Han vil ik ha sex

Anonym skriver:

Ja det har du selvfølgelig ret i. Bliver bare lidt provokeret over at han jo sagtens kan hvis det er på hans måde - hvor han for noget ud af det. Det er egoistisk synes jeg. 

Jaa, men det har jo Heller ikk noget at Gøre med at den er oppe i dig, så det er jo alternativt for ham �� Men snak med ham om det og giv ham noget tid....

Forstår ikke helt hvorfor han ikke vil have oralsex med dig som modtager? Hvordan i alverden skulle det kunne skade baby?  Nogle mænd har vist ikke helt tjek på hvor baby egentlig er, den ligger jo ikke lige indenfor og vinker ud til ham. Vi havde massere sex i graviditeten og vores pige er helt sund og rask, ingen buler i hovedet eller noget  Jeg ville afstå fra alt sex indtil han har sat sig bedre ind i tingene. Og har han det stadig dårligt med sex, så må han også selv undvære. Solidaritet er vejen frem i en graviditet

Åh jeg bliver sgu lidt trist på mænds vegne når jeg læser de her svar. 

Vi havde ikke sex overhovedet mens jeg var gravid. Jo 2 gange hvor han sprang af anden gang da han kunne mærke baby sparke. Det var simpelthen for mærkeligt synes han. Giv din mand tid og forståelse. Snak med ham uden: vil have attituden! Sig du er ked af det. 

Hvem ved måske viser han sig også bare som et menneske? 

Hvad med t give ham noget læsestof om sex under graviditet og om at det ikke kan skade overhoved.

ellers tag ham med til lægebesøget og tal med jeres læge. Han/hun vil kunne bekræfte at det slet ikke er skadeligt - tværtimod. Der frigives glædesstoffer til baby når man får en orgasme og har sex.

Sprit25 skriver:

Åh jeg bliver sgu lidt trist på mænds vegne når jeg læser de her svar. 

Vi havde ikke sex overhovedet mens jeg var gravid. Jo 2 gange hvor han sprang af anden gang da han kunne mærke baby sparke. Det var simpelthen for mærkeligt synes han. Giv din mand tid og forståelse. Snak med ham uden: vil have attituden! Sig du er ked af det. 

Hvem ved måske viser han sig også bare som et menneske? 

Hvorfor er det synd for manden, at kvinden lukker i for oralsex og analsex, da det kun er noget der tilfredsstiller ham? 

Jeg er helt med på at det kan være sværtfor manden osv, men det er åbenbart ikke svært at have analsex? 

Hvis han kan have analsex med dig, kan han vel også have almindeligt samleje.

Babyen sidder jo ikke oppe i vagina, men i livmoderen, som jo er helt lukket. 

Jeg kan godt forstå din mand - jeg er kvinde og har det på præcis samme måde!

Jeg har bare rigtig svært ved at forene tanken om graviditet/baby/kropsforandringerne/spark fra baby osv. med sex og intim berøring. Det passer bare ikke sammen IMO!  Jeg er også et andet sted inde i mit hoved/mindset, end hvor jeg normalt ville være ift sex, hvilket også spiller en stor rolle. Jeg har overhoved heller ikke de samme behov, som før graviditeten.

Det har intet at gøre med, at jeg er bange for babyen bliver beskadiget under sex, eller noget i din stil. Du kunne give mig tonsvis af blade, bede mig læse dem, og jeg ville stadig have samme følelse. 

En ting er at han melder det ud, respekt for det - tænk hvis han bare undgik dig og/eller havde decideret pligtsex med dig? tænker jeg da. 

Selvfølgelig er det en barsk udmelding, men som andre skriver så skal han måske lige sluge den (høhø.. Ej plat, sorry!) og vende sig til tanken om hvad det er som sker med din krop, og hvad der kommer ud af den om knap 7-9 måneder. 

Anonym skriver:

Jeg er 5 uger henne i dag og min kæreste vil ikke have sex før jeg hr født. Han siger han synes det er ubehageligt når der er noget derinde. Jo han vil gerne have anal sex, oral sex (på ham) og røre ved mig men han vil ikke op i mig... Og jeg gider ikke anal særlig tit så er bare rigtig skuffet og pisse ked af det nu  forstår ham ikke  hvad fanden har han tænkt sig.. I 8 mdr? Synes han er direkte latterligt. Så nu er vi uvenner og jeh er ked af det og græder. Skal lige siges vi normalt har haft et fint sex liv og har gærer sammen i 4 år. 

Da vi ventede nr 1 var vi først sammen igen 6 uger efter kejsersnittet og denne gang har vi ikke været sammen i 2 uger da jeg faldt og brækket mit ben 4 dage efter vi fandt ud af jeg var gravid 11+2 nu 13+2

sne190810 skriver:

Jeg kan godt forstå din mand - jeg er kvinde og har det på præcis samme måde!

Jeg har bare rigtig svært ved at forene tanken om graviditet/baby/kropsforandringerne/spark fra baby osv. med sex og intim berøring. Det passer bare ikke sammen IMO!  Jeg er også et andet sted inde i mit hoved/mindset, end hvor jeg normalt ville være ift sex, hvilket også spiller en stor rolle. Jeg har overhoved heller ikke de samme behov, som før graviditeten.

Det har intet at gøre med, at jeg er bange for babyen bliver beskadiget under sex, eller noget i din stil. Du kunne give mig tonsvis af blade, bede mig læse dem, og jeg ville stadig have samme følelse. 

En ting er at han melder det ud, respekt for det - tænk hvis han bare undgik dig og/eller havde decideret pligtsex med dig? tænker jeg da. 

Selvfølgelig er det en barsk udmelding, men som andre skriver så skal han måske lige sluge den (høhø.. Ej plat, sorry!) og vende sig til tanken om hvad det er som sker med din krop, og hvad der kommer ud af den om knap 7-9 måneder. 

Pligtsex er da udmærket. 

Prøv at finde din indre sexgudinde frem med slaskemave og mælkebryster efter fødslen... Der kommer pligtsex virkelig til sin ret. 

Sex er mange, mange ting - men det er også limen i et parforhold. Så nogle gange må man tage sig sammen og selv finde lysten frem. 

Hvis det så er helt umuligt (hvilket det jo kan være for begge parter!), så må man tænke sig om: Kan man være bekendt at sige "Nej, jeg har ikke lyst til sex med dig, men du må gerne give mig oralsex"? (I de næste 8 måneder i øvrigt.)

Jeg vil vove at påstå, at det bliver svært at vende tilbage til et velfungerende sexliv efter knapt 1 år uden sex (for de færreste springer på hinanden lige efter fødslen, der går jo typisk et par uger eller lidt længere). 

Selvfølgelig skal man respektere sin partners manglende lyst. Men så må partneren også respektere, at sexlivet forsvinder. Og dermed noget af dét, der er forskellen på kærester og venner. Sidstnævnte er jo mange parforholds store problem: At gnisten forsvinder, og man bliver kollegaer i småbørnsfamiliens trummerum. 

Min mand udtrykte i øvrigt nogle af de samme tanker under begge mine graviditeter - det var "underligt" for ham, når der voksede noget derinde. Fair nok, så var det pligtsex for ham - ligesom det var for mig lige efter fødslen. Men hvis man helt aflyser sit sexliv i knapt 1 år, får parforholdet nogle gange problemer. 

Anonym skriver:

Jeg er 5 uger henne i dag og min kæreste vil ikke have sex før jeg hr født. Han siger han synes det er ubehageligt når der er noget derinde. Jo han vil gerne have anal sex, oral sex (på ham) og røre ved mig men han vil ikke op i mig... Og jeg gider ikke anal særlig tit så er bare rigtig skuffet og pisse ked af det nu  forstår ham ikke  hvad fanden har han tænkt sig.. I 8 mdr? Synes han er direkte latterligt. Så nu er vi uvenner og jeh er ked af det og græder. Skal lige siges vi normalt har haft et fint sex liv og har gærer sammen i 4 år. 

Det kunne så være min mand du snakker om. Bort set fra anal.

her er der helt lukket. Han vil ikke have sex før jeg har født. Og du skal huske du skal ligge 8 uger oveni så du har været til tjek først. 

Gud hvor jeg dog synes det er frygteligt men man kan jo desværre Heller ikke presse ham til noget som helst

men jeg kan sagtens forstå dig