Jeg er nok nødt til at sige, at forekomsten af mobning har nul og niks at gøre med, om man går på en privatskole eller en almindelig folkeskole. For det kommer fuldstændig an på skolens mobbepolitik, og hvordan de i det hele taget forvalter at lære børnene om indbyrdes respekt og relationer. Og mobning er så komplekst et fænomen, som har stor sammenhæng med både offeret og "skurkens" individuelle karakteristika, det sociale klima i klassen, skolens tilgang til mobning mv., og hvordan alle de her ting spiller sammen er, statistisk set, ret uafhængig af antal voksne til børn eller antal børn i klassen.
Jeg er sikker på, at der er privatskoler, som har nul og niks fokus på de sociale spilleregler i klassen, uanset at der er flere lærere, ligesom jeg er sikker på, at der spandevis af folkeskoler, der har en rigtig god klassepolitik ift. relationer.
Det er selvfølgelig dit valg, jeg tror bare du skal passe meget på med at forvente, at privatskolen er nøglen til succes. Ligesom du skal huske, at dit barn er dit barn med sit eget liv - Vi kan ikke altid overføre egne oplevelser på vores barn, og lade barnets liv påvirke i voldsom grad af de situationer, hvor vi selv har oplevet ubehag.
Faktisk vil jeg sige, at det vigtigste du kan gøre er at gøre alt hvad du kan for at styrke dit barns selvværd. Mobning er i princippet aldrig offerets skyld (jeg var selv offer som barn), men desværre tyder forskning på, at børn med 'åbne personlige grænser' (dvs. ikke den helt store mentale styrke, dårlig emotionel regulering, dårligt selvværd) typisk ender med at blive ofre, og iværksætter en ond spiral, hvor de åbne grænser åbnes mere af mobningen (fordi selvværd nedsættes endnu mere), hvilket styrke forekomsten af mobning. Det er rigtig trist, og det er jo det, man skal arbejde med. Og det forandrer sig altså ikke, fordi der er flere lærere, der kan gribe ind i situationen og sige "fy fy!" - så skal mobningen nok foregå andet steds.
Så alt i alt. Det kommer an på skolen og lærernes tilgang, som ikke nødvendigvis korrelerer med hvilken type skole, der lige er tale om.
Jeg kan godt forstå din bekymring - Det er alle forældres værste skræk. Og man ved selv, hvor ondt det gjorde at være offer. Men du kan ikke beskytte dit barn ved at bygge mure rundt om barnet, du kan beskytte barnet - om ikke andet lidt - ved at opbygge en indre styrke I barnet. Forskningen viser desværre, at det mindsker risikoen for at blive offer.
