Privatskole!

Anonym skriver:

Min veninde er lærer på en privat skole. Hun fortæller at efter den almindelige folkeskole er begyndt at lukke specialklasserne for at inkludere 'specialklassebørnene' i almindelige klasser (hvor de ikke har en chance for at følge med), har de oplevet en stor tilgang af 'specialbørnene' til deres skole idet klasserne er mindre og normeringen dermed højere. Men det har selvfølgelig givet en del problematikker mht niveauet i klassen, ro og tid til fordybelse.  Det er jo også værd at have med i sine overvejelser.  

Det vil jeg have med i mine overvejelser. Tak for input 

Lisbeth1985 skriver:

Jeg har ikke børn endnu,men når jeg får skal han/hun helt sikkert på privatskole. Jeg er selv blevet mobbet i folkeskolen med den konsekvens,at mit faglige niveau faldt. Mine forældre flyttede mig derfor i 7.klasse til en privatskole,hvilket jeg er dem evigt taknemmelige for! På privatskolen var der for det første nul tolerance overfor mobning,og for det andet var der niveauopdelt undervisning,hvilket hjalp mig til at opnå et fagligt niveau,som jeg ALDRIG ville have opnået i en traditionel folkeskole...

Dertil skal tilføjes,at de urimelige krav som møder folkeskolelærerne i dag ofte er bedre på privatskolerne...

Det lyder lidt som det jeg gennemgik. Min familie havde desværre ikke midlerne til at tage mig på privatskole. Så det resulteret i at jeg stort set ikke var der i 6-7. klasse. Så mit faglige niveau var virkelig lavt. Kom heldigvis på efterskole (kommunen betalte..).. Og det var virkelig min redning.

Tak for din historie! 

Ja og de krav der er til lærer i dag, er bare helt i hampen. Min mand arbejder på erhvervsskole.. Han er stort set kørt helt ned, og har nu sygemeldt sig. Det simpelthen grotesk. Der er ingen kommunikation - ingen forberedning - inkompetente lærer - elever der ikke burde være der, men har bare fået lov til at komme ind igen, hvilket er resulteret i at de ikke forstår undervisningen. (det er hovedforløb, på ok høj uddannelse indenfor erhverv.)

Sprit25 skriver:

Min datter er lige blevet skrevet op til privatskole og jeg håber inderligt hun kommer derind. Ellers vil jeg håbe inklusion er dødt til den tid. 

For mig er det alt afgørende nemlig inklusion. Jeg tror simpelthen ikke på det. Det er en smuk tanke men det var kommunisme også! 

Jeg står lige nu i en skole med rigtig mange inklusions børn. Og de bliver tabt! Fuldstændig tabt! Der er simpelten ikke plads til et barn med voldsomme særlige behov i dagens folkeskole. For alles skyld skulle de børn i en specialklasse.

på privatskolen ryger ballademager ud og det passer mig fint. Min skoletid var præget af larm og uro og det skal min datter ikke døje med

Nu er inklusion jo et vidt begreb og ikke et enten/eller. Alle skoler har til enhver tid inkluderet elever, der var "anderledes", og der er ikke noget nyt i, at børn med fx ADHD eller autisme blev rummet i normalklasser. Det "nye" er, at barren er sænket, så flere børn med alvorligere grad af deres diagnoser er kommet ud i folkeskolerne, og der kan vi godt blive enige om, at det er kammet over, hvilket er synd for alle parter. 

Jeg bliver bare lidt ærgerlig over at se inklusion som sådan fremhævet som nyt og negativt, for jeg har søreme også mange gode oplevelser, fx med en dreng med infantil autisme, jeg havde i en klasse fra 7.-9., og som blev rummet og knuselsket af sine klassekammerater. For ham havde det ikke været lykken at gå på en specialskole. Det er ikke sort/hvidt. 

Det er heller ikke så enkelt, at "ballademagere ryger ud på privatskoler" - langt fra. Privatskoler udnytter måske nok oftere muligheden for bortvisning, men de smider altså ikke jævnt hen urolige elementer ud, og eksempelvis sætter mange friskoler en ære i at arbejde med "problematiske" børn og forsøge at ændre deres adfærd. En ballademager er ikke bare en ballademager. Og som en lille krølle kan jeg fortælle, at når Markus, der går i folkeskole, kommer i problemer pga. sit "ballademageri", og forældrene kan se, det er ved at køre skævt - ja, så sender de ham ofte på privatskole. 

På den måde ryger "ballademagere" ofte rundt i systemet - fra privatskole til kommuneskole, men også omvendt. Spørgsmålet er da også, hvem der skal tage hånd om og rumme en 13-14-årig "bandit", for det nytter jo ikke, at alle sender problemet videre. 

For mine egne børns vedkommende har det glædet mig, at deres privatskole ikke bare smed uromagere ud, for uromagere er ikke bare uromagere, og jeg værdsætter, at mine unger lærte forskellige slags børn at kende, at der blev sat ressourcer ind for at løse problemerne, så de ikke sad tilbage i en "ghetto" af pæne, artige børn fra pæne hjem. Igen - intet er sort/hvidt. 

Anonym skriver:

Min veninde er lærer på en privat skole. Hun fortæller at efter den almindelige folkeskole er begyndt at lukke specialklasserne for at inkludere 'specialklassebørnene' i almindelige klasser (hvor de ikke har en chance for at følge med), har de oplevet en stor tilgang af 'specialbørnene' til deres skole idet klasserne er mindre og normeringen dermed højere. Men det har selvfølgelig givet en del problematikker mht niveauet i klassen, ro og tid til fordybelse.  Det er jo også værd at have med i sine overvejelser.  

Det er et meget unuanceret billede af virkeligheden. Folkeskoler er vidt forskellige, også i elevklientellets sammensætning. Jeg arbejder på en folkeskole, hvor der højt sat er et "inklusionsbarn" i hver tredje klasse. På andre skoler kan der være tre i hver klasse. Den øgede inklusion er helt klart en udfordring for/på nogle skoler, men man skal virkelig være varsom med at generalisere. 

Mor og meget mere skriver:

Nu er inklusion jo et vidt begreb og ikke et enten/eller. Alle skoler har til enhver tid inkluderet elever, der var "anderledes", og der er ikke noget nyt i, at børn med fx ADHD eller autisme blev rummet i normalklasser. Det "nye" er, at barren er sænket, så flere børn med alvorligere grad af deres diagnoser er kommet ud i folkeskolerne, og der kan vi godt blive enige om, at det er kammet over, hvilket er synd for alle parter. 

Jeg bliver bare lidt ærgerlig over at se inklusion som sådan fremhævet som nyt og negativt, for jeg har søreme også mange gode oplevelser, fx med en dreng med infantil autisme, jeg havde i en klasse fra 7.-9., og som blev rummet og knuselsket af sine klassekammerater. For ham havde det ikke været lykken at gå på en specialskole. Det er ikke sort/hvidt. 

Det er heller ikke så enkelt, at "ballademagere ryger ud på privatskoler" - langt fra. Privatskoler udnytter måske nok oftere muligheden for bortvisning, men de smider altså ikke jævnt hen urolige elementer ud, og eksempelvis sætter mange friskoler en ære i at arbejde med "problematiske" børn og forsøge at ændre deres adfærd. En ballademager er ikke bare en ballademager. Og som en lille krølle kan jeg fortælle, at når Markus, der går i folkeskole, kommer i problemer pga. sit "ballademageri", og forældrene kan se, det er ved at køre skævt - ja, så sender de ham ofte på privatskole. 

På den måde ryger "ballademagere" ofte rundt i systemet - fra privatskole til kommuneskole, men også omvendt. Spørgsmålet er da også, hvem der skal tage hånd om og rumme en 13-14-årig "bandit", for det nytter jo ikke, at alle sender problemet videre. 

For mine egne børns vedkommende har det glædet mig, at deres privatskole ikke bare smed uromagere ud, for uromagere er ikke bare uromagere, og jeg værdsætter, at mine unger lærte forskellige slags børn at kende, at der blev sat ressourcer ind for at løse problemerne, så de ikke sad tilbage i en "ghetto" af pæne, artige børn fra pæne hjem. Igen - intet er sort/hvidt. 

Naturligvis skal børn lærer at rumme forskelligheder og jeg ved godt at uromagere bare ikke bliver smidt ud. Men jeg ved også at de har muligheden og hvis det bliver slemt jamen så ryger de. 

Angående inklusion er vi også enige om at der er nuancer. Men jeg forholder mig stadig retten til at håbe den inklusion der er lige nu ødelægger flere unge end den gavner

Anonym skriver:

Dette bliver måske lidt langt. Håber på mange inputs!

 

Igår kom jeg og min mand til at snakke om privatskole. Jeg nedkommer i juni, med vores første. 

Jeg havde en rigtig træls folkeskole. Allerede da jeg kom i 5-6 klasse kom problemerne. Mobning-cutting-pjække... Jeg kunne faktisk gå fra skolen, imens der var elever og lærer der stod og kiggede. Men de sagde ingenting. Der blev heller ikke ringet hjem - vi fik blot et brev da jeg havde 25% fravær. Og gå hjem kunne jeg bare, da jeg boede 50 m. fra skolen. Der var jo ingen hjemme ved mig, da mor var på arbejde.. Far og mor var skilt, og storebror flyttet hjemmefra. Det har i dag gjort jeg altid har ville sætte mine børn på privatskole, sådan de kan få den opmærksomhed fra lærer, som jeg ikke fik. 

Men så snakkede vi igår om at, jamen hvornår fra? Vi bor selv 10 m. fra en skole. Så om hun/de kunne gå fra BH kl. og så indtil 4-5 klasse.. Eller om der allerede var behov før? Opmærksomhedsbehovet kommer selvfølgelig allerede tidligt.. Vi skal alligevel flytte når hun starter i 4-5, så det med at hun mister venner, kommer hun måske til alligevel.. Det var nemlig også en faktor - at vi synes selvfølgelig det er synd hun mister venner. 

1.: Jeg leder herefter nogle med erfaringer fra privatskoler. Oplever i at jeres barn/børn får mere opmærksomhed.. Altså at der faktisk er tiden til dem?

2.: Hvordan oplever i privatskoler mht. mobning osv? 

2.: Er der nogle der har overflyttet deres barn fra folkeskole til privat deromkring 4-5-6 klasse, men har fortrudt de ikke gjorde det fra start?

3.: Andet jeg bør vide om privatskoler?

Der kan svares anonymt. 

I er også meget velkomne til at skrive en privatbesked til mig :-)

Jeg har bla selv gået på privatskole - i 0 og 1kl, men min bedste skoletid var på en lilleskole, hvor vi var omkring 15 i klassen, hvilket var en kommunal skole. 

Min dreng er lige startet i skole, TSFO, på en friskole, hvor der max må være 16 elever pr klasse og der er 2 lærer i hver time. En friskole er vel også en privat skole, i og med jeg betaler for at han går der? Eller hvad ér en privat skole? 

For mig har det været meget vigtigt med få elever i klassen og jeg syns det er urimelige vilkår i den alm folkeskole, og denne friskole passede perfekt ind til min dreng. 

Jeg har selv flytte skole 3 gange - og vil gøre stort set alt for at undgå min dreng kommer til at skulle skifte. 

Bebsen skriver:

Jeg har bla selv gået på privatskole - i 0 og 1kl, men min bedste skoletid var på en lilleskole, hvor vi var omkring 15 i klassen, hvilket var en kommunal skole. 

Min dreng er lige startet i skole, TSFO, på en friskole, hvor der max må være 16 elever pr klasse og der er 2 lærer i hver time. En friskole er vel også en privat skole, i og med jeg betaler for at han går der? Eller hvad ér en privat skole? 

For mig har det været meget vigtigt med få elever i klassen og jeg syns det er urimelige vilkår i den alm folkeskole, og denne friskole passede perfekt ind til min dreng. 

Jeg har selv flytte skole 3 gange - og vil gøre stort set alt for at undgå min dreng kommer til at skulle skifte. 

Det lyder også godt, med små klasser. Dejligt! 

Jeg fandt endelig hvad forskellen er. Det kan læses her:  http://kc.bellcom.dk/content/privatskoler-og-friskoler
de skriver blandt andet: 

"Det er ikke et krav, at underviserne på friskolerne skal være læreruddannede. Friskolelærerne kan derfor både være seminarieuddannede, pædagoguddannede eller have en anden baggrund. Der er ikke et krav om, at friskolerne skal tilbyde folkeskolens afgangsprøver. Det vælger langt størstedelen af skolerne dog at gøre."

En privatskole tilbyder altid prøver, og stort set alle er lærer uddannet. :-) 

Sprit25 skriver:

Naturligvis skal børn lærer at rumme forskelligheder og jeg ved godt at uromagere bare ikke bliver smidt ud. Men jeg ved også at de har muligheden og hvis det bliver slemt jamen så ryger de. 

Angående inklusion er vi også enige om at der er nuancer. Men jeg forholder mig stadig retten til at håbe den inklusion der er lige nu ødelægger flere unge end den gavner

Hvorfor håber du det? 

Mht. bortvisning, så er det stadig en generalisering, der ikke holder vand. Jeg kender selv til flere privatskoler - har været lærer på én af dem - som af princip blankt afviser den mulighed. Og i folkeskolen har vi altså også mulighed for at bortvise elever - jeg har selv oplevet to elever blive henvist (tvunget) til at finde en anden skole. 

Anonym skriver:

Det lyder også godt, med små klasser. Dejligt! 

Jeg fandt endelig hvad forskellen er. Det kan læses her:  http://kc.bellcom.dk/content/privatskoler-og-friskoler
de skriver blandt andet: 

"Det er ikke et krav, at underviserne på friskolerne skal være læreruddannede. Friskolelærerne kan derfor både være seminarieuddannede, pædagoguddannede eller have en anden baggrund. Der er ikke et krav om, at friskolerne skal tilbyde folkeskolens afgangsprøver. Det vælger langt størstedelen af skolerne dog at gøre."

En privatskole tilbyder altid prøver, og stort set alle er lærer uddannet. :-) 

 

Det er faktisk ikke helt korrekt - jeg kan se, linket kommer fra Syddjurs Kommune, og her må man have fået galt fat i definitionerne. 

En friskole ER en privatskole - hvilket jo blot betyder, at det er en selvejende institution, der driver skole. Altså: Alle friskoler er privatskoler, men ikke alle privatskoler er friskoler. De er underlagt samme lovgivning og vilkår. Historisk og kulturelt kan friskolerne skille sig ud fra andre privatskoler, men det er egentlig lidt fjollet at påpege, eftersom andre privatskoler også kan være vidt forskellige. 

Nogle friskoler har enkelte lærere, der ikke er seminarieuddannede, ja - men det gælder også andre privatskoler og for den sags skyld folkeskoler. Det kommer vi til at se mere af de følgende år i alle skoleformer, tror jeg, da der bliver mangel på uddannede lærere. 

Så helt kort og lavpraktisk: En privatskole - som fx kan være en friskole - er selvejende, og der er brugerbetaling. 

Mor og meget mere skriver:

Hvorfor håber du det? 

Mht. bortvisning, så er det stadig en generalisering, der ikke holder vand. Jeg kender selv til flere privatskoler - har været lærer på én af dem - som af princip blankt afviser den mulighed. Og i folkeskolen har vi altså også mulighed for at bortvise elever - jeg har selv oplevet to elever blive henvist (tvunget) til at finde en anden skole. 

Fordi jeg ikke tror på inklusionen i sin nuværende form.