Har du borderline eller er du pårørende?

Anonym skriver:

Jamen jeg tænker meget på om personen selv oplever at have et problem? Hvis personen fx er gået amok/fået et raserianfald på nogen uden en, for mig, tilstrækkelig grund - er se så kede af det bagefter? Altså kan de selv se, at de reagerer uhensigtsmæssigt eller føler de stadig det er andre folk den er gal med? Håber du forstår hvad jeg mener..

Hvis vedkommende rent faktisk har borderline er det enormt usandsynligt at vedkommende kan se egne fejl, med mindre hun har været i behandling. Og hvis hun har diagnosen, vil det med størst sandsynlighed ikke ændre at påpege hendes opførsel over for hende.

Kan skrive mere senere, hvis det er.

Anonymor skriver:

Hvis vedkommende rent faktisk har borderline er det enormt usandsynligt at vedkommende kan se egne fejl, med mindre hun har været i behandling. Og hvis hun har diagnosen, vil det med størst sandsynlighed ikke ændre at påpege hendes opførsel over for hende.

Kan skrive mere senere, hvis det er.

Har du nogle gode råd? Synes det er frustrerende, når vedkommende bliver vred, fx på mig, over ting der er ligegyldige. Det kan være en sætning der bliver sagt, så den kan misforstås eller lignende og så er fanden løs.

Sygdommen er vanvittigt svær at behandle, netop på grund af manglende indsigt i egen sygdom, manglende selverkendelse og forståelse for den rolle vedkommende selv spiller i sine problemer. Og evne til at se indad er en klar forudsætning for bedring.. 

Anonym skriver:

Har du nogle gode råd? Synes det er frustrerende, når vedkommende bliver vred, fx på mig, over ting der er ligegyldige. Det kan være en sætning der bliver sagt, så den kan misforstås eller lignende og så er fanden løs.

Træk dig. Hvis du siger fra, vil det sandsynligvis virke konfliktoptrappemde. Alternativt sig fra for din egen skyld, men forvent ikke det løser noget. Nu ved jeg jo ikke, om vedkommende rent faktisk har borderline.

Anonymor skriver:

Træk dig. Hvis du siger fra, vil det sandsynligvis virke konfliktoptrappemde. Alternativt sig fra for din egen skyld, men forvent ikke det løser noget. Nu ved jeg jo ikke, om vedkommende rent faktisk har borderline.

Tak for dine inputs :-)

Anonym skriver:

Jeg har et familiemedlem som jeg tror har borderline. Vedkommende har tendens til at komme i konflikt med de fleste mennesker, enten hader eller elsker personen folk og det mest udtalte er seriøse humørsvingninger . Her taler vi om et humør der skifter mange gange i løbet af dagen og vedkommende kan slet ikke styre dit temperament. Ting som synes som bagateller for mig kan få personen til at reagere ekstremt voldsomt  = råbe og sparke/kaste med ting. Det kan også være hvis personen ikke får sin vilje eller bliver modsagt i ting. Samtidig kan humøret køre i fuldstændig den anden retning hurtigt igen..på fx en time, hvor vedkommende så skriger af grin og er oppe at køre...(man ved aldrig hvilket humør personen er i). Kan det være borderline??? Må indrømme at jeg til tider føler mig dårligt behandlet af vedkommende, da personen siger ting helt uden omsvøb (taler især ned til folk) - men taler nogen på samme måde den anden vej er personen ekstremt nærtagende!!! Er der nogen der kan genkende disse ting???

Du beskriver på mange punkter min søster... Det er dybt frusterende og dræner familien. Hun har ikke en diagnose, da hun klar benægter noget er galt. 

Men her har hun alle punkter under emotionel    ustabil... Hun er en tikkende bombe. 

Anonym skriver:

Jeg har et familiemedlem som jeg tror har borderline. Vedkommende har tendens til at komme i konflikt med de fleste mennesker, enten hader eller elsker personen folk og det mest udtalte er seriøse humørsvingninger . Her taler vi om et humør der skifter mange gange i løbet af dagen og vedkommende kan slet ikke styre dit temperament. Ting som synes som bagateller for mig kan få personen til at reagere ekstremt voldsomt  = råbe og sparke/kaste med ting. Det kan også være hvis personen ikke får sin vilje eller bliver modsagt i ting. Samtidig kan humøret køre i fuldstændig den anden retning hurtigt igen..på fx en time, hvor vedkommende så skriger af grin og er oppe at køre...(man ved aldrig hvilket humør personen er i). Kan det være borderline??? Må indrømme at jeg til tider føler mig dårligt behandlet af vedkommende, da personen siger ting helt uden omsvøb (taler især ned til folk) - men taler nogen på samme måde den anden vej er personen ekstremt nærtagende!!! Er der nogen der kan genkende disse ting???

jeg har selv diagnosen personlidhedsforstyrelse borderline type. og det lyder lidt som mig da jeg havde det værst.. kan kun give det råd at se at få personen til lægen og få en henvisning til psykiatrien.. de kan hjælpe rigtig meget og kan i de fleste tilfælde give en livet tilbage uden de fleste symptomer på borderline.. dog kan behandling tage flere år, da det ikke bare sådan lige er noget der bliver gjort på 14 dage..

Jeg har det tæt inde på livet via famile

Det er en forfærdelig sygdom ,og den kan ødelægge en person så meget .

Mit tilfælde er så farlig at h*n flere gange har reageret så voldsomt med vrede at h*n har sat andres liv i fare.

Personen har ikke empati med andre ,er manipulerende og impulsstyret.

Det er en af de værste psykiske diagnoser og tit er de så syge at de ikke evner tage sig ordentligt af evt børn  ikke magter et arbejde og ikke kan klare en alm hverdag i længere perioder.

Anonym skriver:

Du beskriver på mange punkter min søster... Det er dybt frusterende og dræner familien. Hun har ikke en diagnose, da hun klar benægter noget er galt. 

Men her har hun alle punkter under emotionel    ustabil... Hun er en tikkende bombe. 

Ja det er enormt hårdt at være en del af

Jeg har selv borderline, blev proppet med medicin da jeg var yngre men det hjalp overhovedet ikke, ellers har jeg aldrig været i behandling. Jeg opsøgte dengang selv læge da mine konflikter med andre til sidst blev for meget for mig. Vold mod andre og det begyndte at gå ud over mine forældre hvilket jeg fik det skidt med. Alle de ting du beskriver var fuldstændig sådan jeg var i slut teenage alder og start tyverne. Men er vokset fra det, kan godt ha nogle episoder en sjælden gang imellem hvor jeg reagerer lidt uhensigtsmæssigt/overdrevet. Jeg er så førtidspensionist grundet min borderline da for meget stress tricker mine "symptomer". Men så længe jeg bare kan gøre tingene i mit tempo og slappe af i hovedet så får jeg en normal fungerende hverdag, og mine børn lider derfor ikke under min sygdom. Du er velkommen til at skrive privat hvis du har spørgsmål.