Anonym skriver:
Hvorfor skulle han dog ikke føle sig velkommen? Hvad ved du egentlig? Jeg vil da overhovedet ikke skamme mig over det jeg føler Og tænker! Jeg vil bare gerne have hjælp til at håndtere barnet når han er fysisk overfor de mindste!!
Ja jeg har valgt både mand og barn til uvidende om hvordan det ville udvikle sig efter der kom flere børn til!
Søde du.. træk lige vejret ned i maven.
Din mands søn kan godt mærke at du ikke kan lide ham, at du er på vagt over for ham, det folk herinde prøver at vise dig er at netop dine negative tanker i forhold til drengen er med til at gøre det hele meget værre. Børn er intuitive, de mærker rigtig meget, meget mere end vi som voksne kan forstå.
Derudover samarbejder børn altid med voksne.. altså.. de gør hvad de kan mærke vi vil have eller hvad de tror vi forventer.
Du og sikkert din mand er endt der, hvor i forventer at få en uregerlig unge hjem på samvær, i frygter det måske endda, drengen gør hvad han kan bedst og samarbejder med den forventning, hvilket vil sige at han er uregerlig. Det skal i få styr på snart, ellers kan det have rigtig trælse konsekvenser for både ham og jer, da han tydeligvis er udafreagerende.
Du skal ikke skamme dig over at have dine følelser og tanker, men du skal prøve at forstå, at de følelser kommer til udtryk i din opførsel, uanset om du vil det eller ej, som så påvirker barnet.
Jeg vil på det stærkeste råde jer til at få hjælp fra en familie terapeut, da det i min optik ellers kun kan blive værre.
Drengen har det forfærdeligt.. og det har i også, han, dig, din mand og jeres børn har brug for at finde ind til kernen af problemet, i har brug for at få vendt den negative spiral i har fået lavet.
Til sidst vil jeg bare sige: Det er aldrig barnets skyld, barnet er et produkt af de primære omsorgspersoner den har, hvilket vil sige bio-mor, far og dig. Han kan ikke gøre for at han er som han er (med mindre han decideret er hjerneskadet), det er noget i har "lært" ham. (selvfølgelig ikke bevidst) Og derfor skal i som forældre have hjælp til hvordan i får lært ham noget andet.
Håber mit indlæg kan bruges til noget.. det er en meget lidt holdbar situation i står i og det er synd for jer alle.