Når idioter bliver hyldet!!!

mor:) skriver:

Det er vel gernungsmand og offer der skal hjælpes. Han er blevet straffet. Hvis han fortsat ingen arbejde får, så er det jo kontanthjælp. Og det kunne jo tænkes manden har ændret sig efter 8 år. 

Nej, i min optik skal offeret hjælpes, og derefter kan man hjælpe gerningsmand. 

Som offer kan du få en slat småmønter i erstatning, men som hovedregel er man fuldkommen smadret psykisk. Og hvem betaler psykiateren? Det kan man selv gøre, samtidig med at man kæmper med bare at være til. Og der står gerningsmanden så og skal hjælpes med alt, så HAN kan få et bedre liv. 

Undskyld mig lige et øjeblik imens jeg brækker mig.

EBK skriver:

Nej, i min optik skal offeret hjælpes, og derefter kan man hjælpe gerningsmand. 

Som offer kan du få en slat småmønter i erstatning, men som hovedregel er man fuldkommen smadret psykisk. Og hvem betaler psykiateren? Det kan man selv gøre, samtidig med at man kæmper med bare at være til. Og der står gerningsmanden så og skal hjælpes med alt, så HAN kan få et bedre liv. 

Undskyld mig lige et øjeblik imens jeg brækker mig.

Uanset om personen der udøvede gerningen, bliver dømt el. ej, så har man som offer (hader det ord) stadigvæk ret til at få en henvisning fra lægen til x antal psykolog timer som er på det offentliges regning.

Jeg kunne helt sikkert godt have brugt en erstatning da jeg blev misbrugt. For jeg har da stadigvæk nogle ting jeg kæmper med, og helt fri for nogle af følgeskaderne, bliver jeg aldrig. Enkelte reaktionsmønstre er så impulssive at jeg kun kan acceptere at de er en del af min livshistorie.

Jeg synes HELT KLART også, at offeret skal hjælpes først, men sekundært skal gerningsmanden også hjælpes. For mig personligt vil det knuse mig, hvis andre i min familie el. i min fætters verden blev udsat for det samme af ham, som jeg blev. Ingen skal igennem den kamp jeg har været igennem. Og sådan kan jeg kun forestille mig at ts bror også må have det, i forhold til hans skæbne.

Anonym skriver:

Uanset om personen der udøvede gerningen, bliver dømt el. ej, så har man som offer (hader det ord) stadigvæk ret til at få en henvisning fra lægen til x antal psykolog timer som er på det offentliges regning.

Jeg kunne helt sikkert godt have brugt en erstatning da jeg blev misbrugt. For jeg har da stadigvæk nogle ting jeg kæmper med, og helt fri for nogle af følgeskaderne, bliver jeg aldrig. Enkelte reaktionsmønstre er så impulssive at jeg kun kan acceptere at de er en del af min livshistorie.

Jeg synes HELT KLART også, at offeret skal hjælpes først, men sekundært skal gerningsmanden også hjælpes. For mig personligt vil det knuse mig, hvis andre i min familie el. i min fætters verden blev udsat for det samme af ham, som jeg blev. Ingen skal igennem den kamp jeg har været igennem. Og sådan kan jeg kun forestille mig at ts bror også må have det, i forhold til hans skæbne.

Ja men ved de timer du har ret til gennem det offentlige er der jo stadig en % del du selv skal betale, jeg blev overfaldet for måneder siden i mit hjem af min eks, psykolog timer(med henvisning gennem lægen) koster mig ca 250(+/-)kr i timen - det har jeg ikke råd til. Ærgeligt for mig, jeg fik repareret min krop på hospitalet efter han havde smadret den, men min hjerne er stadig ødelagt for jeg har ikke råd til at få 'rettet' den ud. 

Anonym skriver:

Ja men ved de timer du har ret til gennem det offentlige er der jo stadig en % del du selv skal betale, jeg blev overfaldet for måneder siden i mit hjem af min eks, psykolog timer(med henvisning gennem lægen) koster mig ca 250(+/-)kr i timen - det har jeg ikke råd til. Ærgeligt for mig, jeg fik repareret min krop på hospitalet efter han havde smadret den, men min hjerne er stadig ødelagt for jeg har ikke råd til at få 'rettet' den ud. 

Jeg vidste ikke der var en egenbetaling til psykolog i dag. Det var der ikke dengang jeg fik henvisningen tilbage i nullerne. Har du ikke fået nogen erstatning for overfaldet? f.eks. for tabt arbejdsfortjeneste el. svig og smerte? Jeg føler så meget med dig.

Jeg reagerede med at blive rasende da jeg sort på hvidt fik dokumenteret, at det jeg blev udsat for havde den direkte konsekvens at jeg kom i specialklasse. Jeg tænkte simpelthen "at det skulle fandme være løgn at jeg aldrig skulle komme ud af det miljø". For min IQ ligger i den øvre ende af normalområdet. Det blev også dokumenteret hos den samme neuropsykolog.

Hvis du har ressourcerne til det, kan du også komme længere ved egen hjælp. Det handler om at blive udstyret med de rigtige værktøjer og en god portion selvindsigt. Det kommer man altså rigtig langt med. Det er jeg selv beviset på.

Hvad er det for nogle skader din hjerne har? Er det psykiske, fysiske el. begge dele?

Idiot eller ej så håber jeg da ikke de finder de gamle sagsakter frem for at offentliggøre dem - det ville være meget forkert i mine øjne når han har afsonet sin straf 

EBK skriver:

Nej, det synes jeg ikke. Men jeg synes ikke det skal lægges ud som "jeg er et bedre menneske i dag". 

Man må stå ved sine handlinger, også selv om man fortryder der. 

Og hele jobsituationen er da virkelig surt, ja, men hvad regner folk med. Selvfølgelig bliver det svært at finde et job, når man er straffet. Det er konsekvensen ved at ødelægge sit liv. Jeg kan slet ikke klare når kriminelle giver sig til at tude over, at de ikke kan få et job. Det er så ynkeligt.

Men man er vel blevet et "bedre" menneske hvis man ønsker at ændre sit liv, ændre sin adfærd og komme ud af den kriminelle verden. 

Lige i den her historie kan jeg sagtens forstå ts og hendes/hans forargelse over en der har gjort så meget fortræd ikke står ved sine handlinger i det opslag. Men for mig ville min holdning være den samme uafhængigt af den kriminelle handling: selvsagt fortjener han en chance for at ændre sit liv, ændre fokus og ende som en helt "almindelig" lovlydig borger med en indkomst der bliver betalt skat af. 

Til ts. 

Jeg kan sagtens forstå din afsky over denne mand og at du synes hele sandheden skal frem. Men! Når det så er sagt...

min kæreste har også afsonet en lille fængselsstraf for overfald i sine yngre dage. Han er nu totalt forandret, fantastisk, omsorgsfuld overfor svage og han har et hodt hjerte og skal snart være far. Jeg mener ikke det nytter noget at fastholde en kriminel i hans fortid ved at pointere hvad han har gjort galt og fremlægge beviser og straffeattest. Det hjælper jo ikke nogle. Man "fortjener" - ved ikke hvilket andet ord er bedre - at prøve at ændre sit liv og komme videre. Forhåbentlig som et ændret menneske! 

Er ked af at høre om din bror, men det er trods alt bedre at 1 kommer videre end 0. 

Anonym skriver:

Uanset om personen der udøvede gerningen, bliver dømt el. ej, så har man som offer (hader det ord) stadigvæk ret til at få en henvisning fra lægen til x antal psykolog timer som er på det offentliges regning.

Jeg kunne helt sikkert godt have brugt en erstatning da jeg blev misbrugt. For jeg har da stadigvæk nogle ting jeg kæmper med, og helt fri for nogle af følgeskaderne, bliver jeg aldrig. Enkelte reaktionsmønstre er så impulssive at jeg kun kan acceptere at de er en del af min livshistorie.

Jeg synes HELT KLART også, at offeret skal hjælpes først, men sekundært skal gerningsmanden også hjælpes. For mig personligt vil det knuse mig, hvis andre i min familie el. i min fætters verden blev udsat for det samme af ham, som jeg blev. Ingen skal igennem den kamp jeg har været igennem. Og sådan kan jeg kun forestille mig at ts bror også må have det, i forhold til hans skæbne.

Nej, det har man ikke ret til. Man kan få en henvisning hos egen læge, men der er stadig egenbetaling. 

Igennem center for voldtægtsofre, på Riget, blev jeg henvist til psykologhjælp, som vurderede at jeg var for chokeret til at de kunne hjælpe mig, så jeg fik via egen læge en henvisning til psykiater. Det har indtil videre kostet mig 30.000. 

Hvad tror du erstatningen var? 

Jeg har meget, meget, svært ved at finde nogen form for forståelse eller medlidenhed med kriminelle som piver over, at de ikke kan få et job. 

lineog4 skriver:

Men man er vel blevet et "bedre" menneske hvis man ønsker at ændre sit liv, ændre sin adfærd og komme ud af den kriminelle verden. 

Lige i den her historie kan jeg sagtens forstå ts og hendes/hans forargelse over en der har gjort så meget fortræd ikke står ved sine handlinger i det opslag. Men for mig ville min holdning være den samme uafhængigt af den kriminelle handling: selvsagt fortjener han en chance for at ændre sit liv, ændre fokus og ende som en helt "almindelig" lovlydig borger med en indkomst der bliver betalt skat af. 

 

Det er ikke der min foragt er. 

Den kommer når man som kriminel piver over, at man ikke kan finde et job. 

EBK skriver:

Nej, det har man ikke ret til. Man kan få en henvisning hos egen læge, men der er stadig egenbetaling. 

Igennem center for voldtægtsofre, på Riget, blev jeg henvist til psykologhjælp, som vurderede at jeg var for chokeret til at de kunne hjælpe mig, så jeg fik via egen læge en henvisning til psykiater. Det har indtil videre kostet mig 30.000. 

Hvad tror du erstatningen var? 

 

Jeg har meget, meget, svært ved at finde nogen form for forståelse eller medlidenhed med kriminelle som piver over, at de ikke kan få et job. 

Det må være en privat psykiater? Sygesikringen betaler da normalt for behandling hos psykiatere, præcis som ved andre speciallæger.