Få barn mod faderens vilje

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg er gravid. Det er en rigtig træls og bestemt ikke ønsket situation.

Jeg er netop kommet hjem fra lægen, og han skønner, at jeg er i uge 7.

Faderen er en fyr, jeg har set on/off det sidste halve år. Jeg har været på p-piller, og vi har derfor ikke brugt anden beskyttelse.

Han lagde ud med at sige, at han ville støtte mig uanset, hvad jeg vælger, men han har efterfølgende klart udtrykt, at han vil have, at jeg får en abort.

Jeg har egentlig selv været helt sikker på abort hele vejen igennem, men jeg begynder at være i tvivl. 
Jeg har set en anmodning om at få foretaget abort. Den udfyldte jeg grædende ved lægen i dag.

Jeg er 34 år. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil tilgive mig selv at få en abort. 

Faderen er på mange måder en rimelig fornuftig fyr. Han skuffer mig lidt i det her, men på den anden side kan jeg godt forstå ham. Jeg ville bare have ønsket, at han havde været lidt mere omsorgsfuld. 

Vi kender hinanden og har samme omgangskreds. Folk vil uden tvivl regne ud, at det er ham, der er faren, og så selvom han ikke vil have noget med barnet at gøre.

1. Kan man sætte et barn i verden, som ikke er ønsket af faren?
2. Kan man udfylde den rolle, en far ellers skulle have udfyldt?
3. Er det etisk og moralsk forkert at gennemføre graviditet?

1. Nej jeg synes ikke man kan tillade sig at sætte et barn i verden mod faderens vilje. 

2. Både og. Det er jo lidt en gråzone. For homoseksuelle gør det jo. Både som kvinder og mænd. Men tror altid det vil mangle noget. 

3. Ja det er etisk og moralsk forkert at gennemføre graviditeten. Både for barnet og for faderen. 

Men når alt det er skrevet så vil jeg bede dig slette det fra din hukommelse igen og følge dit hjerte. For i sidste ende er det dit valg og din beslutning og derfor også dig der skal leve med det. Jeg har svaret udfra min holdning og hvad jeg kunne leve med. Men det er ikk nødvendigvis det rigtige for dig. 

Hilsen en der har fået en abort fordi manden ikk ønskede det. Men som aldrig har fortrudt den trods ønsket om at beholde 

Jeg ville få barnet 

Vis du allerede nu har det meget svært med en abort vil det kunne ødelægge dig at få en. 

En mand kan nemt sige du bare skal få en abort og så glemme alt om det. 

Mens det er en stort tab for en selv 

Jeg ville uden at blinke få barnet ��

Så måtte folk få alle de moralske opstød de vil ��

I har haft et forhold i et halvt år. I har haft sex. I har haft en fællesforståelse og valg af prævention.

Der kommer nogle gange små børn ud af ovenstående. Det går jeg ud fra, at din partner ved. Du tager ikke røven på ham, som en skriver, ved at gennemføre denne graviditet. Han er ikke 17 år (formoder jeg) og det er ikke et one night stand. Hvis vi accepterer, at en kvinde i din situation skal have en abort, så har vi afskaffet den fri abort.

Sæt jer ned sammen og TAL om det. Om praktikaliteterne som deleforældre. Om økonomien. Om netværket der kan trækkes på. Om følelserne, de håb og drømme i måske skal sige farvel til. Måske overbeviser han dig. Måske overbeviser du ham. Måske bliver du klogere på dit valg.

held og lykke.

amkjaer skriver:

Vi var kærester på det tidspunkt men han ville bare IKKE selvom jeg græd og tiggede i flere uger. 

Jeg endte med at bestille tid til en abort - stortudende hele vejen derned. jeg ville aldrig kunne se mit barn i øjnene og fortælle at jeg havde valgt at det ikke måtte have en far så tænkte det var bedre at jeg skulle lide end at barnet skulle senere i livet. 

Han endte så med at skrive 10min inden indgrebet at han godt viste han var en rød men om jeg ikke godt ville stoppe det hvis jeg kunne nå det. Så jeg blev reddet på målstregen men selvom jeg elsker min søn over alt på jorden og aldrig ville undvære ham for noget nu hvor han er her så havde jeg gjort det samme igen. Et barn fortjener 2 forældre og alle mennesker fortjener et valg både mænd og kvinder og jeg tror det er hårdere at være tvunget til et barn man ikke ønsker end en abort så længe det er så tidligt. 

Masser af tanker til dig

Jeg tror ikke rigtigt på "skalaer" over, hvad der er hårdest for hvem i sådan en situation. Kvinder reagerer vidt forskelligt på aborter, mænd reagerer vidt forskelligt på at blive fædre ufrivilligt. Dit barns far er jo et eksempel på, at det, der føltes som umuligt og en katastrofe den ene dag, ikke stod som jordens undergang den næste. Og jeg har svært ved ikke at tænke, at hvad nu, hvis han havde ringet en time senere, da det var for sent? 

Jeg synes ikke "bare", man skal sætte et barn i verden mod faderens vilje, men i det hele taget er der ikke noget "bare" i en sådan problematik. Og som udgangspunkt, så fortjener et barn måske nok to forældre, men lige netop dét her foster eller potentielle liv får ikke en ny chance ved at TS får en abort nu og bliver planlagt gravid senere - og vel oplever mange, at de til tider mangler en far, men jeg tror ikke, de ville ønske, at de aldrig var blevet født. 

Jeg er for den frie abort og kunne finde masser af argumenter for, at TS skal vælge dét. Jeg kan bare finde lige så mange argumenter for det modsatte, helt afhængigt af, hvad hun kan leve med. 

Jeg kommer ikke til at købe præmissen om, at det er i det potentielle barns tarv ikke at blive født. Var faderen voldelig, ville han kunne ødelægge sit barns liv, så jo. Men jeg ser for mig to liv på den ene side - et barn og en mor - og et på den anden side - faren. Og så synes jeg ikke, det er så enkelt, hvem der skal prioriteres højest. Det kunne jo være dig, din søn og hans far, man "zoomede ind på" - havde hans far fået sit første ønske opfyldt, ville der nu være en måske lettet mand, en kvinde, hvis velbefindende jeg ikke kan gisne om - og intet barn. Set i dét lys er jeg lidt ydmyg i forhold til at konkludere, hvad der er rigtigst. 

alenemor42 skriver:

Jeg ville uden at blinke få barnet ��

Så måtte folk få alle de moralske opstød de vil ��

 

Jeg ville blinke. Også mere end én gang. Jeg mener, det er klogt og rigtigt af TS at tænke grundigt over det - præcis, som hun gør qua sit indlæg. Store beslutninger kræver omtanke. 

Din krop, dit valg!

Jeg har lige stået overfor den samme helt utrolig svære beslutning som du gør nu og mit hjerte er virkelig med dig. Du skal følge dit hjerte, lytte til dig selv og så finder du ud af alt som det kommer.

Jeg har selv valgt at beholde barnet også selvom fyren er meget imod det, utrolig vred på mig og folk herinde primært mente det ville være helt forkert at gøre når jeg fra starten vidste faderen ikke ville være en del i barnets liv.

Jeg græd mig selv i søvne hver nat i flere uger fordi jeg prøvede at tage den beslutning jeg følte alle forventede af mig / overbevise mig selv om at en abort var det rigtige selvom alt inde i mig strittede imod.. Jeg var så forvirret og fik smidt i hovedet "hvem ville dog vælge at være enlig" 

Hvad de ikke forstod var, at jeg havde ikke valgt at blive gravid - og selvfølgelig ønskede jeg ikke at blive enlig, men når alt kom til alt så ku det godt være , at jeg på papiret havde et valg , men i virkeligheden havde jeg ikke et valg. 

Hvad end dit valg ender med at være , så skal du tage det ud fra hvad du selv vil. Kvinder og instinkt!  Jeg er sikker på, at hvis du lukker alle bekymringer ude og lytter til den følelse indeni så ved du hvad der er det rigtige for dig. 

Hvis du vælger abort så kan du få støtte samtaler og hvis du vælger barnet så klare du de udfordringer der kommer en af gangen 

amkjaer skriver:

Uanset om hun er 24 eller 34 år så er der en mand i den anden ende som ikke ønsker det her barn! Jeg syntes det må være en forfærdelig situation at stå i og føler virkelig med dig men ligesom man er 2 til at lave den syntes jeg også man skal være 2 om at vælge til så jeg sybtes absolut det ville være dybt uetisk at gøre ham til far mod hans vilje. Og uetisk mod barnet at fratage det muligheden for en engageret far. 

Jeg forstår simpelthen ikke det skulle være mere ok at tage rumpen på manden fordi hun er ældre ��

Hvis du vil have et barn nu så syntes jeg du må tage konsekvensen og bruge en donor efter dette fremfor at påtvinge en mand et barn han ikke ønsker. Men jeg håber for dig at i får en god snak og han ændre mening igen så du ikke behøver gennemgå en abort hvis du ikke har lyst. 

Held og lykke med det hele 

" Hvis du vil have et barn nu så syntes jeg du må tage konsekvensen og bruge en donor " 

OMFG!!! den udtalelse er SÅ ufattelig provokerende! 

At blive gravid uden at det er planlagt er utrolig overvældende..

Der sker noget med en følelsesmæssigt som er langt større end styret af "fordi jeg "bare" vil have et barn" og det er en total misforståelse, at man bare kan få en abort og så prøve igen med en donor .. What !! Jeg er mundlam .. 

amkjaer skriver:

Uanset om hun er 24 eller 34 år så er der en mand i den anden ende som ikke ønsker det her barn! Jeg syntes det må være en forfærdelig situation at stå i og føler virkelig med dig men ligesom man er 2 til at lave den syntes jeg også man skal være 2 om at vælge til så jeg sybtes absolut det ville være dybt uetisk at gøre ham til far mod hans vilje. Og uetisk mod barnet at fratage det muligheden for en engageret far. 

Jeg forstår simpelthen ikke det skulle være mere ok at tage rumpen på manden fordi hun er ældre ��

Hvis du vil have et barn nu så syntes jeg du må tage konsekvensen og bruge en donor efter dette fremfor at påtvinge en mand et barn han ikke ønsker. Men jeg håber for dig at i får en god snak og han ændre mening igen så du ikke behøver gennemgå en abort hvis du ikke har lyst. 

Held og lykke med det hele 

Lige netop her synes jeg at der mangler en masse nuancer - for selvom jeg som udgangspunkt er enig i alt som handler om mandens rettigheder, finder jeg det langt mere kompleks end som så...

1) Barnet skal ikke "vælges til" - det begyndende liv er allerede en realitet. Men det skal muligvis vælges fra igen via en abort...

2) Etisk uforsvarligt at fratage barnet muligheden for en engageret far? Det er vel ikke TS der træffer dette valg om manglende deltagelse, men manden selv... og er det bedre slet ikke at blive født?

3) Der er vel ingen der "tager rumpen" på nogen her. To vokse mennesker har dyrket sex - og den sags kommer der jo som bekendt børn ud af nu og da. Nu er de så uenige om hvad konsekvensen skal være, men det er jo noget andet...

4) Manden skal ikke påtvinges et barn han ikke ønsker. Nej. Men skal kvinden påtvinges en abort hun ikke ønsker heller? Hvorfor er det ene værre end det andet?

Det er jo netop ikke en uenighed, hvor man kan mødes på midten... nogen vil ergo blive "trumlet", for der findes ikke noget reelt kompromis. Hvordan finder man frem til at den ene part har mere ret til sit ønske, end den anden?