Carina:-) skriver:
Jeg er enig med dig langt hen af vejen
Men jeg er så en af dem der nu lever på toppen hvis man kan kalde det -det
Og jeg kan sagtens leve med at folk gør grin med at mine børn går i friskole fordi vi er for fine til at ville nøjes med folkskolen som nogen ynder at sige....
Eller at der bliver sagt med dårlig skjult foragt " ja ja de rige kan jo sagtens de aner ikke hvordan det er at have prob. "
Der hvor kæden hopper af er at folk mener jeg har været heldig.
Heldig??? Øhh nej jeg kommer fra en dysfunktionel familie jeg startede med at arbejde fuldtid på fabrik som 17 årig slæbte 25 kg sække og knoklede måsen ud af bukserne fordi jeg ikke havde råd til uddannelse da jeg havde et barn at forsørge og dengang i 90 fik man ikke de goder som man får idag så jeg havde ikke råd til at leve på su med en dagpleje der kostede 1600 .
Jeg fortsatte med mit ufaglærte job indtil jeg for 7 år siden sprang ud i at blive selvstændig inden for det eneste jeg kunne nemlig rengøring.
Jeg arbejdede og gør det stadig væsentligt mange flere timer ned gennemsnittet af befolkningen . En uge med 70 timer er ikke usædvanlig og det gør jeg gerne - Og jeg betaler også min topskat ikke med glæde men jeg gør det .
Og ja jeg har en sund virksomhed med en del ansatte som jeg betaler en ordentlig løn og behandler ordentligt men intet er kommet af sig selv det hele er kommet af hårdt arbejde og intet andet.
Men samtidig skal jeg så finde mig i at blive kaldt klasseforrædder og jo det bliver man kaldt af 3f når man som jeg arbejder mig op fra bunden og bliver arbejdsgiver.
Og også få at vide at jeg er heldig og jeg har mit på det tørre som om det er noget jeg har fået foræret.
Det eneste jeg har fået foræret er en ødelagt ryg pga hårdt arbejde så jeg lever med kroniske smerter og 4 diskoprolapser og alligevel bliver jeg hånet i visse kredse fordi jeg jo er på toppen .....
Forstår slet ikke behovet for at håne nogen for hvad de er eller hvor de kommer fra - Men der er en tendes til i DK at alle godt kan være enige om at man må ikke sparke nedad,men opad det er helt i orden.
De fleste mennesker der er på "toppen" betaler en rigtig stor del for at samfundet kan fungere og for at dem der ikke arbejder stadig kan få .
Og alligevel så hører man brok og klagen - og især raseri og misundelse imod dem der rent faktisk gør det bedste de kan nemlig leverer 50 ( og tit mere ) % af deres tjente penge til velfærden .
Nå det blev lige lidt langt men der blev lige trykket på en knap 
Jeg kan så slet ikke se hvorfor nogle folk har det så svært med at give, hvor der er brug for det - og jeg har det også svært med når folk der har det godt og har penge på lommen skal få det til at virke somom, at de er de eneste der arbejder hårdt og at de ikke er heldige - om man vil det eller ej, man ER heldig hvis man er økonomisk stabil og bor i et godt område. Jeg er træt af, at folk får det til at lyde somom at fattige og mennesker med lav indkomst heller ikke arbejder hårdt - tror du ikke en rengøringskone (det ved du så nok godt, går jeg udfra) en medarbejder på McDonald's, en kassedame arbejder hårdt? Folk der kan have det svært med at få det til slå til, er også mennesker, som kan have en hård arbejdsuge.
Nogle af de mest hårdtarbejdende mennesker jeg kender, de mest fysisk og absolut også psykisk ødelagte mennesker er også i klassen af de yderst lavtlønnede. Immigranter, der bliver snydt af deres arbejdsgiver og arbejder gratis og hvis ikke til mindsteløn men alligevel 45 timer om ugen, også om natten. Mødre der har 2-3 jobs, også natarbejde og som alligevel bliver betalt rub og stub. At man ikke bryder sig om at betale topskat, når der sidder psysisk syge og selvmordstruede mennesker rundt omkring, forældre med dybe depressioner og post traumatisk stress, folk der både mangler arme og ben, folk der har set deres familie blive skudt for næsen af dem, som sjovt nok ikke kan holde ud at arbejde eller er klar til arbejdsmarkedet lige nu - at når man selv har rigeligt, så har man alligevel svært ved at give til dem, der har mindst. Jeg kan ligeså godt sige det lige ud af posen, den tankegang kan jeg på ingen måde sætte mig ind i og jeg støtter den heller ikke.
Du har tydeligvis selv prøvet at side i saksen - så hvorfor har du det svært med at give til de mennesker, som var der, hvor du var engang? Det ER et fact at ikke alle kan få tingene til at køre rundt, det er ikke alle der kan arbejde 50 timer om ugen - vi kan alle sammen i realiteten blive nogle, der har brug for topskatten - vi kan alle blive arbejdsløse, invalideret, psysisk syge. Vi kan alle sammen én dag måske komme ud for at vi bliver en af dem, det har brug for at dem der har overskud giver lidt ekstra.
Nej, du er måske ikke blevet født med en guldske i munden, men du ER heldig den dag i dag. Der er intet galt i at anerkende sine privilegier - tvært imod er det sundt og kan føre nogle gode ting med sig - især for dem, der ikke nyder af de samme goder.
Og der er stadig ikke det samme for mig at sparke opad som det er at sparke nedad, som forklaret i tidligere indlæg. Der ER forskel på at nedgøre de mennesker som på status-vis intet mangler og så på de nederste i samfundet, der ikke nyder af meget status, fede villaer, en god løn eller og i det hele taget økonomisk og samfundsmæssigt privilegium.
Ja, jer der er på toppen betaler, så der er lidt til alle, når i alligevel har overskud tilbage - hvis dem der har mest at give af ikke skulle betale, hvem hulan skulle så?
