Han vil ikke være far.

Hej. 

Mit dilemma er, at min forlovede og jeg er blevet gravide.. Han er 22 år og jeg er 19, vi bor hjemme hos mine forældre og er igang med uddannelse. Vi har været sammen i 2,5 år. 

Jeg er i dag 8+3 henne, men min forlovede vil ikke være far, han har sat sig en minimums alder på 25 år, før han skal være far. Hvilket jeg syntes er totalt åndssvagt? Man bliver aldrig 100% klar til et lille barn..

Vi havde aftalt, at gøre det uden noget beskyttelse, da jeg har en defekt æggestok - så jeg har 10% chance om måneden for, at blive gravid, hvilket ikke er ret meget. Jeg har ønsket mig et barn lige fra da jeg var 14 år af, men han vil stadig ikke, selvom han ved hvor svært jeg har ved det? Men vi aftalte, at hvis det skete, så skulle vi snakke om det når vi nåede dertil og ellers en abort - men han bliver jo bare aldrig klar altså.. �� 

Vi har en familie og venner som ville støtte os og det ved han godt.. 

Men, hvis han virkelig elskede mig som han siger, så havde han været stor nok til, at tage et ansvar og beholde vores fælles barn tænker jeg? 

Kom gerne med gode råd. 

Han siger, at han forlader mig, hvis jeg får barnet ��

Hvis han selv har været med på ideen om at i ikke skulle beskytte jer.. Og med din manglende æggestok, så ville jeg beholde barnet hvis jeg har familie som kan og vil hjælpe.. 

Nej lige nu er han måske ikke klar, men måske han bliver det? 

Men hvor lang tid skal der gå før, at han bliver klar? Kan ikke trække tiden meget længere hvis jeg skal have en abort? Han har selv været med på ideen ja 

Man kan jo også sagtens tage ansvar, netop ved at han vil have abort. I og med i ikke er ældre, samt i ikke engang har et sted at bo for jer selv, og igang med uddannelser osv. 

I har begge kendt til risikoen ved at have ubeskyttet sex, han sandsynligheden for at en graviditet ville gøre dig glad, og dig med at han højest sandsynligt ikke ville være åben over for et barn pt. 

Så syntes ikke man her som sådan lan kaste med skyld på den ene eller anden. :-) 

til sammenligning har en "almindelig" kvinde 20% chance i hver cyklus, så det er da helt hul i hovedet at antage du ikke ville blive gravid.

Jeg syntes det er enormt tarveligt og respektløst at tvinge et barn ned over på hovedet på ham når han ikke er klar, han har endda meldt ud han ikke ville have børn før han minimum er 25.

Du skriver han ikke elsker dig fordi han ikke vil have et fælles barn, omvendt elsker du vel heller ikke ham når du ikke vil vente?

i lyder bestemt ikke klar (bor hjemme, og er ikke enige) jeg ville nok råde til abort.

og hvis du vil have barn nu, må du indstille dig på det er alene og du skal forklarer dit barn i fremtiden (måske) hvorfor far ikke er en del af billedet.

Har i, i ramme alvor aftalt at i havde sex uden beskyttelse, og når du så/eller hvis du blev gravid, først der skulle finde ud af om i ville ha et barn ?

Anonym skriver:

Men hvor lang tid skal der gå før, at han bliver klar? Kan ikke trække tiden meget længere hvis jeg skal have en abort? Han har selv været med på ideen ja 

Der er ingen der kan sige hvornår han er klar.. 

Min kæreste var længe om det.. Han ville ikke være ung far, også ville han gerne at vores fremtid var lidt mere sikker sammen.. 

men hvis du vælger at beholde barnet, så kan man da håbe han når at ændre mening inden barnet kommer til verden.. 

Men hvad tænker du selv, er du villig til at få en abort? Er det noget du kan leve med, fordi en anden sagde du skulle ellers ville han skride? 

Hvis faktisk han er lidt uretfærdig, for hvis man kan sige A må man også sige B. 

Valget er ene og alene dit! 

Self tænker du over hans mening men du skal gøre hvad du mest føler for 

han har en STOR del af ansvaret her! Har man sagt A! Må man også sige B! Han var med på i ikke beskyttede jer! Og 10% hmm for mig er det meget netop fordi jeg har en mand der er 98% steril! Og vi har selv forsøgt i 6 år! 

Og du/i skal HUSKE! Fertiliteten bliver ikk bedre jo ældre man bliver, den falder kun 

så måske hvem ved er det her den eneste naturlige chance i har/får 

hvor hvis i venter kan i risikere at skulle i fertilitetsbehandling og det er altså ikke en dans på roser! Hverken for psyken fysisken eller forholdet!! 

Anonym skriver:

Hej. 

Mit dilemma er, at min forlovede og jeg er blevet gravide.. Han er 22 år og jeg er 19, vi bor hjemme hos mine forældre og er igang med uddannelse. Vi har været sammen i 2,5 år. 

Jeg er i dag 8+3 henne, men min forlovede vil ikke være far, han har sat sig en minimums alder på 25 år, før han skal være far. Hvilket jeg syntes er totalt åndssvagt? Man bliver aldrig 100% klar til et lille barn..

Vi havde aftalt, at gøre det uden noget beskyttelse, da jeg har en defekt æggestok - så jeg har 10% chance om måneden for, at blive gravid, hvilket ikke er ret meget. Jeg har ønsket mig et barn lige fra da jeg var 14 år af, men han vil stadig ikke, selvom han ved hvor svært jeg har ved det? Men vi aftalte, at hvis det skete, så skulle vi snakke om det når vi nåede dertil og ellers en abort - men han bliver jo bare aldrig klar altså.. �� 

Vi har en familie og venner som ville støtte os og det ved han godt.. 

Men, hvis han virkelig elskede mig som han siger, så havde han været stor nok til, at tage et ansvar og beholde vores fælles barn tænker jeg? 

Kom gerne med gode råd. 

Han siger, at han forlader mig, hvis jeg får barnet ��

Alene det at han siger "jeg forlader dig hvis du får barnet" synes jeg siger en del om ham. Specielt når han var klar over at der stadig var risiko for at du blev gravid når I dyrkede ubeskyttet sex

Kan du prøve at sætte lidt flere ord på/forklare denne sætning lidt nærmere? :
"Men vi aftalte, at hvis det skete, så skulle vi snakke om det når vi nåede dertil og ellers en abort."

Hvad vil "og ellers en abort" sige? At hvis "uheldet" var ude og du blev gravid, ville abort så være en løsningsmulighed?

Kan der være risiko for at I ikke heeeelt har fået forventningsafstemt dengang I tog snakken?

Valget er ene og alene dit! 

Self tænker du over hans mening men du skal gøre hvad du mest føler for 

han har en STOR del af ansvaret her! Har man sagt A! Må man også sige B! Han var med på i ikke beskyttede jer! Og 10% hmm for mig er det meget netop fordi jeg har en mand der er 98% steril! Og vi har selv forsøgt i 6 år! 

Og du/i skal HUSKE! Fertiliteten bliver ikk bedre jo ældre man bliver, den falder kun 

så måske hvem ved er det her den eneste naturlige chance i har/får 

hvor hvis i venter kan i risikere at skulle i fertilitetsbehandling og det er altså ikke en dans på roser! Hverken for psyken fysisken eller forholdet!! 

mener du virkelig man skal tvinge andre til børn fordi man i fremtiden kan havne i fertilitets behandling?

sådan kan man da ikke leve, så man skal gøre alt når muligheden er der uanset hvad, for muligheden kunne jo være væk i morgen?

jeg er selv i behandling, men ville aldrig rådgive en sund og rask kvinde ud fra min situation..

ts er 19 år og gammel og bor stadig hjemme, jeg tænker hun  minimum har 6 år før fertiliteten daler en smule, og 11 år før hun skal til at tænke seriøst over det og yderligere 16 år før det bliver "kritisk"