Først og fremmest, nej det er ikke acceptabel adfærd og det er ikke ok!!! Det er mega stressende, at være i, men han er altså kun et barn. Jeg siger ikke han har en diagnose, selv børn uden diagnoser, kan have svært ved at styre temperment osv.
Dog synes jeg dine beskrivelser ligger meget op ad at det er mere end bare det du lige kan få ned på skrift.
Derfor deler jeg nu lidt af min erfaring fra med børn med diagnoser. f.eks. Adhd, Tourette(ticks og lyde), Aspergers( form for autisme) ikke selv kan gøre for at de har sådan en adfærd og ikke gør det fordi de er onde eller vil være på tværs. grunden til jeg nævner de 3 diagnoser er at jeg synes du nævner adfærd, der ligger sig op ad de 3 ting. Børn med disse diagnoser reagere med at bliver de stresset af uoverskuelighed, de kan ikke aflæse andre hverken om det gør ondt, om de bliver ked af det eller om vi har forventninger der ikke er sagt. De forstår ikke lange sætninger og slet slet ikke med følelses betoninger. De har svært ved at sætte ord på hvad der fylder i dem, og mange med en sådan diagnose kan komme op at køre pga. for mange indtryk, mange lyde, lys, krav (som ikke er konkrete nok) selv om de forstår det, kan de ikke efterleve det.
De skal vide hvad der skal ske så derfor er mit forslag at i kan prøve at strukturere tingene lidt. uanset om der er noget med ham eller ej - sådan rent diagnosemæssigt.
1. Lav en plan for hvad han kan forvente i skal lave sammen, jo mere detaljeret jo nemmere at forholde sig til.
2. Sig til ham når han gør de gode ting. f.eks. hvor er det dejligt vi kan snakke på vej hjem, hvor er det dejligt du bliver siddende ved bordet til alle er færdige osv. gør det så meget som muligt.
3. Når han gør de ting der ikke er i orden, giv ham pause, men lad vær med at straffe/skælde ud for ikke at kunne opføre sig pænt hele tiden (bare du har vist brug for pause, du kan sætte dig med ipaden... eller hvad det nu er der kan give ham ro.
4. Undgå episoder hvor i ved der opstår et tvist, f.eks. som andre har skrevet lav 3 skal slik, giv ham det jeg vil kalde en pædagogisk bagdør, når han køre op hjælp ham med det der giver ham ro. også selvom det betyder han må forlade bordet i utide.
5. Jeg har oplevet flere hvor billeder har hjulpet ganske meget, tavler med pil eller lign, så man kan se hvor langt man er på dagen. De bruger den også i min søns klasse ( alm børn uden diagnose) så de ikke bruger krudt på at huske eller forsøge at følge med, nu siger pilen hvor de er på dagen.
6. Beskyt dine børn, men pas på ikke at gøre ham forkert foran dem, det er jer som voksne der skal passe på både dine børn og ham. Sig så roligt du kan stop - det gør ondt på X
7. Hvis belønning virker så brug det, evt. ved kryds skema, ved 10 x udløses der er belønning (sodavand eller andet han vil sætte pris på)
8. Aftal på forhånd, tidsperspektiv og hvem af jer der hjælper ham pågældende dag han er der. og ja nok ikke skidt hvis de små ikke er der altid.
Du skriver et sted at du også bor der og har behov for at slappe af,ikke være bange for hvad der sker, men tror du ikke det kan hjælpe dig til at "overleve" her i starten, hvis du/i alle ved hvad dagen bød på ???
Udover det bed om hjælp fra f.eks. anonym rådgivning eller familie rådgivning de er vist i de fleste kommuner ellers er der PPR, men så skal det vist gennem skolen.
Giv ham en chance, han har det ikke nemt og da slet ikke, hvis tingene også er ustruktureret hjemme ved mor.
Han er altså afhængig af der er nogle voksne der hjælper ham, ellers bliver det blot værre og ja så kan man kun gisne om hvor det kan ende.
Det var mit besyv, håber du nåede til enden og at han får hjælpe og at i bliver hjulpet til løsninger de duer for ham og jer.
