Dette bliver måske lidt langt. Håber på mange inputs!
Igår kom jeg og min mand til at snakke om privatskole. Jeg nedkommer i juni, med vores første.
Jeg havde en rigtig træls folkeskole. Allerede da jeg kom i 5-6 klasse kom problemerne. Mobning-cutting-pjække... Jeg kunne faktisk gå fra skolen, imens der var elever og lærer der stod og kiggede. Men de sagde ingenting. Der blev heller ikke ringet hjem - vi fik blot et brev da jeg havde 25% fravær. Og gå hjem kunne jeg bare, da jeg boede 50 m. fra skolen. Der var jo ingen hjemme ved mig, da mor var på arbejde.. Far og mor var skilt, og storebror flyttet hjemmefra. Det har i dag gjort jeg altid har ville sætte mine børn på privatskole, sådan de kan få den opmærksomhed fra lærer, som jeg ikke fik.
Men så snakkede vi igår om at, jamen hvornår fra? Vi bor selv 10 m. fra en skole. Så om hun/de kunne gå fra BH kl. og så indtil 4-5 klasse.. Eller om der allerede var behov før? Opmærksomhedsbehovet kommer selvfølgelig allerede tidligt.. Vi skal alligevel flytte når hun starter i 4-5, så det med at hun mister venner, kommer hun måske til alligevel.. Det var nemlig også en faktor - at vi synes selvfølgelig det er synd hun mister venner.
1.: Jeg leder herefter nogle med erfaringer fra privatskoler. Oplever i at jeres barn/børn får mere opmærksomhed.. Altså at der faktisk er tiden til dem?
2.: Hvordan oplever i privatskoler mht. mobning osv?
2.: Er der nogle der har overflyttet deres barn fra folkeskole til privat deromkring 4-5-6 klasse, men har fortrudt de ikke gjorde det fra start?
3.: Andet jeg bør vide om privatskoler?
Der kan svares anonymt.
I er også meget velkomne til at skrive en privatbesked til mig :-)
Jeg vil mene at det kan give et barn lige så store traumer at flytte skole midt i et skoleforløb, miste venner, skulle starte helt forfra som "den nye" etc., som det kan give at blive mobbet.
Så jeg kan slet ikke forstå at I overhovedet overvejer den model.
Jeg har selv gået på privatskole. Jeg blev mobbet i 7.-9. af nogle af drengene. Der var også andre der blev mobbet, også i de yngre klasser. Tror at 2 drenge gik ud af klassen gennem alle årene, grundet mobning.
Det var en skole med super engagerede lærere, fokus på antimobning og god dialog etc. Og alligevel var der en hel del mobning og klikedannelser.
Jeg tror ikke på at voksne mennesker kan forhindre mobning mellem børn. Børn har deres eget univers som voksne ikke er en del af og ikke kan styre.
Men selvfølgelig kan en god skoleledelse og fokus på problemerne være med til at inddæmme i en vis grad.
EDIT: Havde ikke set at du skriver at I alligevel skal flytte.
M.h.t. forskellen på privatskoler og folkeskoler:
Jeg tror at der er mange gode folkeskoler. Men jeg tror også at man med privatskole er sikret et højere bundniveau.
Min far har været på stort set alle skoler i landet i kraft af sit arbejde, og han siger at det - desværre - bare ER sådan at privatskoler generelt har mange flere resourcer og et større (også socialt) overskud end folkeskoler. Desværre. (læg mærke til at jeg skriver generelt - selvfølgelig er der indbyrdes forskelle)
Vi har valgt at vores søn skal på privatskole, både fordi vi vægter kreative fag højt og fordi vi gerne vil være sikret "bundniveauet" (for at sige det kortfattet).