Har du borderline eller er du pårørende?

Anonym skriver:

Jeg har et familiemedlem som jeg tror har borderline. Vedkommende har tendens til at komme i konflikt med de fleste mennesker, enten hader eller elsker personen folk og det mest udtalte er seriøse humørsvingninger . Her taler vi om et humør der skifter mange gange i løbet af dagen og vedkommende kan slet ikke styre dit temperament. Ting som synes som bagateller for mig kan få personen til at reagere ekstremt voldsomt  = råbe og sparke/kaste med ting. Det kan også være hvis personen ikke får sin vilje eller bliver modsagt i ting. Samtidig kan humøret køre i fuldstændig den anden retning hurtigt igen..på fx en time, hvor vedkommende så skriger af grin og er oppe at køre...(man ved aldrig hvilket humør personen er i). Kan det være borderline??? Må indrømme at jeg til tider føler mig dårligt behandlet af vedkommende, da personen siger ting helt uden omsvøb (taler især ned til folk) - men taler nogen på samme måde den anden vej er personen ekstremt nærtagende!!! Er der nogen der kan genkende disse ting???

Det er helt sikkert IKKE borderline. Pas på med at kaste om dig med tanker om diagnoser. Jeg kan herfra som pårørende sige at det ikke er sjovt med en der har borderline eller anden psykisk sygdom og jeg bliver faktisk lidt harm når folk gerne vil dignostisere andre, for psykisk sygdom er ikke noget man spøger med.

Anonym skriver:

Det er helt sikkert IKKE borderline. Pas på med at kaste om dig med tanker om diagnoser. Jeg kan herfra som pårørende sige at det ikke er sjovt med en der har borderline eller anden psykisk sygdom og jeg bliver faktisk lidt harm når folk gerne vil dignostisere andre, for psykisk sygdom er ikke noget man spøger med.

Er du psykiater? 

For det er da en bastant udmelding. Det kunne da sagtens være borderline... 

Jeg synes i øvrigt det er prisværdigt, at man har mere lyst til at finde sin bekendte en diagnose fremfor bare at konstatere, at vedkommende har en rædselsfuld personlighed, og man absolut ikke gider have mere med ham/hende at gøre. 

Anonym skriver:

Hvorfor skriver du på tråden , hvis du har så meget imod den? 

Ville du kunne diagnostisere en med kræft selv? 

Anonym skriver:

Det er helt sikkert IKKE borderline. Pas på med at kaste om dig med tanker om diagnoser. Jeg kan herfra som pårørende sige at det ikke er sjovt med en der har borderline eller anden psykisk sygdom og jeg bliver faktisk lidt harm når folk gerne vil dignostisere andre, for psykisk sygdom er ikke noget man spøger med.

Jeg er helt enig med Abracadabra - Det er da en virkelig, virkelig omfavnende tilgang, at forstå at forstå, om der kan være en årsag til adfærden, frem for bare at afskrive vedkommende som et dårligt menneske. TS skriver selv, at hun ønsker at kunne forstå adfærden, og hvordan hun bør handle ift. vedkommende, og det er nogen gange nemmere, hvis man kan se det ud fra et sygdomsperspektiv. Det er jo et udtryk for at ville rumme vedkommende og forstå, frem for bare at ville fortælle vedkommende, at han/hun er en idiot.

Jeg kunne måske følge dig, hvis hun ønskede at stemple vedkommende for at fordømme hende, men det er jo  slet ikke det, som TS er ude på.

Og så er jeg i øvrigt stærkt uenig med din vurdering af, at vedkommende helt sikkert ikke har borderline. Her er symptomerne for borderline, jeg har med fed markeret dem, som jeg umiddelbart tænker opfyldes ud fra TS' beskrivelse.

• Har en tendens til at gøre impulsive og uigennemtænkte ting
• Har tendens til at gå amok 
• Ofte er nødt til at opgive de projekter, man går i gang med  
• Har et svingende og ustabilt humør 
• Har en følelse af indre tomhed  
• Har mangel på identitetsfølelse 
• Ikke har stabile meninger og holdninger 
• Gør alt for at undgå at være alene 
• Har en tendens til at gøre ting, som kan være skadelige f.eks. for ens helbred
• Har problemer med at fastholde parforhold og forhold til andre mennesker
• Har haft såkaldte mikropsykoser, dvs. hallucinationer eller vrangforestillinger, der højst varer få minutter
• Har selvmordstanker
• Tendens til sort/hvid-tænkning

Resten kan vi ikke svare på, fordi vi ikke kan vide, hvad der foregår inden i vedkommende, men jeg tænker, at det er grundlag nok til at mistænke borderline, og i alt fald ikke afskrive det - for alle de ydre tegn er der.

Og det er da enormt synd for vedkommende, hun må have det rigtig svært. og i det tilfælde er det da dejligt, at dem omkring hende, forsøger at forstå hende. 

Katafalk skriver:

Ville du kunne diagnostisere en med kræft selv? 

Hvis en af mine nærmeste havde symptomer, der ledte mine tanker hen på kræft, ville jeg i den grad intervenere og gøre, hvad der var mig muligt, for at få af- eller bekræftet min mistanke. Hvis det var følsomt "stof", så jeg ikke blot kunne konfrontere vedkommende og opfordre ham til at blive tjekket hos lægen, ville jeg ikke bare lade den blive hængende dér, men søge andres erfaringer og fx høre mig for i et anonymt debatforum. Dels for at undersøge, om min mistanke virkede reel eller helt hen i vejret, dels for at søge råd til, hvad jeg kunne stille op. 

Katafalk skriver:

Ville du kunne diagnostisere en med kræft selv? 

Det er der meget få, der kan. Men hvis vi nu ser et familiemedlem på 68, ryger gennem hele livet, vægttab på 30 kg, hoste med blodigt opspyt, og meget tydelige store lymfeknuder på halsen, er det nærliggende at tænke kræft (som er hyppigere end  fx tuberkulose). 

Udfra den nuværende sygehistorie lyder en borderline personlighedsforstyrrelse da ikke usandsynligt. Det er aldrig familien, der stiller diagnosen, men ligesom med lungekræft er det nogle gange familien, der smider patienten til lægen. 

Anonym skriver:

Det er helt sikkert IKKE borderline. Pas på med at kaste om dig med tanker om diagnoser. Jeg kan herfra som pårørende sige at det ikke er sjovt med en der har borderline eller anden psykisk sygdom og jeg bliver faktisk lidt harm når folk gerne vil dignostisere andre, for psykisk sygdom er ikke noget man spøger med.

Jeg er pårørende til en person med en personlighedsforstyrrelse. Jeg finder det prisværdigt, at andre med mistanke om en psykiatrisk diagnose hos en nærtstående forsøger at få af- eller bekræftet mistanken, så den pågældende i givet fald måske kan få hjælp. Hvem siger/skriver, at "det er sjovt"? Hvordan får en person fx med borderline hjælp, hvis ikke der i deres omgivelser er nogen, der tænker og reagerer? Og hvad gør dig i stand til at konkludere, at det beskrevne IKKE er symptomer på borderline? 

xStinepigen skriver:

Jeg vil hellere sige det lyder som en der er bipolar. Specielt det med konflikterne . Jeg er pårørende til en med borderline - der er Self mange forskellige slags, men det er lidt anderledes end det du beskriver. Har været med til hendes nerværksamtaler og foredrag om borderline

Bipolar med daglige svingninger ud i det ekstreme? Dét lyder mere usandsynligt. 

Anonym skriver:

Det er helt sikkert IKKE borderline. Pas på med at kaste om dig med tanker om diagnoser. Jeg kan herfra som pårørende sige at det ikke er sjovt med en der har borderline eller anden psykisk sygdom og jeg bliver faktisk lidt harm når folk gerne vil dignostisere andre, for psykisk sygdom er ikke noget man spøger med.

Sjovt du siger, jeg ikke skal kaste om mig med diagnoser og alligevel kan du selv sige med sikkerhed det ikke er det....

Katafalk skriver:

Ville du kunne diagnostisere en med kræft selv? 

Påstår jeg jeg kan diagnosticere? Hvis jeg mente det behøvede jeg jo ikke råd herinde. Jeg vil faktisk bare gerne forstå og hjælpe et menneske der står mig nært.