At bo i "Reservatet"

ErDetSnartNU skriver:

Nu er jeg stadig studerende, men når jeg kommer ud og (forhåbentligt!) får et job, så bliver jeg også en af dem, som skal betale topskat. Ud fra det perspektiv vil jeg gerne have lov til at svare på dit indlæg.

Personligt har jeg ikke det fjerneste imod at betale til dem, der har mindst, så længe de har prøvet at ændre deres situation. Det, der giver mig ondt et vist sted er den krævementalitet og mangel på evne (vilje?) til at sætte tæring og næring i et sundt forhold til hinanden, mens de stadig forventer at "de der egoistiske rige svin" betaler for deres smøger, playstation og charterferier til Rhodos. Mængden og graden af socialt bedrageri som man læser om rundt omkring (også herinde) er også med til at gøre, at jeg har fin forståelse for, at det ikke er alle, som betaler deres topskat med glæde. 

Jeg kan sagtens forstå dig i dit indlæg, og jeg har også meget sympati for dit menneskesyn. Jeg synes bare, at du fremstiller det lidt ensidigt, som om at de eneste, der er økonomisk svage, allerede arbejder måsen ud af buskerne i usle lavtlønsjob. Og jo, dem ved jeg godt, at der også er mange af. Men der ér sgu også en del af dem, som ikke gider bidrage og dermed giver os andre ondt i retfærdighedssansen 

Jeg er absolut ikke dårligt stillet i samfundet. Jeg betaler med glæde topskat. Og jeg ville til enhver tid gerne betale endnu mere i skat, hvis det var det, der skulle til. 

Det er ikke alle der har overskud til at ændre sin situation, det kan jeg skrive under på. Det kræver virkelig sin mand bare at "ændre sin situation", hvis man har været torturoffer, er nærmest konstant sengeliggende og invalideret, har 5 små børn og nærmest lige så mange lortejobs - det er de færreste, der har styrken til at komme oven på bare sådan, når man allerede har nok at se til. Det kan være svært bare at stå op af sengen i 5 minutter, når man har en depression og har lyst til at tage sit eget liv. Det kan være svært at ændre det man står i, hvis man har fuldtidsjob som intet giver og samtidig skal betale for børn og sine gamle forældre. 

Har folk der får penge fra staten ikke ret til PlayStation, smøger, cola, en øl eller en uges ferie? Har de virkelig ikke det? Betyder kontakt hjælp at man ikke fortjener også at have visse nydelser og glæder i livet, bare fordi man ikke tjener pengene selv? Så hvis man på kontanthjælp mm. får en PlayStation eller en pakke smøger, så har man kræver mentalitet og nasser? Betyder kontanthjælp virkelig, at man skal leve så primitivt så muligt uden goder de absolut fleste mennesker tager for givet eller nyder af, fordi pengene er betalt af andre? Jeg forstår virkelig ikke, at man skal røves for alle goder, blot pågrund af at ens penge bliver modtaget fra staten. 

Hvordan kan du vide sig sikker på, at der er så mange mennesker der bare ikke gider at bidrage? Jeg tror de fleste mennesker har en vis nedsat følelse af værd hvis man får ydelser fra staten, desværre pågrund af det man får påduttet som modtager af penge - tror du virkelig, at LANGT de fleste folk virkelig sidder i det frivilligt? Jeg benægter ikke at de findes, det ville også være yderst urealistisk, men at gå rundt og tro at 50 % af dem er Dovne Robert og så være harm over at skulle betale topskat, fordi der er jo simpelthen så mange af dem tilsyneladende - jeg tror nærmere, at det er 10-15 % der helt rent og skær bare har "krævermentalitet" - nu er der vist nok ikke statistikker at hentyde til, men hvordan skulle man også lave sådan en undersøgelse. 

Der er 1000 grunde til at folk ikke er ude på arbejdsmarkedet, også flere end hvad det blotte øje bare kan skue. Men jo, lad os da få flere af de mennesker ud der er yderst invalideret så de kan blive rullet ud i deres senge på en arbejdsplads og arbejde 30 minutter i ugen, for man skal jo helst bidrage. Helt ærligt, tilværelsen er ikke altid så lige til og man har altså også ret til at leve et retfærdigt liv med en PlayStation til børnene, en smøg engang imellem eller en ferie væk fra det hele som absolut alle kan få brug for, på trods af det grundlag at man ikke arbejder pt. for det kan der være mange sørgelige og problematiske grunde til, at folk ikke gør eller kan - også bare mere, end hvad vi lige kan forestille os eller høre. 

Tjoeh. Jeg bor i Vollsmose, så mon ikke at jeg bliver skudt lige så snart jeg bevæger mig udenfor min hoveddør. 

Personligt gider jeg ikke bruge tid på diverse fordomme om forskellige områder. Kan ikke se hvad de gør godt for.

Aristocats skriver:

Jeg kan så slet ikke se hvorfor nogle folk har det så svært med at give, hvor der er brug for det - og jeg har det også svært med når folk der har det godt og har penge på lommen skal få det til at virke somom, at de er de eneste der arbejder hårdt og at de ikke er heldige - om man vil det eller ej, man ER heldig hvis man er økonomisk stabil og bor i et godt område. Jeg er træt af, at folk får det til at lyde somom at fattige og mennesker med lav indkomst heller ikke arbejder hårdt - tror du ikke en rengøringskone (det ved du så nok godt, går jeg udfra) en medarbejder på McDonald's, en kassedame arbejder hårdt? Folk der kan have det svært med at få det til slå til, er også mennesker, som kan have en hård arbejdsuge. 

Nogle af de mest hårdtarbejdende mennesker jeg kender, de mest fysisk og absolut også psykisk ødelagte mennesker er også i klassen af de yderst lavtlønnede. Immigranter, der bliver snydt af deres arbejdsgiver og arbejder gratis og hvis ikke til mindsteløn men alligevel 45 timer om ugen, også om natten. Mødre der har 2-3 jobs, også natarbejde og som alligevel bliver betalt rub og stub. At man ikke bryder sig om at betale topskat, når der sidder psysisk syge og selvmordstruede mennesker rundt omkring, forældre med dybe depressioner og post traumatisk stress, folk der både mangler arme og ben, folk der har set deres familie blive skudt for næsen af dem, som sjovt nok ikke kan holde ud at arbejde eller er klar til arbejdsmarkedet lige nu - at når man selv har rigeligt, så har man alligevel svært ved at give til dem, der har mindst. Jeg kan ligeså godt sige det lige ud af posen, den tankegang kan jeg på ingen måde sætte mig ind i og jeg støtter den heller ikke. 

Du har tydeligvis selv prøvet at side i saksen - så hvorfor har du det svært med at give til de mennesker, som var der, hvor du var engang? Det ER et fact at ikke alle kan få tingene til at køre rundt, det er ikke alle der kan arbejde 50 timer om ugen - vi kan alle sammen i realiteten blive nogle, der har brug for topskatten - vi kan alle blive arbejdsløse, invalideret, psysisk syge. Vi kan alle sammen én dag måske komme ud for at vi bliver en af dem, det har brug for at dem der har overskud giver lidt ekstra. 

Nej, du er måske ikke blevet født med en guldske i munden, men du ER heldig den dag i dag. Der er intet galt i at anerkende sine privilegier - tvært imod er det sundt og kan føre nogle gode ting med sig - især for dem, der ikke nyder af de samme goder.

Og der er stadig ikke det samme for mig at sparke opad som det er at sparke nedad, som forklaret i tidligere indlæg. Der ER forskel på at nedgøre de mennesker som på status-vis intet mangler og så på de nederste i samfundet, der ikke nyder af meget status, fede villaer, en god løn eller og i det hele taget økonomisk og samfundsmæssigt privilegium. 

Ja, jer der er på toppen betaler, så der er lidt til alle, når i alligevel har overskud tilbage - hvis dem der har mest at give af ikke skulle betale, hvem hulan skulle så? 

Hvor læser du at jeg har svært ved at give.? At jeg ikke synes det er fedt at have en marginalskat på 60 procent er ikke det samme som ikke at ville give. Jeg støtter en masse socialt arbejde i mit lokalområde og jeg er ikke en af demine der giver 45 i timen mine ansatte får ocerenskomstmæssig løn. Og endelig har jeg heller ikke skrevet at folk med lavtlønnede job ikke arbejder hårdt . Du tolker bare en masse uddrag det jeg har skrevet og det er det jeg opponerer imod. At blive sat i bås fordi jeg er en af dem der nu er i toppen er lige så dårlig stil som dem der sætter folk i bås fordi de bor i en ghetto .men en ting vil jeg gerne indrømme.  Jeg mener ikke jeg har været heldig  jeg har ofrer tid med mine børn og familie haft stress (har det til dels endnu) ødelagt min ryg og taget risiko ved at starte en virksomhed men det har intet med held at gøre. Held er hvis jeg var blevet udtrukket via et nummersystem ved fødslen og fik det hele foræret . Og det kan vi vel godt blive enige om ikke er tilfældet. Men jeg føler mig heldig ved at bo i dk at man på trods af f.eks ingen arbejde  kan få .det er der mange ude i verden der misunde os.og det kan jeg forholde mig til .

liliangrace skriver:

Hej

Min familie og jeg bor i Hellerup som ligger nord for København. Mange af vores venner og bekendte der bor uden for "Reservatet" gør altid utrolig meget grin med at vi "er så rige, og bor i Hellerup, og bare nyder livet med alle vores penge". De siger det selvfølgelig for sjov og vi synes da også at det er sjovt at gøre lidt grin med.

Det der bare irriterer mig er at man på de sociale medier nedgør folk der bor i Gentofte kommune. Fx var der på et tidspunkt et eller andet med at de filippinske au pair-piger tæller for flygtninge, og da der er rigtig mange der har au pair piger her i Gentofte kommune trækker det jo ned på hvor mange flygninge vi skal have. Det stod på facebook. Hele kommentarfeltet bestod af kommentarere der fx så sådan ud: "det er sikkert alle de forkælede snobber der har betalt sig til ikke at få nogle flygtninge i deres Reservat" og alle mulige andre i den stil. 

Jeg synes ikke at man kan være bekendt at nedgøre Gentofte kommune på den måde. Nedgør vi da fx dem der bor i Aalborg Øst fx som var med i DR´s serie om en syg forskel? Det er os i vores kommune der betaler ud til alle andre kommuner der har en lavere indkomst.

Hvad er jeres mening om det?

"Det er os i vores kommune der betaler ud til alle andre kommuner der har en lavere indkomst."

Det der, det bliver du nød til at uddybe!

Carina:-) skriver:

Hvor læser du at jeg har svært ved at give.? At jeg ikke synes det er fedt at have en marginalskat på 60 procent er ikke det samme som ikke at ville give. Jeg støtter en masse socialt arbejde i mit lokalområde og jeg er ikke en af demine der giver 45 i timen mine ansatte får ocerenskomstmæssig løn. Og endelig har jeg heller ikke skrevet at folk med lavtlønnede job ikke arbejder hårdt . Du tolker bare en masse uddrag det jeg har skrevet og det er det jeg opponerer imod. At blive sat i bås fordi jeg er en af dem der nu er i toppen er lige så dårlig stil som dem der sætter folk i bås fordi de bor i en ghetto .men en ting vil jeg gerne indrømme.  Jeg mener ikke jeg har været heldig  jeg har ofrer tid med mine børn og familie haft stress (har det til dels endnu) ødelagt min ryg og taget risiko ved at starte en virksomhed men det har intet med held at gøre. Held er hvis jeg var blevet udtrukket via et nummersystem ved fødslen og fik det hele foræret . Og det kan vi vel godt blive enige om ikke er tilfældet. Men jeg føler mig heldig ved at bo i dk at man på trods af f.eks ingen arbejde  kan få .det er der mange ude i verden der misunde os.og det kan jeg forholde mig til .

Altså, de sociale forskælle i DK er øgende, så om noget er topskatten ikke høj nok. Eller også er der en hel samling mekanismer der favoriserer dem, der sidder på toppen, sådan at topskatten ikke kan følge med.

Jeg er sådan set enig med dig i at der skal være en gevinst ved blodslid, det er bare rigtig meget der tyder på at den gevinst p.t. ikke er godt nok fordelt. Og derfor er du heldig. Det betyder ikke at du ikke har fortjent din gode løn. Men der er andre, der også fortjener, men ikke får.

Og derfor betaler jeg min skat med glæde.

Hilsen en anden topskat-betaler.

Carina:-) skriver:

Hvor læser du at jeg har svært ved at give.? At jeg ikke synes det er fedt at have en marginalskat på 60 procent er ikke det samme som ikke at ville give. Jeg støtter en masse socialt arbejde i mit lokalområde og jeg er ikke en af demine der giver 45 i timen mine ansatte får ocerenskomstmæssig løn. Og endelig har jeg heller ikke skrevet at folk med lavtlønnede job ikke arbejder hårdt . Du tolker bare en masse uddrag det jeg har skrevet og det er det jeg opponerer imod. At blive sat i bås fordi jeg er en af dem der nu er i toppen er lige så dårlig stil som dem der sætter folk i bås fordi de bor i en ghetto .men en ting vil jeg gerne indrømme.  Jeg mener ikke jeg har været heldig  jeg har ofrer tid med mine børn og familie haft stress (har det til dels endnu) ødelagt min ryg og taget risiko ved at starte en virksomhed men det har intet med held at gøre. Held er hvis jeg var blevet udtrukket via et nummersystem ved fødslen og fik det hele foræret . Og det kan vi vel godt blive enige om ikke er tilfældet. Men jeg føler mig heldig ved at bo i dk at man på trods af f.eks ingen arbejde  kan få .det er der mange ude i verden der misunde os.og det kan jeg forholde mig til .

Jeg svarer lige senere 

Aristocats skriver:

Jeg kan så slet ikke se hvorfor nogle folk har det så svært med at give, hvor der er brug for det - og jeg har det også svært med når folk der har det godt og har penge på lommen skal få det til at virke somom, at de er de eneste der arbejder hårdt og at de ikke er heldige - om man vil det eller ej, man ER heldig hvis man er økonomisk stabil og bor i et godt område. Jeg er træt af, at folk får det til at lyde somom at fattige og mennesker med lav indkomst heller ikke arbejder hårdt - tror du ikke en rengøringskone (det ved du så nok godt, går jeg udfra) en medarbejder på McDonald's, en kassedame arbejder hårdt? Folk der kan have det svært med at få det til slå til, er også mennesker, som kan have en hård arbejdsuge. 

Nogle af de mest hårdtarbejdende mennesker jeg kender, de mest fysisk og absolut også psykisk ødelagte mennesker er også i klassen af de yderst lavtlønnede. Immigranter, der bliver snydt af deres arbejdsgiver og arbejder gratis og hvis ikke til mindsteløn men alligevel 45 timer om ugen, også om natten. Mødre der har 2-3 jobs, også natarbejde og som alligevel bliver betalt rub og stub. At man ikke bryder sig om at betale topskat, når der sidder psysisk syge og selvmordstruede mennesker rundt omkring, forældre med dybe depressioner og post traumatisk stress, folk der både mangler arme og ben, folk der har set deres familie blive skudt for næsen af dem, som sjovt nok ikke kan holde ud at arbejde eller er klar til arbejdsmarkedet lige nu - at når man selv har rigeligt, så har man alligevel svært ved at give til dem, der har mindst. Jeg kan ligeså godt sige det lige ud af posen, den tankegang kan jeg på ingen måde sætte mig ind i og jeg støtter den heller ikke. 

Du har tydeligvis selv prøvet at side i saksen - så hvorfor har du det svært med at give til de mennesker, som var der, hvor du var engang? Det ER et fact at ikke alle kan få tingene til at køre rundt, det er ikke alle der kan arbejde 50 timer om ugen - vi kan alle sammen i realiteten blive nogle, der har brug for topskatten - vi kan alle blive arbejdsløse, invalideret, psysisk syge. Vi kan alle sammen én dag måske komme ud for at vi bliver en af dem, det har brug for at dem der har overskud giver lidt ekstra. 

Nej, du er måske ikke blevet født med en guldske i munden, men du ER heldig den dag i dag. Der er intet galt i at anerkende sine privilegier - tvært imod er det sundt og kan føre nogle gode ting med sig - især for dem, der ikke nyder af de samme goder.

Og der er stadig ikke det samme for mig at sparke opad som det er at sparke nedad, som forklaret i tidligere indlæg. Der ER forskel på at nedgøre de mennesker som på status-vis intet mangler og så på de nederste i samfundet, der ikke nyder af meget status, fede villaer, en god løn eller og i det hele taget økonomisk og samfundsmæssigt privilegium. 

Ja, jer der er på toppen betaler, så der er lidt til alle, når i alligevel har overskud tilbage - hvis dem der har mest at give af ikke skulle betale, hvem hulan skulle så? 

Men hvorfor den Robin hood mentalitet? 

Hvad er det de "rige" skal betale for/give til de "mindre rige"?? 

Medmindre du bare mener topskat....

Men mand feks tjener pænt - men han har saftsuseme også læst fra han startede i folkeskolen og til nu. Han knokler rigtig mange timer om ugen mens han også læser videre - det bliver jo "sjovt nok" på bekostning af hans familie. 

Han/vi må vel for filan vel også gerne mærke at han har læst så meget/knokler så meget? 

Én ting er den sindssyge topskat som man selvfølgelig ikke kan undgå - men det må bestemt også være dét.

Hvis folk ikke fik noget økonomisk ud af det - var der vel ingen der valgte et job med meget tid væk fra deres familie, for en med deltidsjob i netto kunne give sit barn korte dage i institution.... (Hvis det er sådan du mener de rige skal give til de "fattige")

Aristocats skriver:

Jeg er absolut ikke dårligt stillet i samfundet. Jeg betaler med glæde topskat. Og jeg ville til enhver tid gerne betale endnu mere i skat, hvis det var det, der skulle til. 

Det er ikke alle der har overskud til at ændre sin situation, det kan jeg skrive under på. Det kræver virkelig sin mand bare at "ændre sin situation", hvis man har været torturoffer, er nærmest konstant sengeliggende og invalideret, har 5 små børn og nærmest lige så mange lortejobs - det er de færreste, der har styrken til at komme oven på bare sådan, når man allerede har nok at se til. Det kan være svært bare at stå op af sengen i 5 minutter, når man har en depression og har lyst til at tage sit eget liv. Det kan være svært at ændre det man står i, hvis man har fuldtidsjob som intet giver og samtidig skal betale for børn og sine gamle forældre. 

Har folk der får penge fra staten ikke ret til PlayStation, smøger, cola, en øl eller en uges ferie? Har de virkelig ikke det? Betyder kontakt hjælp at man ikke fortjener også at have visse nydelser og glæder i livet, bare fordi man ikke tjener pengene selv? Så hvis man på kontanthjælp mm. får en PlayStation eller en pakke smøger, så har man kræver mentalitet og nasser? Betyder kontanthjælp virkelig, at man skal leve så primitivt så muligt uden goder de absolut fleste mennesker tager for givet eller nyder af, fordi pengene er betalt af andre? Jeg forstår virkelig ikke, at man skal røves for alle goder, blot pågrund af at ens penge bliver modtaget fra staten. 

Hvordan kan du vide sig sikker på, at der er så mange mennesker der bare ikke gider at bidrage? Jeg tror de fleste mennesker har en vis nedsat følelse af værd hvis man får ydelser fra staten, desværre pågrund af det man får påduttet som modtager af penge - tror du virkelig, at LANGT de fleste folk virkelig sidder i det frivilligt? Jeg benægter ikke at de findes, det ville også være yderst urealistisk, men at gå rundt og tro at 50 % af dem er Dovne Robert og så være harm over at skulle betale topskat, fordi der er jo simpelthen så mange af dem tilsyneladende - jeg tror nærmere, at det er 10-15 % der helt rent og skær bare har "krævermentalitet" - nu er der vist nok ikke statistikker at hentyde til, men hvordan skulle man også lave sådan en undersøgelse. 

Der er 1000 grunde til at folk ikke er ude på arbejdsmarkedet, også flere end hvad det blotte øje bare kan skue. Men jo, lad os da få flere af de mennesker ud der er yderst invalideret så de kan blive rullet ud i deres senge på en arbejdsplads og arbejde 30 minutter i ugen, for man skal jo helst bidrage. Helt ærligt, tilværelsen er ikke altid så lige til og man har altså også ret til at leve et retfærdigt liv med en PlayStation til børnene, en smøg engang imellem eller en ferie væk fra det hele som absolut alle kan få brug for, på trods af det grundlag at man ikke arbejder pt. for det kan der være mange sørgelige og problematiske grunde til, at folk ikke gør eller kan - også bare mere, end hvad vi lige kan forestille os eller høre. 

 

Enig, enig, enig og enig.

snuskesmor skriver:

Altså, de sociale forskælle i DK er øgende, så om noget er topskatten ikke høj nok. Eller også er der en hel samling mekanismer der favoriserer dem, der sidder på toppen, sådan at topskatten ikke kan følge med.

Jeg er sådan set enig med dig i at der skal være en gevinst ved blodslid, det er bare rigtig meget der tyder på at den gevinst p.t. ikke er godt nok fordelt. Og derfor er du heldig. Det betyder ikke at du ikke har fortjent din gode løn. Men der er andre, der også fortjener, men ikke får.

Og derfor betaler jeg min skat med glæde.

Hilsen en anden topskat-betaler.

 

Synes du ikke topskatten er høj nok?? 

Eller mener du de multi rige virksomheder/direktører der hiver den ene million ind efter den anden? 

For hvis topskatten for "alm" mennesker steg og steg - så kunne min mand sgu lige så godt få et 8-16 job og se sin familie meget mere, hvis han økonomisk alligevel ikke fik ret meget mere ud af at knokle som han gør...

Aristocats skriver:

Jeg er absolut ikke dårligt stillet i samfundet. Jeg betaler med glæde topskat. Og jeg ville til enhver tid gerne betale endnu mere i skat, hvis det var det, der skulle til. 

Det er ikke alle der har overskud til at ændre sin situation, det kan jeg skrive under på. Det kræver virkelig sin mand bare at "ændre sin situation", hvis man har været torturoffer, er nærmest konstant sengeliggende og invalideret, har 5 små børn og nærmest lige så mange lortejobs - det er de færreste, der har styrken til at komme oven på bare sådan, når man allerede har nok at se til. Det kan være svært bare at stå op af sengen i 5 minutter, når man har en depression og har lyst til at tage sit eget liv. Det kan være svært at ændre det man står i, hvis man har fuldtidsjob som intet giver og samtidig skal betale for børn og sine gamle forældre. 

Har folk der får penge fra staten ikke ret til PlayStation, smøger, cola, en øl eller en uges ferie? Har de virkelig ikke det? Betyder kontakt hjælp at man ikke fortjener også at have visse nydelser og glæder i livet, bare fordi man ikke tjener pengene selv? Så hvis man på kontanthjælp mm. får en PlayStation eller en pakke smøger, så har man kræver mentalitet og nasser? Betyder kontanthjælp virkelig, at man skal leve så primitivt så muligt uden goder de absolut fleste mennesker tager for givet eller nyder af, fordi pengene er betalt af andre? Jeg forstår virkelig ikke, at man skal røves for alle goder, blot pågrund af at ens penge bliver modtaget fra staten. 

Hvordan kan du vide sig sikker på, at der er så mange mennesker der bare ikke gider at bidrage? Jeg tror de fleste mennesker har en vis nedsat følelse af værd hvis man får ydelser fra staten, desværre pågrund af det man får påduttet som modtager af penge - tror du virkelig, at LANGT de fleste folk virkelig sidder i det frivilligt? Jeg benægter ikke at de findes, det ville også være yderst urealistisk, men at gå rundt og tro at 50 % af dem er Dovne Robert og så være harm over at skulle betale topskat, fordi der er jo simpelthen så mange af dem tilsyneladende - jeg tror nærmere, at det er 10-15 % der helt rent og skær bare har "krævermentalitet" - nu er der vist nok ikke statistikker at hentyde til, men hvordan skulle man også lave sådan en undersøgelse. 

Der er 1000 grunde til at folk ikke er ude på arbejdsmarkedet, også flere end hvad det blotte øje bare kan skue. Men jo, lad os da få flere af de mennesker ud der er yderst invalideret så de kan blive rullet ud i deres senge på en arbejdsplads og arbejde 30 minutter i ugen, for man skal jo helst bidrage. Helt ærligt, tilværelsen er ikke altid så lige til og man har altså også ret til at leve et retfærdigt liv med en PlayStation til børnene, en smøg engang imellem eller en ferie væk fra det hele som absolut alle kan få brug for, på trods af det grundlag at man ikke arbejder pt. for det kan der være mange sørgelige og problematiske grunde til, at folk ikke gør eller kan - også bare mere, end hvad vi lige kan forestille os eller høre. 

 

Ja jeg synes faktisk folk der får penge af staten skal leve minimalt - dvs i hvert fald ikke få så mange penge af det offentlige at man ligefrem kan tage på charterferie for dem. 

Hvorfor skal staten sponsorere smøger, PlayStation og ferie?? Unødvendige luksus goder??

Folk på ydelser fra staten er jo (som oftest) ikke dårlige mennesker/nasserøve eller lign, men derfor er det vel fair nok at de luksus goder andre mennesker knokler for, ikke bare bliver foræret til en vis gruppe?? Hvorfor fanden skulle man så gide knokle?