Abracadabra skriver:
Han kan vel også meget vel have en dyssocial personlighedsforstyrrelse, altså være psykopat (med det gamle udtryk).
TS, prøv at læse lidt på det emne, Google er din ven.
Det ses jo allerede fra barndommen og hos 3 procent af mænd.
Jeg bliver bekymret, når du skriver om ondskab overfor mindre børn og dyr.
For at forebygge ramaskriget: Nej, det er ikke en diagnose, man stiller online, men det er "dårlig bonusmor" nu heller ikke.
Mange af de velmenende råd "du skal pleje dit forhold til drengen alene" er altså rimelig håbløse! Kvinden er småbørnsmor OG gravid. Hun har tydeligvis hænderne fulde. Om lidt kommer et spædbarn, som hun åbenbart skal beskytte mod kvæledøden med puder og dyner!
Jeg føler virkelig med dig, TS. Jeg kan kun fastholde, at I skal udredes via PPR. For din skyld, for dine biologiske børns skyld, men også for din store bonussøns skyld. Og vvejen til det er en kontakt til kommunen. De SKAL reagere på en underretning, derfor skal din henvendelse være skriftlig og med overskriften "underretning".
Jeg kan simpelthen ikke forstår hvor du læser alle de stempler som dårlig bonus mor, ja der er et par stykker der går over stregen men ellers er de fleste egentlig bare der hvor de råder til at opsøge hjælp men også at forstå det kræver at man kigger på egen praksis.
For uafhængigt af diagnose eller ikke-diagnose så skal praksis i hjemmet ændres for drengen mistrives. Måske er den praksis fantastisk, måske er ts verdens bedste mor, måske har de verdens mest fantastiske familie, men når det er skrevet så kræver det bare noget af en familie at vende bøtten når et familiemedlem mistrives, måske kræver det en bestemt tilgang fordi barnet har særlige udfordringer, måske kræver det noget andet alt afhængig af grunden til mistrivsel.
Du foreslår PPR, men PPR er primært en instans i hvert fald i min kommune hvor det forresten også hedder inklusionscenteret, hvor man laver en koordineret indsats, dvs. Man har stor fokus på hvordan barnet/den unge skal fungere optimalt i skole/dagtilbud. Kom en familie som denne til mig som lærer og jeg umiddelbart sad med en velfungerende elev så ville mor første træk ikke være at involvere PPR og sætte psykolog osv i værk, for det gør jeg kun når det er en elev der ikke fungerer og vi skal have hjælp til han/hun kan få det bedre i skolen. Jeg ville i stedet foreslå de tog kontakt til egen læge eller til deres socialrådgiver eller til åben rådgivning som der er her i kommunen. Og så ville de gå videre den vej, dvs ikke PPR eller inklusionscenteret. Egen læge kan vurdere barnet skal henvises til børnepsyk, der vil nok skulle en del flere ting i gang, men det ved jeg ikke nok om. Socialrådgiver tilgangen kan vurdere at man fx skal lave en paragraf 50, hvor man kigger på den unge/barnet også i samspillet.
Og ja alt det her uafhængigt af hvilken vej, kan ende op med en diagnose, men som udgangspunkt vil ts formodentlig møde professionelle hvor diagnose ikke er der første man vil arbejde for og i hvert fald ikke det eneste, men derimod råd og vejledning til hvordan systemet omkring barnet kan justeres så barnet fungerer bedre.
Derfor tror jeg vi er mange der gentagende gange skriver: ja måske er din bonus en kæmpe mundfuld, måske ender han med en diagnose, men det bedste du kan gøre lige nu er at opsøge hjælp så jeres familie bedre kan rumme ham, så jeres familie kan få skabt en struktur så udfordringerne både for ham og jer andre bliver mindre. Og jeg har endnu til gode at møde en professionel eller en historie hvor pilen kun peges på barnet og at barnet skal forandre sig. Det kan sagtens være fantastiske familier men de må stadig nød til st justere hvis de får et barn med udfordringer - det er sgu ikke en dans på roser og diagnosen kan give fred på den måde at man så ved man ikke er "forkert", men det giver ikke fred i forhold til de udfordringer man oplever der hjemme med mindre man er parat til store justeringer.
Og ja som småbørnsfamilie har man ikke det store overskud og jeg siger heller ikke ts skal være primus motor. Men synes måske far skal, og man kan jo også Gud forbyde det ende med det er en af sine egne børn der har store udfordringer og så SKAL man jo kunne, og jeg tænker far SKAL vel kunne?
