Aristocats skriver:
I teorien er det jo rigtigt, men for mig er det ikke så enkelt i denne situation, når den omhandler børn og grænser der er blevet overskredet.
Ingen skal have ry for noget og derfor tænker jeg også at det er vigtigt at finde ud af hvad der er sket. For HVIS det er sket, så er det bare så vigtigt at det bliver gjort klart at det bare ikke er i orden. Det kan godt være at jeg er en af dem der bliver anset for at blæse en fjer til 10 høns i pågældende situation her, men for mig er det bare så vigtigt at man lærer børn TYDELIGT og så tidligt så muligt at sådan noget er rigtigt, rigtigt forkert og kan have konsekvenser. Men den kultur hvor vi har i dag, hvor 1 ud af 5 unge for eksempel tror det er normalt at fyre godt må presse piger lidt til sex, så er der bare ingen kære mor i min verden. Jeg ved godt det virker voldsomt at bringe sådan et emne op og det er heller ikke for at pådutte drengene noget, som selvfølgelig ikke har gjort det i en ond eller krænkende hensigt, men her er det så også bare en god idé at starte at lære børn om seksuelle grænser og der skal ikke være nogen gråzone. Det SKAL gøres klart at det er en handling man aldrig må begå og hvis man gør, så skal man da godt nok rette op på den.
For mig er det ikke "bare" når der snakkes om overskridning af seksuelle grænser, uanset om det er børn eller voksne. At lære børn at det "bare" er at drengen har fået overskredet en grænse er problematisk i min verden. Ja, de er børn, bevares og som sagt - ingen er selvfølgelig sexforbryder eller har gjort det med vilje (!) men derfor vil jeg stadig benytte muligheden for at understrege alvoren i at overskride andres grænser (hvilket er en ting som mange voksne mennesker - især mænd, desværre - ofte ikke forstår alvoren af) og herved forhåbentligt lære børnene at sådan hænger tingene altså sammen og hvis man overskride en andres grænse seksuelt, så er det ikke "bare".
Jeg synes det er sjovt at folk fokuserer på at det nok er pigen der lyver fordi at "det nok ikke er sket", men det er efterhånden et mønster det generelt tegner sig i samfundet. Derudover er jeg selvfølgelig enig i at hvis hun har løjet om det, så skal der tales med ligeså store bogstaver omkring at det også er en alvorlig handling som går udover andre mennesker på en rigtig dum måde.
Jeg ved godt at det virker somom at jeg pådutter børnene voksne motiver og voksne problematikker og på en måde gør jeg også, for situationer som den her og hvad man kan lære af den er også en vigtig del i et fremtidigt voksenliv. Jeg synes det er vigtigt at lære børn tidligt om grænser, sex og tideemænd og tissekoner og hvad man gør og hvad man ikke gør.
Det her er en uheldig situation, hvor ingen har haft et ondt motiv for de er børn, men derfor er der stadig sket noget, som er vigtigt at man taler om. Jeg skal ikke kunne udtale mig om omkring at lillebroderen er så traumatiseret som det bliver fremstillet, men jeg vil stadig aldrig minimere hvor forfærdeligt det kan være at være udsat for den slags "overgreb" (selvom det selvfølgelig ikke var med onde hensigter af de 2 drenge, som sagt). Jeg er sgu ret sikker på, at det ikke er rart at have fået stukket tissemænd op i hovedet ufrivilligt, uanset hvem du er og hvor gammel.
Igen, det er en 50/50 situation hvor det er påstand mod påstand og selvfølglig er det ikke stensikkert at drengene har gjort det, men situationen uanset hvilken drejning det tager og hvilken historie der er sand, så skal den tages seriøst og der skal læres noget af den i form af hvornår man går over andres grænser.
Jeg siger såmænd ikke pigen lyver, jeg siger bare der er lige så stor sandsynlighed for hun lyver som for drengene lyver og som mor skal ts da helt klart tage situationen alvorligt men også være mor og lade tvivlen komme hendes drenge til gode. Lad os lege pigen har pyntet på sandheden og drengene mødes af deres mor sådan: nej jeg ved I har gjort det for det siger pigen, I lyver jeg ved det! Nej vel ikke en særlig god kommunikation og da slet ikke en der fordrer kommunikation og tillid.
stod jeg i det som professionel så ville jeg med så små børn lave en tegneserie, og min erfaring er at sandheden for det meste findes midt imellem, og når man går ned g tegner forløbet og sker hvor stod du, hvad sagde han osv. Så plejer dramatikken at stilne lidt af. Jeg har sjældent oplevet et barn i den alder slet ikke pynter bare lidt 
men ingen tvivl pigens grænse er blevet overskredet, hun har været bange for der skete noget med hendes lillebror, måske alene baseret på de har løbet og vist tissemænd og måske sagt: vil du have en tissemand i hovedet og så er billederne begyndt at rulle. Eller måske har drengene rent faktisk stukket tissemanden op i lillebrors ansigt. Men uafhængigt ville jeg aldrig bare sige: du har ret eller uret, jeg ville aldrig beskylde mine drenge for en sådan handling uden at gå i dybden.
og når det så er sagt, så synes jeg faktisk ikke der er væsens forskel i om pigens grænser er overskredet alene ved deres løb med tissemanden fremme eller om de har stykket den i drengens hoved - jo det ene lyder voldsommere og der skal klart tales om man ikke tvinger andre, men når det kommer ned til bunden så handler det om grænser der overskredet i begge udgaver og det skal stoppe.
Og ja så synes jeg faktisk jo mere jeg tænker over det, at man skal til bunds i sagen foe igen lad os lege pigen har pyntet på sandheden, så synes jeg der skal en indsats ind både i forhold til pigen men så sandelig også i forhold til moren.
Drenge skal lære man aldrig presser hverken en pige eller en dreng til sex, men at gå så langt som til at sige: hvis bare en beskylder dig for det så er du skyldig det er at vælge den anden grøft som er mindst lige så forkert. Alle mennesker skal lære respekt for hinanden men det lærer man blandt andet ved at blive respekteret også når man siger man ikke har gjort det!
