Ville i indberette ?

Du dømmer jo selv ved at indberette. Det er fair nok at man er bekymret, men så må man også stå ved den bekymring og ikke gøre det anonymt. I min optik lugter anonne indberetninger af hævn eller lignende.

Så du ville altså godt turde at sætte dit navn på en indberetning om en forælder med en meget voldsomt temperament og flere voldsdomme bag sig?

Det vigtigste i mine øjne er at barnets trivsel bliver tilgodeset.

Hej. 

Jeg forstår godt din bekymring. 

Jeg har selv været der engang. Og er der stadig, men på vej ud. 

Jeg fortæller min historie kort. 

Jeg er gift med min mand, som er blevet kørt over en bil mens han cyklede da han var omkring 13 år gammel. Han blev kastet rigtig langt. Han lå i koma i en måned vidst. Han fik behandling, men fuldførte aldrig hele behandlingen. 

da vi var blevet forlovet havde vi tit nogle skænderier hvor hans temperament kom frem. Jeg vidste han røg hash, fordi han havde gået med de forkerte venner. Efter vi flyttede sammen og blev gift blev det værre. 

Han råbte altid ham blev hurtig sur, han havde den væreste jalousi som gjorde ham mega vred. Hvis nogle mænd kiggede på mig så gik han amok. 

Jeg blev gravid og fødte en dejlig dreng. Vi havde det godt sammen og han er den bedste far ever. 

Og vi havde stadig skænderier pga hans temperament. Han blev altid rolig efter og sagde altid undskyld. Senere blev det så vidt at han råbte og kastede med ting og skubbede til mig mens vores barn græd og det endte med at en nabo indberettede os og vi kom til møde. 

Jeg fandt på en historie om at det var en misforståelse, og da socialrådgiveren kunne se os som en velfungerende famile og med en glad dreng så lukkede hun sagen. 

Hans hash forbrug blev værre, og slappede aldrig af før han røg hash. 

Det viste sig at han er hjerneskadet og det eneste der hjalp ham var at han røg hash så han os kunne få sovet. Han har altid ondt i hovedet og kan aldrig falde i søvn medmindre han ryger hash. Vi har snakket om det nu, og han har lagt det klart ud at han altså ikke er bevidst hvis han står op og er sur. Han skal bare have lidt tid. 

Selvom en mand er misbruger så kan ham stadig være en dejlig god far. Og det er han til vores nu to børn. Jeg elsker ham fordi at han har ændret sig nu og er kommet i behandling. Jeg tænker at en indberetning kan når man ikke er helt tæt på forholdet er en dårlig ide. Medmindre det går hen og bliver helt galt. Jeg kan huske jeg græd da jeg læste brevet om en indberetning. Han trøstede mig faktisk og sagde til mig at vi nok skulle klare det. 

Jeg synes bare at der sker alt for mange indberetninger, for nogle ting som kan ændres.

Anonym skriver:

Så du ville altså godt turde at sætte dit navn på en indberetning om en forælder med en meget voldsomt temperament og flere voldsdomme bag sig?

Det vigtigste i mine øjne er at barnets trivsel bliver tilgodeset.

Ja

Ja

Godt for dig.

Jeg fortryder personligt ikke at have indberettet som anonym - hvis muligheden ikke var der, er der sikkert mange børn, der stadig ville leve under ikke-acceptable forhold.

Anonym skriver:

Hvad tænker i om folk som drikker?

personligt vil jeg hellere ha en mand der ryger en joint engang imellem end en mand der drikker. Hash gør dig endten træt, sulten eller kærlig, eller ja, alle tre ting på engang  nu ryger jeg ikke selv, men det gjorde jeg før jeg fik børn. Jeg synes personligt det er mere upassende at tage en øl her og der blandt børnene, end det er at ryge en joint om aften for fx at kunne sove. ( sålænge dette selvfølgelig ikke gøres i nærheden af ungerne ) 

Ville ikke indberette, ville hellere tage mig en snak med evt moren, du skriver det er er vennepar. Måske burde du tage en snak med hende og fortælle om din bekymring istedet for at dømme 

Hash kan også gøre en paranoid og negativ.

Hej. 

Jeg forstår godt din bekymring. 

Jeg har selv været der engang. Og er der stadig, men på vej ud. 

Jeg fortæller min historie kort. 

Jeg er gift med min mand, som er blevet kørt over en bil mens han cyklede da han var omkring 13 år gammel. Han blev kastet rigtig langt. Han lå i koma i en måned vidst. Han fik behandling, men fuldførte aldrig hele behandlingen. 

da vi var blevet forlovet havde vi tit nogle skænderier hvor hans temperament kom frem. Jeg vidste han røg hash, fordi han havde gået med de forkerte venner. Efter vi flyttede sammen og blev gift blev det værre. 

Han råbte altid ham blev hurtig sur, han havde den væreste jalousi som gjorde ham mega vred. Hvis nogle mænd kiggede på mig så gik han amok. 

Jeg blev gravid og fødte en dejlig dreng. Vi havde det godt sammen og han er den bedste far ever. 

Og vi havde stadig skænderier pga hans temperament. Han blev altid rolig efter og sagde altid undskyld. Senere blev det så vidt at han råbte og kastede med ting og skubbede til mig mens vores barn græd og det endte med at en nabo indberettede os og vi kom til møde. 

Jeg fandt på en historie om at det var en misforståelse, og da socialrådgiveren kunne se os som en velfungerende famile og med en glad dreng så lukkede hun sagen. 

Hans hash forbrug blev værre, og slappede aldrig af før han røg hash. 

Det viste sig at han er hjerneskadet og det eneste der hjalp ham var at han røg hash så han os kunne få sovet. Han har altid ondt i hovedet og kan aldrig falde i søvn medmindre han ryger hash. Vi har snakket om det nu, og han har lagt det klart ud at han altså ikke er bevidst hvis han står op og er sur. Han skal bare have lidt tid. 

Selvom en mand er misbruger så kan ham stadig være en dejlig god far. Og det er han til vores nu to børn. Jeg elsker ham fordi at han har ændret sig nu og er kommet i behandling. Jeg tænker at en indberetning kan når man ikke er helt tæt på forholdet er en dårlig ide. Medmindre det går hen og bliver helt galt. Jeg kan huske jeg græd da jeg læste brevet om en indberetning. Han trøstede mig faktisk og sagde til mig at vi nok skulle klare det. 

Jeg synes bare at der sker alt for mange indberetninger, for nogle ting som kan ændres.

Men nogen gange kan en indberetning jo faktisk være det der skal til for at familien får noget hjælp til at ændre de ting der er galt.

Mange tænker straks indberetning=tvangsfjernelse og bål og brand

Men sådan er det jo oftest slet ikke medmindre det står virkelig galt til.

Anonym skriver:

Undskyld mig, men jeg kan sku ikke lade vær med at sidde og blive ret så irriteret!! 

Ja folk dømmer mig med garanti, og tænker at jeg dækker over min mand, men nej! - folk som ikke selv har det 'tæt inde på livet', ser kun steoidemisbrugere og hashrygere som dårlige og negative mennesker! 

JA, min mand tager en lille smule steroider, ikke for at blive stor, brysk, sej og ham som alle folk går udenom på gaden (det er sku sådan de fleste i dag ser på de mænd der gør det).. Og JA, min mand ryger nogle aftner, hash, udelukkende for at kunne sove (det er der så flere personlige årsager til). JA, min mand er 'udadreagerende' (som du så 'fint' vælger at formulere det), han kan råbe og skrige, kaste med ting (og JA, nogen gange går tingene sku i stykker), når han bliver sur.. Selv min far som er et stille og roligt menneske, med temperament, kastede med værktøj som fløj gennem luften, da han mødte min papmor.. Han er sku ikke farlig og har aldrig gjort en flue for træd.. Det er ALDRIG!!!!!! gået udover mig, vores hunde eller nogle andre mennesker, når min mand er blevet hidsig.. Jo, selvfølgelig er det gået udover andre inkl mig, verbalt, men har vi ikke alle sammen hævet tonen, selv overfor den vi elsker aller mest?? 

Jeg synes man skal 'passe på', men at dømme andre, på så 'få' ting.. 

Jeg håber, at I ikke har børn, og at du bruger en god og sikker prævention. 

karivinc skriver:

Hash kan også gøre en paranoid og negativ.

Eller bare total tage til hovedet.

Min mor røg hash dagligt da jeg var lille og der har været indberettet et par episoder til kommunen hvor en nabo har overværet mig græde panisk og længe fordi min mor var skæv, faldet i søvn men ikke hørte at jeg var vågnet fra lur. Først da naboen stod og hamrede på døren vågnede hun og opdagede at jeg faktisk græd og var vågen.

Jeg ville ikke lave en, der kommer rigelig fokus på dem, og syntes det må være de allernærmeste at gøre sådanne ting. 

Selv er jeg sammen med en som har et barn fra tidligere forhold, inden de fik barn sammen røg de hash sammen, og meget meget mere. De fik så det her barn sammen og de barnet var 5 måneder gik de fra hinanden, og det fuldstændig vildt for sig, de var igennem amtet og der var mellem mand med som sørge for at samværet kunne køre, for de kunne ikke tåle synet af hinanden. 

Jeg møder så den her kære mand igennem min eks kæreste som jeg godt kan snakke med, og da er hans datter lige blevet 4 år og faderen holdte en pause fra stofferne (3 uger siden han sidst havde rørt det) 

vi får så øje på hinanden og finder sammen, var blevet advaret af min eks, at han ikke var noget for mig, men hørte ikke efter (min eks ville have mig tilbage, vi havde ikke været sammen i 3,5 år) 

snakker så åbenlyst med min nuværende mand, og forklare ham at jeg er ligeglad med stofferne han skulle bare ikke tage dem ude ved mig, køre i min bil, have det på sig når han var sammen med mig, eller kontakte mig når han havde taget det. For jeg havde et ansvar for min søn for tidligere forhold. (vi boede ikke sammen). 

Det var ikke sjovt når man "godt" måtte, og efter han havde knyttet sig til min søn og jeg, kom en afgørende besked "hvis du rør noget af det er det ud" og siden da har han ikke rørt det.. 

Han har aldrig rørt mig eller vores børn.

Ham og hans eks var tit oppe og slåsse. Og de slog hinanden kørte hasederet i bilerne og lavede andet ballade. 

Med mit opslag vil jeg frem til at alle kan forandre sig, og hvis hans datters mor ryger hash mens datteren er her, så herste Gud med det, datteren er der ikke og ved intet, og så længe hun trives, har det godt får mad, bad og rent tøj 

Jeg har aldrig selv rørt noget, selvom jeg gik med dem der gjorde, og det siger mig intet, men det er deres valg og ikke mit, også kigger jeg mig rigtig godt for inden jeg melder nogen, for alle kan forandre sig, og der hvor jeg har haft tænkt mig at melde, har familien selv gjort det (mormor, farmor, farfar, morfar, moster, onkel) og gudskelov for det 

Anonym skriver:

Hej. 

Jeg forstår godt din bekymring. 

Jeg har selv været der engang. Og er der stadig, men på vej ud. 

Jeg fortæller min historie kort. 

Jeg er gift med min mand, som er blevet kørt over en bil mens han cyklede da han var omkring 13 år gammel. Han blev kastet rigtig langt. Han lå i koma i en måned vidst. Han fik behandling, men fuldførte aldrig hele behandlingen. 

da vi var blevet forlovet havde vi tit nogle skænderier hvor hans temperament kom frem. Jeg vidste han røg hash, fordi han havde gået med de forkerte venner. Efter vi flyttede sammen og blev gift blev det værre. 

Han råbte altid ham blev hurtig sur, han havde den væreste jalousi som gjorde ham mega vred. Hvis nogle mænd kiggede på mig så gik han amok. 

Jeg blev gravid og fødte en dejlig dreng. Vi havde det godt sammen og han er den bedste far ever. 

Og vi havde stadig skænderier pga hans temperament. Han blev altid rolig efter og sagde altid undskyld. Senere blev det så vidt at han råbte og kastede med ting og skubbede til mig mens vores barn græd og det endte med at en nabo indberettede os og vi kom til møde. 

Jeg fandt på en historie om at det var en misforståelse, og da socialrådgiveren kunne se os som en velfungerende famile og med en glad dreng så lukkede hun sagen. 

Hans hash forbrug blev værre, og slappede aldrig af før han røg hash. 

Det viste sig at han er hjerneskadet og det eneste der hjalp ham var at han røg hash så han os kunne få sovet. Han har altid ondt i hovedet og kan aldrig falde i søvn medmindre han ryger hash. Vi har snakket om det nu, og han har lagt det klart ud at han altså ikke er bevidst hvis han står op og er sur. Han skal bare have lidt tid. 

Selvom en mand er misbruger så kan ham stadig være en dejlig god far. Og det er han til vores nu to børn. Jeg elsker ham fordi at han har ændret sig nu og er kommet i behandling. Jeg tænker at en indberetning kan når man ikke er helt tæt på forholdet er en dårlig ide. Medmindre det går hen og bliver helt galt. Jeg kan huske jeg græd da jeg læste brevet om en indberetning. Han trøstede mig faktisk og sagde til mig at vi nok skulle klare det. 

Jeg synes bare at der sker alt for mange indberetninger, for nogle ting som kan ændres.

Men indberetningen kunne/burde jo netop have ført til en ændring noget tidligere, hvis du ikke havde dækket over ham og løjet. Heldigt og dejligt, at han selv ændrede kurs, men det kunne måske være sket tidligere, og I kunne have fået hjælp, før hans hash-forbrug eskalerede. 

Selvfølgelig blev du ked af det, da I modtog brevet, men jeg går da ud fra, du var mere ked af det på dit barns vegne, da det skulle opleve en far, der råbte og kastede med ting og skubbede til dig, mens det græd? 

Jeg synes godt nok, det må kræve is i maven at træffe beslutningen om at håbe på, tingene ændrer sig med tiden, i stedet for at tage en indberetning alvorligt og tage imod den hjælp, man kan få fra myndighederne, når andre med god grund er bekymrede for ens barns trivsel.