåbninger om at han vil blive hos dig ovenpå denne omgang. Selvom det er ubehageligt for dig at måtte indrømme de ting du har gjort for at opnå en graviditet, er du nødt til at fortælle ham det. Som udgangspunkt er du ikke ringere stillet end du er i dag. Det nytter ikke noget at du projekterer skylden over på ham, fordi han i aften nægter at sige sit job op. Sådan hænger verden ikke sammen og du kan ikke tvinge ham til at sige det op. Det gør nok bare at han vil forlade dig uanset hvad. 

Ovenpå den omgang skal du tænke alle mulige scenarier igennem. Faktum er at du nu skal føde dit barn og hvad der sker derefter kan groft sagt deles op i tre; bortadoption er en mulighed, du kan blive alenemor eller I kan stå sammen om dette som en familie. Indenfor hver kategori laver du et skema med for og imod. Hvorfor skal du gøre dette? Tjo, simpelthen for at være forberedt på alt.
Derudover bør du hurtigst muligt kontakte Mødrehjælpen, der kan hjælpe dig med at få kontakt til rette instanser, så du kan få den hjælp du behøver. Du skriver flere steder at du ikke selv kan overskue at få et barn mere? Hvad ligger til grund for denne mening? Hvis ikke du ved det, er du som det allerførste nødt til at finde ud af hvorfor og dernæst gøre noget ved problemet. Du er mor i forvejen og du har en lille ny på vej, der skal have den bedst tænkelige start på livet, så derfor skylder du ikke mindst hende at søge hjælp.

Der findes ikke nogen simpel løsning på dit dilemma og det kræver i høj grad at du lærer at se indad og acceptere at du står i en virkelig dårlig situation. Du er nødt til at acceptere at du ikke kan styre din mand som en anden marionetdukke og du er nødt til at tage ansvar for dit liv og handlinger. Det er ikke noget der kan udskydes til i morgen. Begynd allerede nu at tænke over hvordan DU vil have dit liv til at se ud og gør så noget ved det.

Ingen, udover dig, kan styre hvordan dit liv fremover vil blive.

Bshizzle skriver:

Jeg behøver vist ikke citer det du skrev til mig, for du har vist fået dine svar fra andre.. 

Og jeg er så meget enig i deres svar! 

Du har KUN dig selv at være skuffet over. 

Du er gået bag rykken på din mand, og prøver nu at smøre din samvittighed af på ham. 

At du osse gir din mand skyld for at svigte din datter er altså din egen fejl !! 

PISSE synd for datteren.. Men det er helt din egen skyld at det er nået så langt. 

Nok er du imod abort.. Forståeligt.. 

Men i visse tilfælde er det nødvendigt, da du jo viste at din mand ikke ville ha børn og at du SELV skriver at du ikke kan stå alene med en lille ny baby som 42 årige? 

 

Syntes din mand fortjener en KÆMPE undskyldning! 

Ja du har rat i det min mand har ringet til min bror og sagt at han skal komme og hente min datter så hun kommer ud og køre igen Ja det er min fejl det hele her og fik lige en sms fra ham at han godt vil hav min datter med ud og køre men os to skal jeg ikke forvente mere af men det tag vi når vi kommer hjem på fredag. Nogen forslag til hvordan jeg kan rade det her?

Jga skriver:

Ja du har rat i det min mand har ringet til min bror og sagt at han skal komme og hente min datter så hun kommer ud og køre igen Ja det er min fejl det hele her og fik lige en sms fra ham at han godt vil hav min datter med ud og køre men os to skal jeg ikke forvente mere af men det tag vi når vi kommer hjem på fredag. Nogen forslag til hvordan jeg kan rade det her?

Du lyver og bedrager. 

Hvilken mand (eller kvinde) vil finde sig i det. Vær du glad for, han stadig ønsker din datter, sådan bliver mindst muligt påvirket. Jeg synes det elendig moral, dømmekraft og opførsel fra din side af. 

Det der, det redder du ikke. Shit, han må føle sig narret. Du har virkelig taget røven på ham. Og det skal du leve med resten af livet. Utroligt at man kan have din alder og samtidig være så uansvarlig!

Jga skriver:

Jeg kan ikke stå alene med en lille mere jeg har en på 5 osse 

Jeg er 42, sidste år stod jeg med mine 3 alene og mit arbejde og min mand var hjemme 3 dage ud af 14 - selvsagt kan du det og selvsagt skal du det. Du har truffet er valg på jeres vegne, du har holdt noget hemmeligt så han ikke havde noget at skulle have sagt, du har kendt præmisserne. Nu må du leve med konsekvenserne og ikke mindst gøre alt i livet for dine to børn får der så godt som over hovedet muligt

Jga skriver:

Ja du har rat i det min mand har ringet til min bror og sagt at han skal komme og hente min datter så hun kommer ud og køre igen Ja det er min fejl det hele her og fik lige en sms fra ham at han godt vil hav min datter med ud og køre men os to skal jeg ikke forvente mere af men det tag vi når vi kommer hjem på fredag. Nogen forslag til hvordan jeg kan rade det her?

Fatter slet ikke at du tror du kan redde den.

Og fatter slet ikke at man kan ende i sådan en situation som 42 årig?! 

Du skulle virkelig overveje om det bedste du kan tilbyde det kommende barn, er at blive hos dig - for det er jeg virkelig ikke sikker på det er....

Du ved at manden ikke ønskede flere børn, alligevel bliver du gravid, skjuler graviditeten og derefter bliver sur og fornærmet over hans reaktion og at han ikke dropper sit job og træder til hos dig, fordi du (åbenbart) mener at du ikke kan stå alene med en baby. 

Igen, mit hovede kan slet ikke fatter hvordan man kan ende i SÅ en uigennemtænkt situation...... 

Jga skriver:

Han fik et valg langtur eller mig og han valgt langtur han er et svin

Synes jeg faktisk ikke han er

Jga skriver:

Ja du har rat i det min mand har ringet til min bror og sagt at han skal komme og hente min datter så hun kommer ud og køre igen Ja det er min fejl det hele her og fik lige en sms fra ham at han godt vil hav min datter med ud og køre men os to skal jeg ikke forvente mere af men det tag vi når vi kommer hjem på fredag. Nogen forslag til hvordan jeg kan rade det her?

Du skal nu blive voksen - ked af at sige det, men nu skal fokus væk fra dig og hen på dine børn. Som start skal dit fokus være på at skabe et samarbejde mellem dig og din (ex)mand så din datter kan beholde en god mand i sit liv og din kommende datter kan have en far i sit liv. 

Du skal anerkende der du har gjort, for du har snydt så vander driver. Ja måske har du ikke snydt dig til en graviditet, men da du så var gravid har du virkelig snydt et andet menneske, du har taget til scanninger ja måske endda betalt for en kønscanning, været lykkelig nygravid men bare glemt at fortælle faren om det - det er et tillidsbrud jeg slet ikke kan rumme og forstå. 

Du skal stoppe alt snak om hans arbejde og anerkende du ligger som du har redt. Du har ønsket det her barn, du har valgt det her barn helt alene og du har gjort det i de rammer der var sat. Havde du fra starten talt med din mand om den uønskede graviditet, ladet ham være en del af valget, af frustrationen, af det hele havde mit svar måske været et helt andet, men det gjorde du ikke, du traf valget for jer og gav ikke jer lov til at tale sammen, løse udfordringen sammen. Ergo må du sgu forstå at det var dit valg og du har ingen rettigheder til at kræve han stopper sit arbejde eller andet - kan være han gør, men lige nu er dine rettigheder lig nul i min optik. Derimod har børnene nogle rettigheder og det er I begge to bliver voksne, får stablet er samarbejde på benene hvis I ikke skal være i et forhold og hvem ved måske var det bedre børnene boede hos ham og ikke dig hvis du ikke kan overskue det. Men det skal I i gang med at tale om nu og ikke om ultimatummer mm. 

Og så skal din mand se om han kan tilgive dit tillidssvigt - ærligt, jeg kan tilgive meget også utroskab, men den løgn, at du har taget til scanninger fået kønnet oplyst osv og ikke involveret ham overhovedet det tror jeg aldrig jeg kunne tilgive, jeg ville aldrig kunne stole på noget du sagde igen for du havde løget om det ultimative.

I bagklogskabens lys er der så mange ting du kunne have gjort anderledes; blandt andet kunne du, da du testede positiv, have sagt "jeg ved godt at du ikke vil have flere, men nu er jeg blevet gravid, hvad gør vi?" og så havde I slet ikke stået i denne situation.

Men nu, så synes jeg du bør tage den med ro, og så sige til ham når han kommer hjem at du godt ved du har været uretfærdig (og egoistisk) men at du håber for begge pigers skyld, at I kan få et godt samarbejde.

Du siger at de ser hinanden som far og datter, og derfor håber jeg virkelig at du vil hanke op i dig selv og undskylde, så hun ikke skal miste sin elskede far på grund af dine handlinger. 

Jga skriver:

Men trode at han vil skifte mening at han vil finde job her hjemme hvor han kom hjem når han har fri

Han vil jo ikke have flere børn, hvorfor skulle han så opgive sit job? 

Sikke en situation, du står i. Ja, du har dummet dig og fået hårde ord med på vejen og jeg er enig med dem! 

Jeg synes faktisk din (x)mand, lyder som en god mand. At midt i en livskrise, tager han alligevel din datter med på tur. Inden han kører fortæller han hende at han elsker hende! Han lyder i mine øre som en god far. 

Nu er du gravid, i fjerde mdr, med et barn han ikke ønsker. Du kan kun håbe han tilgiver dig og vil have noget med barnet at gøre!