det er så anstrengende

Anonym skriver:

Vi skal nok finde en løsning der kan hjælpe ham, men det bliver ikke noget med at jeg og børnene lige flytter hjemmefra når han kommer! og jeg tror på at det er ham der fejler noget, som gør ham som han er, det er jeg ret overbevist om efter at have kendt ham i 5 år og se den udvikling han er gået igennem. Det er jo ikke mig der har gjort eller gør ham så agressiv, derfor kan jeg ikke bruge det til så meget mange af de kommentarer der er lavet. Mange af dem der kommentere tilægger mig nogen holdninger og væremåder, som ikke er reelle istedet for at spørge ind til om jeg rent faktisk bruger tid sammen med ham, om jeg kan lide ham osv! Det er også nemt at sidde er andet sted og være klog på hvordan vi er som familie osv! Men alt det jeg har skrevet er jo stadig kun en brøkdel af det hele! 

Jeg tvivler ikke på du gør det fantastisk og forsøger og og og... Det jeg egentlig så gerne bare ville få frem og som jeg tror jeg har skrevet i hvert eneste indlæg, er: uafhængigt af om han "fejler" (igen er ord der giver mig røde knopper) eller ej, så vil jeres hverdag sammen med ham skulle forandres. Får han via udredning en diagnose så ændres ingen ting andet end I nu har ord at sætte på, en forklaring. Der er stadig det kæmpe kæmpe stykke arbejde tilbage som er at I som familie skal finde måden, rytmen, reglerne, rutinen eller hvad vi vil kalde det så han kan blive mindre frustreret der hjemme og så du og de små kan være trygge. 

En udredning/en diagnose er alene det, ord på et papir, det er ikke en trylleformular, det er ikke noget der kan ændres med en pille og så er han ikke.... Det giver en indsigt, det giver er vifte af redskaber man kan begynde at afprøve. Men selv hvis vi leger man får diagnosen: inden for autisme spektret, så findes der ikke en færdiglavet løsning, for det er stadig det enkelte barn man må tage udgangspunkt i. 

Ja det kan lyde til din bonus har store udfordringer (jeg tage dine ord for pålydende), og ja måske ville det være en lettelse at få ham udredt, men tro der er stadig et stort stykke arbejde foran jer, og jeg mener det, hvis så fremt i fald I ikke vil gå ind i der arbejde som kan betyde at tiden når han er hos jer skal struktureres på en helt anden måde så er det måske bedst for ham ikke at have samvær (har jeg godt nok svært ved at skrive), for et eller andet frustrerer ham hos jer, om det er de mindre børn, samspil, de voksne, lyde, farver, struktur, reglerne, store ord eller hvad ved jeg vil jeg absolut ikke kloge mig på. 

Er barn med særlige behov kræver noget særligt i hverdagen - jeg har dyb respekt for de familier der står i det og ved de har måtte øde mange kameler og måtte revurderer hvad er en god familie, hvad er hygge, hvad er samvær osv. Og det er ikke fordi de havde "forkerte" ideer om det, var dårlige forældre eller men simpelthen fordi de børn har brug for en anden måde. Kan fortælle de børn jeg har lige pt der er bare det at være usikker på det næste der skal ske også selvom man er midt i en god aktivitet angstprovokerende og det kræver jo så af en familie at der ikke kan være den impulsivitet som jeg elsker med mine børn, at sige; nej nu tager vi sgu i Tivoli er ikke lykken, og kan mødes af stor frustration selvom man jo gør det som de fleste børn ville råbe jubi til. Så ender din bonus med en diagnose så vil I om alle omstændigheder formodentlig skulle forandre en del ikke pga kritik eller du gør forkert, men simpelthen fordi hans behov er nogle andre og det er den svageste man må tilrettelægge efter.

Anonym skriver:

Jeg kan godt se jeg ingen steder kommer med det jeg egentlig prøver at sige. For du er ikke kommer dertil hvor du vender den om. 

Så jeg håber for sønnike at hans liv bliver tåleligt at leve for Gud hvor er det synd for ham at ingen kan se at HAN ikke er skyld i det der sker. Det har intet med opdragelse at gøre men tilgangen til ham!!! 

Jeg synes det er brand ærgerligt at du ikke har lyst til at læse hvad der egentlig bliver skrevet herinde og tage det til dig. 

Jeg er SÅ enig med dig. TS skriver selv, at alt var fint før hun og hendes mand fik børn. TS har kendt drengen fra han var bare tre år og nu Har han fået næsten tre søskende. Dvs. At TS har været gravid eller haft en baby de sidste fem år!!! Jeg tænker TS og hendes mand har haft alt for travlt med at skabe deres egen familie til overhovedet st overveje, hvad det rent faktisk gør ved det barn der altså var der først! Stakkels dreng....

Anonym skriver:

Jeg tror jeg takker af her! Jeg har ikke rigtig brug for at vide at det er os andre omkring drengene der er noget i vejen med, for det er ikke sådan jeg og min mand ser det! Vi ser en dreng i store problemer, som har brug for hjælp ja, men det bliver ikke her han skal have den, det er vores familie ikke stærk nok til med de to mindste der er bange for hans voldelighed og nu endnu en baby på vej! Jeg søgte egentlig nok mest nogen svar på om han kan være psykisk syg eller hvad der er der gør han er så fysisk hård ved mine børn! Det må jeg så selv rode med. Jeg kan ikke håndtere hans adfærd og jeg tror at vi fremover kun har samvær mellem far og søn. Jeg vil simpelthen ikke gå og frygte for mine børns ve og vel hvergang han skal komme. Det er også et svært emne det her og det var nok ikke lige på baby.dk jeg skulle have spurgt til råds! Her læser man kun det man selv vil læse ud af indlæggende. 

Jøsses eg usympatisk indlæg! Mit hjerte gælder for den lille dreng hvis far og stedmor ikke magter ham fordi de har alt fir travlt med at skabe deres egen familie - piv! 

SØS skriver:

Jøsses eg usympatisk indlæg! Mit hjerte gælder for den lille dreng hvis far og stedmor ikke magter ham fordi de har alt fir travlt med at skabe deres egen familie - piv! 

Og jeg græmmes over dit virkelig usympatiske indlæg..

Jeg læser en bonusmor som er oprigtig bekymret for hendes bonusbarn.. Som mangler redskaber og sparring til at løse situationen... Så kommer der lige en som dig, som kun kan dømme... Og hvis du kun kan det, så lad dog vær med at svare i debatten...

Hun får heldigvis nogle rigtig gode svar her.. 

Men ingen tvivl om, at hun får på puklen, netop fordi hun er bonusmor...havde hun nu været Bio mor med samme bekymringer, så var svarene helt anderledes.. 

Jeg må indrømme ud fra de beskrivelser, at de står med et barn, som har specielle behov.. Og han er ikke blevet udredt endnu.. Hvilket han burde, for jeg tænker han har svær ADHD med vredesudbrud.. Og hvis man som familie ikke har fået han udredt, så har man heller ikke midlerne til at agere udfra, hvordan han skal håndteres... 

Han skal have så meget struktur.. Her tænker jeg piktogrammer, som gør hans hverdag overskuelig.. Og selvom det kun er lidt samvær, så skal det struktures, så han ved hvad der skal ske hos far... Og så skal han ikke have indflydelse på, hvornår han er hvor... Men det er svært, hvis man ikke kan samarbejde med Mor... Men jeg ville faktisk prøve med piktogrammer, som en start.. Så han ved 100% hvad der skal ske med far den ene dag.. Ned til mindste detalje... Det kan være svært, men tror i vil se om forandring...

Dernæst bliver jeg lidt galt på de angreb på bonusmor, fordi hun tillader at sige de forbudte følelser højt.. Wow hun er da forfærdelig eller... Følelser er nu engang følelser og dem er man ikke altid herre over... At hun er oprigtig bange for barnet skal da ikke negligeres... En 9/10 årige dreng, som har vredesudbrud kan altså være temmelig voldelige og ikke noget man skal tage let på... Tænk nu hvis ulykken skete og han fik gjort noget ved sine søskende, som var utilgivelig... Hvad så..?

Jeg har udfra mit arbejde med autister set senarier, hvor børn kan blive temmelig voldelige.. Og det er faktisk rigtig skræmmende... Også selvom det er børn... Derfor håber jeg TS får lavet en indberetning, så drengen kan få hjælp... For jeg tænker ikke, at det her handler om en dreng, som ikke bliver mødt med kærlighed fra Far og bonusmor.. Men en dreng med særlige behov...

Mathias Villads skriver:

Og jeg græmmes over dit virkelig usympatiske indlæg..

Jeg læser en bonusmor som er oprigtig bekymret for hendes bonusbarn.. Som mangler redskaber og sparring til at løse situationen... Så kommer der lige en som dig, som kun kan dømme... Og hvis du kun kan det, så lad dog vær med at svare i debatten...

Hun får heldigvis nogle rigtig gode svar her.. 

Men ingen tvivl om, at hun får på puklen, netop fordi hun er bonusmor...havde hun nu været Bio mor med samme bekymringer, så var svarene helt anderledes.. 

Jeg må indrømme ud fra de beskrivelser, at de står med et barn, som har specielle behov.. Og han er ikke blevet udredt endnu.. Hvilket han burde, for jeg tænker han har svær ADHD med vredesudbrud.. Og hvis man som familie ikke har fået han udredt, så har man heller ikke midlerne til at agere udfra, hvordan han skal håndteres... 

Han skal have så meget struktur.. Her tænker jeg piktogrammer, som gør hans hverdag overskuelig.. Og selvom det kun er lidt samvær, så skal det struktures, så han ved hvad der skal ske hos far... Og så skal han ikke have indflydelse på, hvornår han er hvor... Men det er svært, hvis man ikke kan samarbejde med Mor... Men jeg ville faktisk prøve med piktogrammer, som en start.. Så han ved 100% hvad der skal ske med far den ene dag.. Ned til mindste detalje... Det kan være svært, men tror i vil se om forandring...

Dernæst bliver jeg lidt galt på de angreb på bonusmor, fordi hun tillader at sige de forbudte følelser højt.. Wow hun er da forfærdelig eller... Følelser er nu engang følelser og dem er man ikke altid herre over... At hun er oprigtig bange for barnet skal da ikke negligeres... En 9/10 årige dreng, som har vredesudbrud kan altså være temmelig voldelige og ikke noget man skal tage let på... Tænk nu hvis ulykken skete og han fik gjort noget ved sine søskende, som var utilgivelig... Hvad så..?

Jeg har udfra mit arbejde med autister set senarier, hvor børn kan blive temmelig voldelige.. Og det er faktisk rigtig skræmmende... Også selvom det er børn... Derfor håber jeg TS får lavet en indberetning, så drengen kan få hjælp... For jeg tænker ikke, at det her handler om en dreng, som ikke bliver mødt med kærlighed fra Far og bonusmor.. Men en dreng med særlige behov...

 

Ærligt mine svar havde været de samme om hun var bonus eller bio. Dog ville der jo så måske ikke have været historien om han selv må vælge om han vil blive eller ej - og jeg ser stadig den del med ikke struktureret samvær, hvor drengen måske ikke føler sig velkommen eller i hvert fald savnet hvis det er hip som hap om han bliver og hvor man placerer er voksen ansvar på er barn skuldre. Men det ville jeg også have sagt hvis hun var bio. 

Og jeg ville også have talt jalousi for det kan også sagtens opstå ingen familie som ikke er splittet og man kan sagtens som mor komme til st have lidt for meget fokus på den lille og have forbudte følelser som dem ts også beskriver - der var fokus på det sidste år med en del artikler om det at man kan komme til at "hade" den lille for at stjæle tiden fra den store og omvendt få negative følelser mod den store fordi de er for "grove" når nu man sidder med en lille ny. Men helt klart respekt for at skrive/sige følelserne og de forbudte højt. 

Men som jeg også kan læse hos dig, så uafhængigt af hvad der er med drengen og om det er en diagnose (jeg har stadig svært ved at tro på svær ADHD hvis de ser et velfungerende barn i skole, har haft elever med svær ADHD og voldelig adfærd og det var ikke elever jeg ville have sagt velfungerende om), så vil måden familien skal indrettes revurderes i forhold til struktur, forudsigelighed mm. Og jeg er sikker på det er en proces som tager tid også bare at acceptere, for hvorfor kan vi ikke bare....? Men man kan ikke bare hvis man har et barn med særlige behov

lineog4 skriver:

Ærligt mine svar havde været de samme om hun var bonus eller bio. Dog ville der jo så måske ikke have været historien om han selv må vælge om han vil blive eller ej - og jeg ser stadig den del med ikke struktureret samvær, hvor drengen måske ikke føler sig velkommen eller i hvert fald savnet hvis det er hip som hap om han bliver og hvor man placerer er voksen ansvar på er barn skuldre. Men det ville jeg også have sagt hvis hun var bio. 

Og jeg ville også have talt jalousi for det kan også sagtens opstå ingen familie som ikke er splittet og man kan sagtens som mor komme til st have lidt for meget fokus på den lille og have forbudte følelser som dem ts også beskriver - der var fokus på det sidste år med en del artikler om det at man kan komme til at "hade" den lille for at stjæle tiden fra den store og omvendt få negative følelser mod den store fordi de er for "grove" når nu man sidder med en lille ny. Men helt klart respekt for at skrive/sige følelserne og de forbudte højt. 

Men som jeg også kan læse hos dig, så uafhængigt af hvad der er med drengen og om det er en diagnose (jeg har stadig svært ved at tro på svær ADHD hvis de ser et velfungerende barn i skole, har haft elever med svær ADHD og voldelig adfærd og det var ikke elever jeg ville have sagt velfungerende om), så vil måden familien skal indrettes revurderes i forhold til struktur, forudsigelighed mm. Og jeg er sikker på det er en proces som tager tid også bare at acceptere, for hvorfor kan vi ikke bare....? Men man kan ikke bare hvis man har et barn med særlige behov

Nu er du en af dem, som har givet brugbare svar i debatten..

Men blev sku så harm over, at man straks slår ned på bonus mor... Ja hun skriver, at hun ikke kan rumme barnet, men vi er jo ikke perfekte mennesker... Følelser er følelser.. Men jeg læser faktisk en bonus mor, som prøvet og prøver.. Men mangler redskaber i samværet... Og jeg tror ikke på, at dette barn her fungere i skolen... Og hun skriver at de har hjemmehoser hos mor, fordi det ikke fungere hos moderen.. Om det er barnet eller mor eller begge, så er der en konstellation i hjemmet som ikke fungere... 

Jeg har ikke arbejdet med ADHD med svær udafreagerende adfærd, men jeg har arbejdet meget med unge med ADHD og de fungere bedst med struktur og endnu mere struktur... Men udfra det som bonus beskriver, så skriger det mig bare i øjnene at det er det, som han har... Men vi kan jo ikke sige noget med sikkerhed, idet vi ikke har først indsigt i, hvad der foregår.. Og derfor synes jeg, at hun burde får lavet en indberetning, så det kan udredes, og barnet kan få redskaber i sin kaotiske hverdag... Måske også til sin jalousi... Måske er den uberettiget, bonus skriver jo, at de gør alt for at han skal føle sig, som en del af familien.. 

Men må indrømme udfra det skrevne i denne tråd, så signalere det, at barnet har en uhensigtsmæssig måde at reagere på, som går udover de andr børn i familie, som situationen er lige nu...og jeg synes ikke man kan bebrejde bonus for at ville beskytte sine børn... Hun har jo ikke en biologisk relation til barnet, og derfor reagere hun nok som hun gør.. Det gør hende jo ikke umenneskelig... Men MOR..  

Nu er du en af dem, som har givet brugbare svar i debatten..

Men blev sku så harm over, at man straks slår ned på bonus mor... Ja hun skriver, at hun ikke kan rumme barnet, men vi er jo ikke perfekte mennesker... Følelser er følelser.. Men jeg læser faktisk en bonus mor, som prøvet og prøver.. Men mangler redskaber i samværet... Og jeg tror ikke på, at dette barn her fungere i skolen... Og hun skriver at de har hjemmehoser hos mor, fordi det ikke fungere hos moderen.. Om det er barnet eller mor eller begge, så er der en konstellation i hjemmet som ikke fungere... 

Jeg har ikke arbejdet med ADHD med svær udafreagerende adfærd, men jeg har arbejdet meget med unge med ADHD og de fungere bedst med struktur og endnu mere struktur... Men udfra det som bonus beskriver, så skriger det mig bare i øjnene at det er det, som han har... Men vi kan jo ikke sige noget med sikkerhed, idet vi ikke har først indsigt i, hvad der foregår.. Og derfor synes jeg, at hun burde får lavet en indberetning, så det kan udredes, og barnet kan få redskaber i sin kaotiske hverdag... Måske også til sin jalousi... Måske er den uberettiget, bonus skriver jo, at de gør alt for at han skal føle sig, som en del af familien.. 

Men må indrømme udfra det skrevne i denne tråd, så signalere det, at barnet har en uhensigtsmæssig måde at reagere på, som går udover de andr børn i familie, som situationen er lige nu...og jeg synes ikke man kan bebrejde bonus for at ville beskytte sine børn... Hun har jo ikke en biologisk relation til barnet, og derfor reagere hun nok som hun gør.. Det gør hende jo ikke umenneskelig... Men MOR..  

Synes absolut ikke man kan klandre hende for noget som helst og er sikker på det er en hård proces at skulle indstille sig på at den hverdag man elsker og synes er hyggelig, rar, god for ens børn måske skal vendes 180 grader på hovedet fordi en bonus eller for den sags skyld en af ens egne børn har brug for total struktur, forudsigelighed og så videre grundet udfordringer af den ene eller den anden art. 

Og skulle være underligt om ts lige gik gennem den proces på er døgn grundet en debattråd på baby.dk, men derfor tænker jeg faktisk hun får mange brugbare svar om at ja måske har din bonus et "problem", men dermed har hele familien et "problem" og skal  justere praksis så den svageste (og her tænker jeg bonus er den svageste) kan have der bedst muligt og minimere frustrationen som han klart giver udtryk for ved sine reaktioner. Og ja det er er kæmpe krav til en bonus, det er er kæmpe krav til en bio også så som bonus må det virkelig være svært. 

Og mit håb er der bliver laver en indberetning og de får hjælp, hjælp til at skifte kurs for den kurs de er på nu er ikke god for nogle hverken ts, bonus, far og søskende. Jeg vil dog på ingen måde vurdere hvad bonus sønnens udfordringer springer ud af, men ja det kan da være en diagnose men det kan også sagtens være en klemt dreng, en frustreret dreng, en umoden dreng, en dreng der ikke forstår de forskellige regler, en dreng som har det svært med store ord og irettesættelser, en sensitiv dreng og og og - en paragraf 50 ville kunne afdække en del af det. 

Og tænker vi så er en del der forsøger at gøre ts bevidst at ligegyldigt hvad der kommer til at ske, så vil hun ikke møde en der kun vil kigge på drengen, det vil altid involvere hele familien også selvom drengen får en diagnose og man skal være parat til at sluge nogle kameler og lave nogle ændringer, og man skal være parat til at se på sin egen praksis ikke med kritiske øjne men med drengens behovs øjne. Og jeg er forresten ikke et sekund i tvivl om det er en sindsyg hård proces og tager virkelig hatten af for de familier der gør det og ja hvis man så endda "bare"'er bonus....

Og jalousi er en irrationel følelse det meste af tiden og jeg siger slet ikke hans jalousi er berettiget, dog vil jeg sige at i en barnelogik så kan det sagtens opleves som ligegyldighed og mangel på kærlighed hvis man er "ligeglad" med om han bliver og sover. Og en dum lille sodavand til 3 kr kan sagtens være beviset på man er mindre værd. Og så kan vi stå med alle vores talenter, intentioner og kærlighed, hvis barnet ikke oplever det sådan, så er det svært at tale rationelt. Har lige været til foredrag om noget helt helt andet og da jeg spurgte til om det ikke kunne gøre barnet ked af det, var svaret jamen det ikke sådan jeg tænker det, og kunne ikke lade være lidt provokerende at sige: hvad du tænkte det som er jo egentlig ligegyldigt hvis der modtages anderledes af barnet. Forstået på den måde, at det er hvordan modtageren modtager der har betydning og ikke afsenderens intention med mindre vi kun taler teoretisk etik.

Mathias Villads skriver:

Og jeg græmmes over dit virkelig usympatiske indlæg..

Jeg læser en bonusmor som er oprigtig bekymret for hendes bonusbarn.. Som mangler redskaber og sparring til at løse situationen... Så kommer der lige en som dig, som kun kan dømme... Og hvis du kun kan det, så lad dog vær med at svare i debatten...

Hun får heldigvis nogle rigtig gode svar her.. 

Men ingen tvivl om, at hun får på puklen, netop fordi hun er bonusmor...havde hun nu været Bio mor med samme bekymringer, så var svarene helt anderledes.. 

Jeg må indrømme ud fra de beskrivelser, at de står med et barn, som har specielle behov.. Og han er ikke blevet udredt endnu.. Hvilket han burde, for jeg tænker han har svær ADHD med vredesudbrud.. Og hvis man som familie ikke har fået han udredt, så har man heller ikke midlerne til at agere udfra, hvordan han skal håndteres... 

Han skal have så meget struktur.. Her tænker jeg piktogrammer, som gør hans hverdag overskuelig.. Og selvom det kun er lidt samvær, så skal det struktures, så han ved hvad der skal ske hos far... Og så skal han ikke have indflydelse på, hvornår han er hvor... Men det er svært, hvis man ikke kan samarbejde med Mor... Men jeg ville faktisk prøve med piktogrammer, som en start.. Så han ved 100% hvad der skal ske med far den ene dag.. Ned til mindste detalje... Det kan være svært, men tror i vil se om forandring...

Dernæst bliver jeg lidt galt på de angreb på bonusmor, fordi hun tillader at sige de forbudte følelser højt.. Wow hun er da forfærdelig eller... Følelser er nu engang følelser og dem er man ikke altid herre over... At hun er oprigtig bange for barnet skal da ikke negligeres... En 9/10 årige dreng, som har vredesudbrud kan altså være temmelig voldelige og ikke noget man skal tage let på... Tænk nu hvis ulykken skete og han fik gjort noget ved sine søskende, som var utilgivelig... Hvad så..?

Jeg har udfra mit arbejde med autister set senarier, hvor børn kan blive temmelig voldelige.. Og det er faktisk rigtig skræmmende... Også selvom det er børn... Derfor håber jeg TS får lavet en indberetning, så drengen kan få hjælp... For jeg tænker ikke, at det her handler om en dreng, som ikke bliver mødt med kærlighed fra Far og bonusmor.. Men en dreng med særlige behov...

 

Mig svar ville være præcis det samme til en biomor. Dog er der naturligvis flere og andre hensyn at tage når et barn har flere hjem - det faktum har naturligvis indflydelse på mit svar. Jeg hæfter mig ved at alt var fint inden TS og hendes mand valgte at starte deres egen familie. Og uanset om den lille dreng kan få en diagnose eller ej er der ingen tvivl om, at det er hele familien, der skal på et kæmpe arbejde for at vende skuden. Det lyder det ikke til at TS magter/gider/kan overskue - hvilket på sin vis er forståeligt med snart tre ekstra helt små børn, MEN det er der bare ikke noget der hedder. TS har valgt en mand med et barn og det barn fortjener det! At TS og hendes mand så også har valgt at få tre små børn på fem år kan jo ikke bebrejdes den Dreng, der faktisk var der først! 

SØS skriver:

Mig svar ville være præcis det samme til en biomor. Dog er der naturligvis flere og andre hensyn at tage når et barn har flere hjem - det faktum har naturligvis indflydelse på mit svar. Jeg hæfter mig ved at alt var fint inden TS og hendes mand valgte at starte deres egen familie. Og uanset om den lille dreng kan få en diagnose eller ej er der ingen tvivl om, at det er hele familien, der skal på et kæmpe arbejde for at vende skuden. Det lyder det ikke til at TS magter/gider/kan overskue - hvilket på sin vis er forståeligt med snart tre ekstra helt små børn, MEN det er der bare ikke noget der hedder. TS har valgt en mand med et barn og det barn fortjener det! At TS og hendes mand så også har valgt at få tre små børn på fem år kan jo ikke bebrejdes den Dreng, der faktisk var der først! 

Nu læser vi det nok forskelligt, for jeg læser at bonus som har prøvet og prøvet, men står nu magtesløs og søger råd... Så hun vil jo netop gerne ændre situationen.. Men det jo ikke hendes ansvar, men fars.. Og han må komme på banen sammen med biomor...

TS søger råd til at håndtere situationen som den er nu, hvor hun er angst for barnets måde at afreagere på hendes børn... Og så er der jo ikke noget, der hedder at han var der først, så skal vi tage mest hensyn til ham... Det var da noget mærkelig noget.. De skal tage hensyn fordi han har noget at slås med, som skal løses... Og De skal da Heller ikke straffes for at starte egen familie... Hvorfor skal de bebrejdes at de har fået flere børn? Måske problemerne er startet efter børnene er kommet, og måske ville de være kommet alligevel.. Det ved man ikke.. 

lineog4 skriver:

Synes absolut ikke man kan klandre hende for noget som helst og er sikker på det er en hård proces at skulle indstille sig på at den hverdag man elsker og synes er hyggelig, rar, god for ens børn måske skal vendes 180 grader på hovedet fordi en bonus eller for den sags skyld en af ens egne børn har brug for total struktur, forudsigelighed og så videre grundet udfordringer af den ene eller den anden art. 

Og skulle være underligt om ts lige gik gennem den proces på er døgn grundet en debattråd på baby.dk, men derfor tænker jeg faktisk hun får mange brugbare svar om at ja måske har din bonus et "problem", men dermed har hele familien et "problem" og skal  justere praksis så den svageste (og her tænker jeg bonus er den svageste) kan have der bedst muligt og minimere frustrationen som han klart giver udtryk for ved sine reaktioner. Og ja det er er kæmpe krav til en bonus, det er er kæmpe krav til en bio også så som bonus må det virkelig være svært. 

Og mit håb er der bliver laver en indberetning og de får hjælp, hjælp til at skifte kurs for den kurs de er på nu er ikke god for nogle hverken ts, bonus, far og søskende. Jeg vil dog på ingen måde vurdere hvad bonus sønnens udfordringer springer ud af, men ja det kan da være en diagnose men det kan også sagtens være en klemt dreng, en frustreret dreng, en umoden dreng, en dreng der ikke forstår de forskellige regler, en dreng som har det svært med store ord og irettesættelser, en sensitiv dreng og og og - en paragraf 50 ville kunne afdække en del af det. 

Og tænker vi så er en del der forsøger at gøre ts bevidst at ligegyldigt hvad der kommer til at ske, så vil hun ikke møde en der kun vil kigge på drengen, det vil altid involvere hele familien også selvom drengen får en diagnose og man skal være parat til at sluge nogle kameler og lave nogle ændringer, og man skal være parat til at se på sin egen praksis ikke med kritiske øjne men med drengens behovs øjne. Og jeg er forresten ikke et sekund i tvivl om det er en sindsyg hård proces og tager virkelig hatten af for de familier der gør det og ja hvis man så endda "bare"'er bonus....

Og jalousi er en irrationel følelse det meste af tiden og jeg siger slet ikke hans jalousi er berettiget, dog vil jeg sige at i en barnelogik så kan det sagtens opleves som ligegyldighed og mangel på kærlighed hvis man er "ligeglad" med om han bliver og sover. Og en dum lille sodavand til 3 kr kan sagtens være beviset på man er mindre værd. Og så kan vi stå med alle vores talenter, intentioner og kærlighed, hvis barnet ikke oplever det sådan, så er det svært at tale rationelt. Har lige været til foredrag om noget helt helt andet og da jeg spurgte til om det ikke kunne gøre barnet ked af det, var svaret jamen det ikke sådan jeg tænker det, og kunne ikke lade være lidt provokerende at sige: hvad du tænkte det som er jo egentlig ligegyldigt hvis der modtages anderledes af barnet. Forstået på den måde, at det er hvordan modtageren modtager der har betydning og ikke afsenderens intention med mindre vi kun taler teoretisk etik.

Vi er faktisk enige langt hen ad vejen... Og det tror jeg også TS måske er, når hun har taget det skrevne til sig... Eller det håber jeg da.. For ingen tvivl om, at de som familie er nød til at ændre adfærd... Og det skal de have redskaber til...

Der hvor jeg reageret er, når man angriber TS og mener at de ih og åh så slemme.. For jeg læser faktisk en bonus som gerne vil barnet, men ikke hans væremåde... Og som er angst på sine børns vejne og det skal man da ikke bebrejde hende... Det er jo en reel følelse og en afmagt, som hun står med..