Tatarata skriver:
Jeg syntes ikke det er rigtigt at man her kan stemme om barnet skal leve eller ej (ja jeg er pro-life). Det er et liv du snakker om. Et andet menneske med håb, drømme og alt hvad der ellers følger med i livet. Når baby stadiet er forbi er det et selvstændigt menneske der skal videre i livet. Fatter ikke at man bruger abort som "hvis nu" bare fordi chancen er lavere.
Men jo, I er unge, I har rodet jer ud i noget skidt og så må man tage den derfra. Der er ingen andre end jer selv der kan sige hvad i skal gøre. Det er jer der skal leve med det.
Og at sige man ikke kan få børn fordi man bor hjemme er noget luksusfis. Der er ski' ikke ret mange i verden der har det privilegium at have deres eget når de først starter en familie.
Kan i leve med det? Kan i leve uden det? Tænk over det ud over baby stadiet.
Jeg er helt enig med dig i, at det virker etisk forkert at sætte en konkret abort til afstemning. Det er det alt for alvorligt til.
Når det er sagt, så synes jeg ikke, dine præmisser er helt fair. Jeg er for den fri abort, men mener absolut, det er et svært emne, som kræver mange overvejelser. Jeg mener blot ikke, det er sagligt at kalde et embryo eller tidligt foster for "et andet menneske med håb, drømme" etc. Det er det jo ikke. Det er noget, der potentielt kan blive det, men for indeværende er det netop kun en mulighed.
Jeg kan tilsvarende ikke godtage andres præmisser om, at det bare er nogle celler, der har delt sig. Det er mere end dét - pga. det potentiale, disse celler har for at blive et menneske. Jeg mener, sandheden ligger et sted midt imellem disse yderpoler. Og lige så lidt, som jeg ville finde det sagligt at fortælle en nygravid, at hun bare bar på en celledeling, lige så usagligt synes jeg, det er at fortælle en potentielt abortsøgende, at hun bærer på et menneske med håb og drømme.
Selvfølgelig bør man, hvis man overvejer abort, tænke længere end blot til babystadiet. Gøre sig det klart, at det, der evt. fjernes, kunne blive til et voksent menneske en dag. Men kan man ikke i den ekstremt vigtige babytid og i barnets første leveår sikre det tryghed, omsorg og dét at være ønsket, lægger man kimen til et ulykkeligt liv med knuste drømme og håb. Jeg kan på ingen måde vide, om TS ville kunne give et barn ovennævnte - det er en almen betragtning: De første leveår er altafgørende for resten af et menneskes liv, så det er særdeles væsentligt at tænke netop babystadiet godt og grundigt igennem.
