Har du borderline eller er du pårørende?

Anonym skriver:

Det er helt sikkert IKKE borderline. Pas på med at kaste om dig med tanker om diagnoser. Jeg kan herfra som pårørende sige at det ikke er sjovt med en der har borderline eller anden psykisk sygdom og jeg bliver faktisk lidt harm når folk gerne vil dignostisere andre, for psykisk sygdom er ikke noget man spøger med.

Det kunne sagtens være borderline. Og måske ikke.

Borderline kan manifestere sig på mange forskellige måder.

Katafalk skriver:

Så må du jo tage personen med til en psykiater der er uddannet til at diagnostisere folk i stedet for at komme med hjemmediagnoser.

Nu tager man jo altså ikke "bare lige" folk med til en psykiater - specielt ikke hvis de ikke selv vil - hvilket personer med alvorlige psykiske lidelser sjældent vil, som udgangspunkt i hvert fald.

Jeg kan simpelthen ikke se hvad der er i vejen med at prøve at komme lidt nærmere personens problem - og søge erfaringer og råd - for at blive mere rustet til at håndtere situationen og tage en beslutning om hvordan man skal gribe tingene an.

Hun hjemmediagnosticerer ikke, hun har en mistanke og vil gerne have noget feedback på om der kan være noget om tanken eller ej.

Det kan i slet ikke selv finde ud af. Der er mange sygdomme der minder om hinanden. Jeg har borderline og i dag - symptomfri. Borderline ligger tæt op af bl.a ADD og skitzotypi. Få en prof til at tage sig af det og vil personen ikke det, skal i ikke blande jer. Man skal aldrig presse en psykisk medtaget person til noget de ikke er klar til.

Zelinasmor skriver:

Det kan i slet ikke selv finde ud af. Der er mange sygdomme der minder om hinanden. Jeg har borderline og i dag - symptomfri. Borderline ligger tæt op af bl.a ADD og skitzotypi. Få en prof til at tage sig af det og vil personen ikke det, skal i ikke blande jer. Man skal aldrig presse en psykisk medtaget person til noget de ikke er klar til.

Jeg forstår det overhovedet ikke som om, at trådstarter er interesseret i at presse vedkommende til psykiater eller noget, snarere at hun er interesseret i at forsøge at forstå baggrunden for vedkommendes adfærd med det mål bedre at kunne rumme det. 

Zelinasmor skriver:

Det kan i slet ikke selv finde ud af. Der er mange sygdomme der minder om hinanden. Jeg har borderline og i dag - symptomfri. Borderline ligger tæt op af bl.a ADD og skitzotypi. Få en prof til at tage sig af det og vil personen ikke det, skal i ikke blande jer. Man skal aldrig presse en psykisk medtaget person til noget de ikke er klar til.

ADD og borderline er da slet ikke samme boldgade?

Har begge sygdomme tæt inde på livet og de er ikke i nærheden af at være ens.

Anonym skriver:

ADD og borderline er da slet ikke samme boldgade?

Har begge sygdomme tæt inde på livet og de er ikke i nærheden af at være ens.

Spørg en psykiater. Der er faktisk mange lighedstegn. Impulsivitet, udadreagerende, ustabile forhold, koncentrationsbesvær. Bl.a.  Folk har jo forskellige symptomer. Du skal ikke have alle for at få en diagnose 

Anonymor skriver:

Jeg forstår det overhovedet ikke som om, at trådstarter er interesseret i at presse vedkommende til psykiater eller noget, snarere at hun er interesseret i at forsøge at forstå baggrunden for vedkommendes adfærd med det mål bedre at kunne rumme det. 

Men det kan hun ikke. Du kan slet ikke regne ud hvad en person fejler. Men hun kan evt tale med en læge om tegnene og be om hjælp til at håndtere sin pårørendes "problemer".

Zelinasmor skriver:

Men det kan hun ikke. Du kan slet ikke regne ud hvad en person fejler. Men hun kan evt tale med en læge om tegnene og be om hjælp til at håndtere sin pårørendes "problemer".

Ikke for at lyde alt for selvfed, men hvordan er det bedre at få råd af en praktiserende læge, som ingen specialviden har om psykiske sygdomme, ift. hun herinde har modtaget råd af en næsten færdiguddannet psykolog (altså mig), som da helst skulle vide noget om det

Altså jeg forstår ikke helt din logik. Hun må ikke spørge til råds herinde ift symptomerne, for på den måde at vide om hun bør forholde sig til vedkommende på en bestemt måde, men hun må gerne spørge en læge om præcis det samme - en læge som på ingen måde har noget der ligner udtømmende viden om psykiske forstyrrelser. 

Anonym skriver:

Jeg har et familiemedlem som jeg tror har borderline. Vedkommende har tendens til at komme i konflikt med de fleste mennesker, enten hader eller elsker personen folk og det mest udtalte er seriøse humørsvingninger . Her taler vi om et humør der skifter mange gange i løbet af dagen og vedkommende kan slet ikke styre dit temperament. Ting som synes som bagateller for mig kan få personen til at reagere ekstremt voldsomt  = råbe og sparke/kaste med ting. Det kan også være hvis personen ikke får sin vilje eller bliver modsagt i ting. Samtidig kan humøret køre i fuldstændig den anden retning hurtigt igen..på fx en time, hvor vedkommende så skriger af grin og er oppe at køre...(man ved aldrig hvilket humør personen er i). Kan det være borderline??? Må indrømme at jeg til tider føler mig dårligt behandlet af vedkommende, da personen siger ting helt uden omsvøb (taler især ned til folk) - men taler nogen på samme måde den anden vej er personen ekstremt nærtagende!!! Er der nogen der kan genkende disse ting???

Jeg tænker måske også Borderline, eller faktisk måske ADHD.

Jeg har selv en emotionel personlighedsforstyrrelse. Jeg kan genkende meget at det med humørsvingninger og temperament. Jeg bliver sur og ked af det, fordi jeg aldrig tror jeg kan gøre noget rigtigt, f.eks hvis taber en kulgepind, ja så kan du jo bare se jeg er jo et dårligt menneske, jeg kan ikke engang holde på en kulgepind.. 

Men så falder jeg hurtigt ned igen. Jeg er testet for ADHD og kom også på medicin, men virke ikke rigtig. Så nu har jeg fået noget stemnings stabilisere medicin. Og nu skal der meget mere til. Selvfølgelig er der periode hvor jeg ikke kan styre mig selv. 

Jeg synes du skal gøre hvad du kan for at hjælpe. Det er svært selv at gøre noget og det gør ondt inden i når man i kan styre sit humør.

Anonymor skriver:

Ikke for at lyde alt for selvfed, men hvordan er det bedre at få råd af en praktiserende læge, som ingen specialviden har om psykiske sygdomme, ift. hun herinde har modtaget råd af en næsten færdiguddannet psykolog (altså mig), som da helst skulle vide noget om det

Altså jeg forstår ikke helt din logik. Hun må ikke spørge til råds herinde ift symptomerne, for på den måde at vide om hun bør forholde sig til vedkommende på en bestemt måde, men hun må gerne spørge en læge om præcis det samme - en læge som på ingen måde har noget der ligner udtømmende viden om psykiske forstyrrelser. 

Nu skrev hun ikke specifikt, at det skulle være en praktiserende læge - det kunne jo være en psykiater, såfremt hun har mulighed for at komme i kontakt med en sådan. Og nej, en speciallæge i almen medicin har ikke en udtømmende viden om psykiske forstyrrelser, men dog både viden fra medicinstudiet samt mindst 1/2 års praksiserfaring fra psykiatrien bag sig. 

Jeg synes ikke, det behøver at være et enten/eller, langt hellere et både og.