Anonym skriver:
Hvad rager det dig?
Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at blive grov i munden, bare fordi der er nogen, der stiller sig undrende over for situationen. Det er vel meningen, at vi skal forstå og rådgive. Og det gælder jo også at forstå din mand - Ikke nødvendigvis kun at forstå din side. Og jeg tænker, at hvis du kan sidde og taste med en telefon eller bag en computer, som du antageligvis gør her, så kan du vel også selv tage noget at drikke for eksempel. Og hvis du kan det, kan du vel også læse en bog for dit barn, for ud fra din deltagelse her i debatten virker det da til, at du er i stand til at bruge dine hænder.
Og hvis det er tilfældet, så kan jeg sagtens forstå din mands reaktion. Selvfølgelig skal han tage over der, hvor du ikke kan. Men man er et team, synes jeg, i et parforhold og en familie, og derfor må man hjælpe hinanden, hvor man kan. Derfor tænker jeg, at det i givet fald vel ikke er urimeligt at forvente, at du hjælper med nogen af de små ting, som i hvert fald ikke burde være umulige, når du viser her i tråden, at du faktisk godt kan bruge dine hænder.
Særligt det, at du på ingen måde vil klargøre i tråden, hvad det er, du faktisk ikke kan på baggrund af den operation, stiller mig skeptisk. Du frabeder dig, at vi diskuterer det - Men det er da helt vildt relevant for tråden og for den frustration, som du opstiller i dit oprindelige indlæg. Min kæreste skulle i hvert fald være meget alvorligt syg, hvis jeg bare skulle være helt okay med, at han ikke kunne gøre noget som helst overhovedet. Herhjemme hjælpes vi ad. Jeg har været voldsomt syg med halsbetændelse, faretruende højt infektionstal og voldsom feber. Jeg lå under dynen hele dagen. Men så kunne jeg bidrage med, at børnene kom op i sengen, og vi kunne putte sammen og se en film, eller jeg kunne læse dem en bog. De små ting betyder helt vildt meget i sådan en situation, for det er jo så også et tidsrum, hvor min kæreste kunne få lidt ro og en pause for sig selv oven i alle de ting, han måtte stå for.
Det er da pisse hårdt at stå med alt derhjemme, som du udtrykker din kæreste gør lige nu. Faktisk synes jeg, at det er synd for ham, at du tydeligt bebrejder ham, frem for at udtrykke hvor stor pris du sætter på alt det, han gør for dig og jeres familie lige nu. Jeg håber da, at det er noget du gør. Han skal rummelig, at du eftersigende absolut intet kan. Så tænker jeg, at du må rumme, at det er pissehamrende hårdt for ham lige nu. Og det kan give stress og dårligt humør. Jeg tror, at jeg ville reagere på samme måde.
Og jeg forstår godt hans frustration, da dine forældre kom. Du skriver i starten, at de kom for at hjælpe med det praktiske, fordi der ikke var gjort dit og dat. Det ville jeg da også føle mig provokeret af, hvis det blev præsenteret så irriteret, som du fremstiller det i indlægget. Give him a break! Ja okay, så var de ting ikke lige gjort. Men han står da også med meget i en hel måned. Så havde det måske været en idé at foreslå ham, at han kunne tage ud og hygge sig lidt og pleje sig selv, så ville dine forældre lige give en hånd med derhjemme, fordi i alle godt kunne forstå, at det var ret hårdt for ham at stå med alt selv.
Og så synes jeg det er helt og aldeles irrelevant, om du plejer at gøre det meste, og at det måske normalt burde være anderledes. Nu har i levet som i har gjort, det er en kæmpe og forståelig omvæltning at stå med alt selv pludselig, og ja - det er sgu hårdt at han går og er sur og irriteret - men prøv at se det fra hans perspektiv, og send ham noget kærlighed og omsorg. Måske afviser han det, fordi frustrationen fylder så meget, men giv den alligevel.
Hvis du spørger mig.
