Få barn mod faderens vilje

P27 skriver:

" Hvis du vil have et barn nu så syntes jeg du må tage konsekvensen og bruge en donor " 

OMFG!!! den udtalelse er SÅ ufattelig provokerende! 

At blive gravid uden at det er planlagt er utrolig overvældende..

Der sker noget med en følelsesmæssigt som er langt større end styret af "fordi jeg "bare" vil have et barn" og det er en total misforståelse, at man bare kan få en abort og så prøve igen med en donor .. What !! Jeg er mundlam .. 

Hvorfor synes du det er så provokerende en udtalelse?

Altså jeg spørger ikke for selv at provokere, men fordi jeg vitterligt ikke kan se hvorfor den er provokerende.

Jeg synes (relativt) tit der er de tråde med "jeg er blevet gravid ved et uheld og VILLE egentlig ikke have et barn nu, MEN nu hvor jeg er gravid, så ville jeg da egentlig gerne alligevel"

Synes du slet ikke det er unfair over for manden? Som ikke har haft det on-off forhold med henblik på at blive far?

Ville det ikke være mere fair at vælge en donor som frivilligt har valgt det?

Carina:-) skriver:

Så barn ville hellere fravælge livet end risikere ingen far?

Så er der godt nok mange børn der render rundt og har sølle liv for lige at bruge dine egne ord.

Det siger jeg ikke nej. 

Jeg siger at ts skal have med i tankerne at barnet en dag vil vide hvem far er og her skal mor være klar til evt at samle op

https://www.information.dk/indland/2016/05/abortraadgivning-fik-louise-foele-okay-vaere-tvivl?utm_content=buffere8b32&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

gå på mødrehjælpen og få professionel rådgivning. Du kan også bare ringe til dem. Og husk folk herinde er meget farvet af deres egen situation og kender intet til hvordan du vil kunne klare abort eller barn. Ønsker dig al mulig lykke i fremtiden ligemeget hvad du vælger.

En ting du skal overveje, nu ved jeg jo ikke lige hvor godt i kender hinanden, men er denne mand en du vil hænge på de næsten 18 år? 
Lad og sige at du vælger at få barnet, og han så ændre mening og gerne vil være en del af barnets liv. Det er jo ikke utænkelig, og jeg har set det flere gange at manden ændre mening når først barnet er født. Så hænger i på hinanden de næste 18, i skal tage fælles beslutninger, blive enig om en masse ting, og du vil unægtelig sikkert komme til at skulle sluge en masse kameler undervejs. Er du klar på det, og er han virkelig en du vil dele et barn med?
Det var blot en lille ting jeg synes du skal have med i dine overvejelser.
Når det er sagt, så er der sikkert fordele ved at være ene forældre, men personligt så kunne jeg ikke forestille mig ikke at have min søns far. Vi har hinanden i de hårde tider, men så sandelig også de gode, og det er nu skønt at have en at dele både de gode ting og de trælse, med.
Og så skal du selvfølgelig også overveje hvad du potentielt frarøver barnet, skulle far ende med ikke at vil være en del af det. Det er jo ikke kun en far barnet ikke kommer til at have, men det er jo en hel familie, og halvdelen af barnets biologiske ophav, som barnet kommer til at mangle.  

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg er gravid. Det er en rigtig træls og bestemt ikke ønsket situation.

Jeg er netop kommet hjem fra lægen, og han skønner, at jeg er i uge 7.

Faderen er en fyr, jeg har set on/off det sidste halve år. Jeg har været på p-piller, og vi har derfor ikke brugt anden beskyttelse.

Han lagde ud med at sige, at han ville støtte mig uanset, hvad jeg vælger, men han har efterfølgende klart udtrykt, at han vil have, at jeg får en abort.

Jeg har egentlig selv været helt sikker på abort hele vejen igennem, men jeg begynder at være i tvivl. 
Jeg har set en anmodning om at få foretaget abort. Den udfyldte jeg grædende ved lægen i dag.

Jeg er 34 år. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil tilgive mig selv at få en abort. 

Faderen er på mange måder en rimelig fornuftig fyr. Han skuffer mig lidt i det her, men på den anden side kan jeg godt forstå ham. Jeg ville bare have ønsket, at han havde været lidt mere omsorgsfuld. 

Vi kender hinanden og har samme omgangskreds. Folk vil uden tvivl regne ud, at det er ham, der er faren, og så selvom han ikke vil have noget med barnet at gøre.

1. Kan man sætte et barn i verden, som ikke er ønsket af faren?
2. Kan man udfylde den rolle, en far ellers skulle have udfyldt?
3. Er det etisk og moralsk forkert at gennemføre graviditet?

Kære du

beslutningen er din og "faderens" uanset hvad andre mener 

på den ene side kan jeg sagtens forstå ønsket om at beholde, jeg har selv en holdning om abort men holdningen og accepten er forskellig om vi snakker generelt eller i forhold til mig selv. 

Du skriver du først var sikker på abort. Var i enige om at det var det der skulle ske? Jeg tror ikke det må være nemt at skulle udfylde papirer og tage endelig beslutning, men det er nødvendigt du mærker efter indeni hvad du føler og hvorfor. Er det svært fordi det er svært at tage den endelige beslutning, et ønske om barnet eller? Du skal måske gravere lidt dybere i dine følelser omkring det hele, og hvorfor. Og i samråd med din partner. Jeg tror helt sikkert det er bedst at finder en løsning sammen, som i begge kan leve med, hvor ingen bliver direkte påtvunget et valg. Jeg ville selv som mand få det svært ved  at få påduttet noget uden et valg, eller blive draget ind i det.  Jeg tror det er vigtigt i får snakket det hele godt igennem, for og imod osv så i begge bliver hørt og i sammen ender med en beslutning 

håber alt det bedste for jer 

Mor og meget mere skriver:

Jeg mener, at når man argumenterer for abort ud fra en opfattelse af, at det vil være et problem for barnet ikke at have en far, så har man - altså "abortanbefaleren" - selv taget hul på det faktum, at der kan komme et barn ud af dette. Det ville i mine øjne være ulogisk ikke at følge op på den tanke. Alternativt er det en ulige debat - A, som er for abort, "må" godt tale et evt. kommende barns sag, B, som ikke er så sikker - eller for den sags skyld anbefaler, at barnet kommer til verden - "må" ikke. 

Derudover er der masser af mennesker, som opfatter et foster som levende og ukrænkeligt, og debatpræmisserne skal da ikke udelukkende defineres af dem, der ikke er af den opfattelse. For dem, der mener, at livet begynder ved undfangelsen, er det jo lige så forplumrende at støde på udsagnet om, at det bare er et foster. Jeg opfatter ikke selv et foster som et liv, men jeg mener da helt afgjort, at det er en legitim opfattelse. Din definition er jo kulturbestemt og udtryk for en holdning - ikke en universel sandhed. 

Gode pointer. 

Carina:-) skriver:

Så barn ville hellere fravælge livet end risikere ingen far?

Så er der godt nok mange børn der render rundt og har sølle liv for lige at bruge dine egne ord.

Narkoluderen på Istedgade ville nok heller ikke fravælge livet. Eller børnesoldaten i Eritrea for den sags skyld. 

At det endnu ikke eksisterende liv ikke ville fravælge livet hvis det engang bliver til et menneske kan i sig selv kan ikke være et argument når man står med et valg på et tidspunkt hvor der endnu ikke er et menneske. Og man har mulighed for at tænke godt og grundigt over hvilket liv man ønsker at give sit barn og hvilke problemstillinger man ønsker at føde det ind i verden med.

https://www.information.dk/indland/2016/05/abortraadgivning-fik-louise-foele-okay-vaere-tvivl?utm_content=buffere8b32&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

 

gå på mødrehjælpen og få professionel rådgivning. Du kan også bare ringe til dem. Og husk folk herinde er meget farvet af deres egen situation og kender intet til hvordan du vil kunne klare abort eller barn. Ønsker dig al mulig lykke i fremtiden ligemeget hvad du vælger.

 

 

Og det er desværre lige på falderebet. 

https://www.information.dk/indland/2016/05/slut-uvildig-abortraadgivning-tvivlere

Loa skriver:

Hvorfor synes du det er så provokerende en udtalelse?

Altså jeg spørger ikke for selv at provokere, men fordi jeg vitterligt ikke kan se hvorfor den er provokerende.

Jeg synes (relativt) tit der er de tråde med "jeg er blevet gravid ved et uheld og VILLE egentlig ikke have et barn nu, MEN nu hvor jeg er gravid, så ville jeg da egentlig gerne alligevel"

Synes du slet ikke det er unfair over for manden? Som ikke har haft det on-off forhold med henblik på at blive far?

Ville det ikke være mere fair at vælge en donor som frivilligt har valgt det?

Nu taler jeg for mig selv. Præcis den udtalelse er provokerende for mig fordi jeg synes, at man misforstå hvad det er for et dilemma man som ufrivillig gravid står i. Vel og mærke hvis man har det svært ved at skulle have en abort.

Jeg har selv stået i samme situation og det var et rigtig svært valg. Der sker noget med en psykisk. Jeg tænkte meget på mandens perspektiv og på at mit barn umiddelbart ikke ville få kontakt til sin far. Det var et kæmpe dilemma!

Flere sagde til mig , at hvis jeg gerne ville have et barn nu, så synes de jeg skulle finde en fyr som var klar på at skifte familie. Jeg prøvede at forklare dem, at det var slet ikke det som det handlede om. Hvis jeg ikke var blevet gravid ved et uheld så havde jeg slet ikke haft i tankerne, at blive gravid nu .. Men det ændrede ikke det faktum, at jeg var (ligesom manden) end i denne situation - jeg var gravid - chok! og det påvirkede mig følelsesmæssigt og psykisk. Valget stod ikke mellem "abort nu og barn med en som er klar" eller "barn nu" det handlede om abort eller barn. 

Og det er mig helt uforståeligt, at man kan tænke; så få en abort og et nyt barn med en donor (så det ikke går ud over manden). 

Hvis det er unfair overfor nogen, så er det da unfair overfor begge..

Kvinden har heller ikke valgt at blive gravid ? Med den logik ku man også sige; er manden så ikke en idiot at han gør hende gravid - sætter hende i den utrolige svære psykiske position og så blir sur på hende fordi hun ikke kan få sig selv til at få en abort og så samtidig forlader hende og ansvaret?  

Abort er et frit valg og det er godt at kvinder har den mulighed , men mange tænker bare idag, at abort er den mest naturlige ting - det fornuftige valg hvis graviditeten ikke er planlagt, og begge forældre ikke ønsker barnet, MEN kroppen reagere måske ikke ud fra fornuft og "samfundets forventning". Og lige så vel som det er okay at vælge abort så skal det også være okay at vælge barnet. 

Så nej jeg synes faktisk ikke det er unfair overfor manden. 

Dermed ikke sagt at det ikke er en svær situation for begge partner , og jeg kan godt forstå at manden føler sig magtesløs i sådan en situation , men i sidste ende så synes jeg kvinden skal lytte til sig selv - og ikke få en abort for andres skyld.

(jeg synes helller ikke man skal få barnet for andres skyld - nu er det bare lige den anden vinkel der blir taget udgangspunkt i)

Jeg synes nogle gange manden (og folk på vegne af manden) har lidt travlt med at have ondt af sig selv og tænker slet ikke over hvad det er for en situation han har været med til at sætte kvinden i. 

Narkoluderen på Istedgade ville nok heller ikke fravælge livet. Eller børnesoldaten i Eritrea for den sags skyld. 

At det endnu ikke eksisterende liv ikke ville fravælge livet hvis det engang bliver til et menneske kan i sig selv kan ikke være et argument når man står med et valg på et tidspunkt hvor der endnu ikke er et menneske. Og man har mulighed for at tænke godt og grundigt over hvilket liv man ønsker at give sit barn og hvilke problemstillinger man ønsker at føde det ind i verden med.

Nu er der så forskellige  holdninger til hvornår livet starter

Nogen mener ved start af befrugtning andre ved hjerteslag og andre igen ved fødsel

Jeg mener at man i DK med de lige forhold vi har også som enlig mor at man ikke fravælger et foster bare fordi.

Det er ikke det samme som at jeg fordømmer alle andre der har en anden holdning ,men ligesom at du mener at det er synd for barnet at vokse op uden en nærværende far.

Mener jeg at så skulle rigtig mange og vi snakker rigtig mange børn ikke være blevet til .

Heldigvis er der rigtig mange kvinder der godt kan se at det ikke behøver betyde abort fordi far ikke gider være en del af showet.

Og jeg er af den holdning at ønsker man ikke at være ufrivillig far må man jo træffe det valg at undgå sex- at jeg så synes det skulle være muligt at få en juridisk abort er en anden snak .

Men det med at man får et sølle ulykkeligt liv fordi ens far ikke er en del af det er sludder - så skulle donorbørn jo heller aldrig nogensinde være en mulighed og jeg kender personligt både donorbørn og børn der ikke ser deres far/ mor og de lever ganske lykkeligt. 

Og at sammenligne et barns liv  med "kun" en mor med en narkoluder eller børnesoldats liv  er måske lige en tand for dramatisk og overdrevet....