Har du borderline eller er du pårørende?

Jeg har til dels også en person "tæt på" nemlig min kærestes søster. Hun er præcis som du beskriver og så bare lidt til. Hun er diagnosticeret med Borderline og har haft mange heftige episoder hvor hun flipper helt ud. Politiet har måttet tilkaldes flere gange pga hun har truet sin kæreste med en kniv - prøvet at forgifte hende. Hun er førtidspensionist nu i en ung alder- ofte dagene efter disse udbrud er hun nogenlunde normal og bebrejder familien for at have overreageret. Vi har nu taget afstand. Det er hårdt men vi magter ikke/vil ikke risikere at hun gør os/vores børn noget. Vi holder os væk og har cuttet kontakten. Vi ved aldrig hvordan humøret er/var. Det kan vende totalt og vi får skylden for alverdens ting.

Nok er nok også selvom det er familie. 

Jeg har selv borderline, og de symptomer du beskriver lyder som borderline. Jeg havde det selv på samme måde.

Men det er ikke sikkert at vedkommende ikke er klar over at der er noget galt. Jeg var udmærket klar over at noget var galt, men jeg turde ikke sige noget.

Borderline medfører meget lidt tro på sig selv og dårligt selvværd. De store udsving betyder også, at man har svært ved at finde ud af hvem man er og hvad der foregår i ens liv. De er sindssyg svært at forstå sig selv når man har borderline, stort set umuligt faktisk.

Mht konfrontation vil jeg mene det godt kan lade sig gøre. Hvor gammel er personen? En for ung alder kan betyde at man ikke er modtagelig. Men en venlig og imødekommende samtale om, hvorvidt personen har lyst til at tale om hvordan man har det, kan godt lade sig gøre. Men man må forvente en reaktion med mange følelser og måske benægtelse til at starte med. At komme så tæt ind på det store, sorte univers i en borderliners  verden gør ondt og er noget man undgår ved rent instinkt. 

Det er umuligt at forstå borderline hvis man ikke selv har det, så lad være med at fornærme en borderliner ved at sige at man ved hvordan det er, for det gør man ikke, og det vækker ikke tillid at sige det.

Vær åben, ærlig, imødekommende og forstående. Lad være med at døm personen, for det gør en borderliner rigeligt selv i forvejen. 

Vedkommende har virkelig brug for hjælp, professionel hjælp og sandsynligvis medicin, det virkede for mig. Men der skal meget til før man kan se det selv.

Anonym skriver:

Jeg har et familiemedlem som jeg tror har borderline. Vedkommende har tendens til at komme i konflikt med de fleste mennesker, enten hader eller elsker personen folk og det mest udtalte er seriøse humørsvingninger . Her taler vi om et humør der skifter mange gange i løbet af dagen og vedkommende kan slet ikke styre dit temperament. Ting som synes som bagateller for mig kan få personen til at reagere ekstremt voldsomt  = råbe og sparke/kaste med ting. Det kan også være hvis personen ikke får sin vilje eller bliver modsagt i ting. Samtidig kan humøret køre i fuldstændig den anden retning hurtigt igen..på fx en time, hvor vedkommende så skriger af grin og er oppe at køre...(man ved aldrig hvilket humør personen er i). Kan det være borderline??? Må indrømme at jeg til tider føler mig dårligt behandlet af vedkommende, da personen siger ting helt uden omsvøb (taler især ned til folk) - men taler nogen på samme måde den anden vej er personen ekstremt nærtagende!!! Er der nogen der kan genkende disse ting???

Jeg vil hellere sige det lyder som en der er bipolar. Specielt det med konflikterne . Jeg er pårørende til en med borderline - der er Self mange forskellige slags, men det er lidt anderledes end det du beskriver. Har været med til hendes nerværksamtaler og foredrag om borderline

Anonym skriver:

Hvem siger jeg er ivrig efter at diagnosticere? Jeg spørger om det kan være borderline, fordi det vil gøre det lettere mig at forstå personen og hvordan jeg evt. skal forholde mig til vedkommende..

Så må du jo tage personen med til en psykiater der er uddannet til at diagnostisere folk i stedet for at komme med hjemmediagnoser.

Anonym skriver:

Jeg har et familiemedlem som jeg tror har borderline. Vedkommende har tendens til at komme i konflikt med de fleste mennesker, enten hader eller elsker personen folk og det mest udtalte er seriøse humørsvingninger . Her taler vi om et humør der skifter mange gange i løbet af dagen og vedkommende kan slet ikke styre dit temperament. Ting som synes som bagateller for mig kan få personen til at reagere ekstremt voldsomt  = råbe og sparke/kaste med ting. Det kan også være hvis personen ikke får sin vilje eller bliver modsagt i ting. Samtidig kan humøret køre i fuldstændig den anden retning hurtigt igen..på fx en time, hvor vedkommende så skriger af grin og er oppe at køre...(man ved aldrig hvilket humør personen er i). Kan det være borderline??? Må indrømme at jeg til tider føler mig dårligt behandlet af vedkommende, da personen siger ting helt uden omsvøb (taler især ned til folk) - men taler nogen på samme måde den anden vej er personen ekstremt nærtagende!!! Er der nogen der kan genkende disse ting???

Jeg er borderliner , blandt andet..

som du beskriver lyder rigtig meget som mig da jeg var yngre , har dog rykket mig meget efter jeg blev mor og endnu mere efter jeg fik hjælp i form af et 2 årigt intensivt psykoterapeutisk forløb på psyk hvor jeg skulle i terapi 2 gange om ugen ☺️

Men ja det lyder som borderline, men kan "berolige" dig med at den måde at være overfor andre faktisk er en ren refleks for at beskytte sig selv og fjerne fokus fra det negative ved en (som der jo i "vores" øjne er så rigeligt af,)

hvor gammel er hun? 

Jeg har haft og har flere tæt på livet med borderline og er selv i udredning, og der er så stor forskel på graden, hvirdan man er som person spiller ko også ind og så er symptom skalaen så bred og man kan ha få eller mange symptomer, nogle meget kraftigt andre mere mildt, og det er derfor så svært at putte folk i en kasse, og sige det er derfor. 

Det kan måske være borderline men det kan ogdå være så meget andet, og vi her kan umuligt vide om det måske kan være det eller ej. Et sted er det måske mindre vigtigt da det ikke ville ændre noget for dig, det du kan gøre er at holde bolden på din banehalvdel. Hvordan du vil reagere på humøret, hvor meget kontakt du har lyst til at have med vedkommende osv. Så længe personen ikke selv ser et problem er det svært at gøre noget. Selv om der var en diagnose som feks borderline, kan det være farligt at putte folk i bås og samtidig skal man passe på med at pådutte andre diagnoser og at tingene nødvendigvis skal have en årsag. 

Katafalk skriver:

Så må du jo tage personen med til en psykiater der er uddannet til at diagnostisere folk i stedet for at komme med hjemmediagnoser.

Hvorfor skriver du på tråden , hvis du har så meget imod den? 

Katafalk skriver:

Så må du jo tage personen med til en psykiater der er uddannet til at diagnostisere folk i stedet for at komme med hjemmediagnoser.

Hvorfor skriver du på tråden , hvis du har så meget imod den? 

Katafalk skriver:

Så må du jo tage personen med til en psykiater der er uddannet til at diagnostisere folk i stedet for at komme med hjemmediagnoser.

Har jeg stillet en diagnose? Jeg spørger hvad det kan være. Og det er måske lidt svært at trække folk til en psykiater, hvis de ikke er interesseret i at få hjælp.

Tak for alle inputs på tråden. Det er dejligt så mange har brugt tid på at svare.