modesty skriver:
Det her er egentlig ret generelt mindet og ikke så meget på dig, men:
Men jeg hører igen og igen argumentet om at "intet barn ønsker vel ikke at være blevet født", "når man først ser den søde lille baby i øjnene" o.s.v.
Et foster før uge 12 er IKKE et barn. Man må forholde sig til hvad der er NU, ikke hvad der muligvis kan blive engang i fremtiden. Der ER ikke noget barn. Jeg synes det forplumrer debatten når man taler om et foster som et allerede eksisterende barn.
Jeg mener, at når man argumenterer for abort ud fra en opfattelse af, at det vil være et problem for barnet ikke at have en far, så har man - altså "abortanbefaleren" - selv taget hul på det faktum, at der kan komme et barn ud af dette. Det ville i mine øjne være ulogisk ikke at følge op på den tanke. Alternativt er det en ulige debat - A, som er for abort, "må" godt tale et evt. kommende barns sag, B, som ikke er så sikker - eller for den sags skyld anbefaler, at barnet kommer til verden - "må" ikke.
Derudover er der masser af mennesker, som opfatter et foster som levende og ukrænkeligt, og debatpræmisserne skal da ikke udelukkende defineres af dem, der ikke er af den opfattelse. For dem, der mener, at livet begynder ved undfangelsen, er det jo lige så forplumrende at støde på udsagnet om, at det bare er et foster. Jeg opfatter ikke selv et foster som et liv, men jeg mener da helt afgjort, at det er en legitim opfattelse. Din definition er jo kulturbestemt og udtryk for en holdning - ikke en universel sandhed.
Anmeld
Citér