Mor og meget mere skriver:
Jeg er helt enig med dig i, at det virker etisk forkert at sætte en konkret abort til afstemning. Det er det alt for alvorligt til.
Når det er sagt, så synes jeg ikke, dine præmisser er helt fair. Jeg er for den fri abort, men mener absolut, det er et svært emne, som kræver mange overvejelser. Jeg mener blot ikke, det er sagligt at kalde et embryo eller tidligt foster for "et andet menneske med håb, drømme" etc. Det er det jo ikke. Det er noget, der potentielt kan blive det, men for indeværende er det netop kun en mulighed.
Jeg kan tilsvarende ikke godtage andres præmisser om, at det bare er nogle celler, der har delt sig. Det er mere end dét - pga. det potentiale, disse celler har for at blive et menneske. Jeg mener, sandheden ligger et sted midt imellem disse yderpoler. Og lige så lidt, som jeg ville finde det sagligt at fortælle en nygravid, at hun bare bar på en celledeling, lige så usagligt synes jeg, det er at fortælle en potentielt abortsøgende, at hun bærer på et menneske med håb og drømme.
Selvfølgelig bør man, hvis man overvejer abort, tænke længere end blot til babystadiet. Gøre sig det klart, at det, der evt. fjernes, kunne blive til et voksent menneske en dag. Men kan man ikke i den ekstremt vigtige babytid og i barnets første leveår sikre det tryghed, omsorg og dét at være ønsket, lægger man kimen til et ulykkeligt liv med knuste drømme og håb. Jeg kan på ingen måde vide, om TS ville kunne give et barn ovennævnte - det er en almen betragtning: De første leveår er altafgørende for resten af et menneskes liv, så det er særdeles væsentligt at tænke netop babystadiet godt og grundigt igennem.
Tak for din dejlige kommentar. Jeg ved godt alle ikke er enige med mig, og det er helt ok. Men det er virkeligt sådan jeg har det og det gør så ondt på mig når folk snakker om børn som celledelinger osv. Det er et svært emne, for vi har ingen konkrete beviser på hvornår det er 'liv', men det virker også som om det er et emne der ofte bliver taget let på. Og at læse om en afstemning om et liv skal blive eller ej fik mig næsten til at tude.
Jeg ved hvad jeg ville gøre i hendes situation. For jeg fik heller ikke min datter under de bedste omstændigheder. Men jeg ved også at vi alle er forskellige og har forskellige tro på hvornår et liv er et liv. Men den her gik alligevel langt over min grænse.
Hvis hun vælger en abort fordi hun ikke kan magte det, vil jeg holde hende i hånden hele vejen. Det er hendes valg. Men det er, og bør aldrig være, en popularitets beslutning.
