Er jeg uretfærdig?

Jeg havde ikke det dit indlæg. Så nu svarer jeg på begge her 

 

1. Indlæg
Tja det er også en naiv tro jeg havde. Det kan jeg godt se nu. Men havde nok troet når vi fik vores egen familie at han ville engegerer sig i familien generelt.

Jo han havde mødt min mor, far, stedmor, bror og svigerinde og deres to børn. Men ikke familien derudover.

Det er først i juli han er begyndt at se sin egen familie udover forældre og bror. Resten har han ikke set i flere år fordi han ikke gad. Men efter jeg blev gravid så genoptog han kontakten til dem.

Hans direkte grund er ekstremt egoistisk. Da jeg spurgte om han ville med til min farmors sagde han direkte ordrer "nej det gider jeg ikke. Det har jo ikke noget med mig at gøre"
Da han endelig mødte min familie var de som forventet. Åbenhjertede og bød ham velkommen med det samme. De spørger altid efter ham fordi de smaddergodt kan lide ham selvom de kun har mødt ham en gang.

jeg har ingen problemer med at tage med til hans familie hvis ikke jeg var så udkørt og træt og havde en dreng der skriger meget og har svært ved at spise og sove.

2. Indlæg

fødselsdagen er på onsdag. Det er begrænset hvor meget der ændre sig da vores dreng har været sådan i 6 uger. Så tvivler på meget ændre sig på få dage. 

Han tager ham ikke om natten. Det har han aldrig gjort. For det mener han ikk han skal når han ikke kan amme så "hvorfor skal vi begge stå op" 

som jeg skriver til en anden så overvejer jeg om jeg skal malke ud så han kan tage ham med alene også give flaske. For det handler ligeså meget om at jeg er træt og ikk magter noget som helst.  Det er bare heller ikke nemt at løsrive sig når han ikk er større og ekstrem morglad. 

Og i øvrigt. Bare fordi han endnu ikke har taget ham om natten, er det ikke en grund til, at han ikke kan begynde at gøre det. I behøver netop ikke begge at stå op, det er kun ham der skal det, du skal "kun" amme, og sover derefter videre, hvorefter han klarer resten.

Når han lærer barnet at kende i de forskellige situationer, og han selv prøver natteroderiet, så vil han bedre forstå, hvorfor du bliver udmattet. -Han lærer også barnet bedre at kende, knytter bånd.

Har han ikke haft barsel?

Anonym skriver:

Jeg er slet ikke i tvivl om at han vil passe på ham på den bedste måde han kan. For det kan godt være han er en klovn i et parforhold. Men han er en meget hengiven far der vil sin søn det bedste. 

Ved bare ikk om jeg kan undvære ham endnu. Har været væk fra han 1,5 time en gang og jeg havde det så dårligt. Både fysisk og psykisk. 

Jeg kan slet ikke se det rimelige i, at du skal blive hjemme, når det er på grund af udmattelse. Det kan faderen jo nemt være med til at afhjælpe, så i alle kan tage afsted sammen. 

Du skrev tidligere, at du ikke mente i kunne være bekendt, at tage hjem efter et par timer. Kan i så være bekendt at en person(faderen) møder frisk og veludhvilet op, evt sammen med baby, mens moderen er nød til at blive hjemme pga træthed? Hvis det feks var min bror, der kunne møde frisk op, og hans kone var nød til at blive hjemme og sove, så ville jeg spørge ham direkte om han ikke tager sin del af tørnen. Det er bare for  at fortæller lidt om, at den situation også sender signaler. Jeg ville tolke det som en ny familie, hvor der ikke var godt sammenhold/samarbejde mellem mor og far.

Anonym skriver:

Jeg er slet ikke i tvivl om at han vil passe på ham på den bedste måde han kan. For det kan godt være han er en klovn i et parforhold. Men han er en meget hengiven far der vil sin søn det bedste. 

Ved bare ikk om jeg kan undvære ham endnu. Har været væk fra han 1,5 time en gang og jeg havde det så dårligt. Både fysisk og psykisk. 

Sorry men hvis far vil sin søn det bedste og ikke sætter egne behov først så tog han mere over så mor kunne få hvilet så sønnike fik en mor der ikke ender med at gå ned med flaget....

Især hvis sønnike sover lidt, og græder meget...

Fint han vil vise frem og tag ham, så det kan ske....Men tager han ham os når andre ikke kigger? Og når mor har behov for hvile, aflastning mm? 

loop skriver:

Var der en speciel grund til han ikke så sin egen familie i en periode? Eller var det også bare ugidelighed?

Er det egentlig kun mht familie han ikke gider? Hvad med venner, både dine, hans og fælles, vil han gerne besøge dem, og være hjemme, når de er hos jer?

Der var lidt en blanding, det var noget med en fætter der havde været sammen med hans eks kæreste eller sådan noget. Så han undgik familien fordi han altid var der. Også gad han næsten heller aldrig. 

Det er generelt. Vi har ingen fælles venner fordi han aldrig har villet med til mine venner. Og hans venner der er det altid druk og det gider jeg ikke. Men dem vil han gerne se. Altså hans egne venner selvfølgelig. Også hans egen familie 

Anonym skriver:

Sorry men hvis far vil sin søn det bedste og ikke sætter egne behov først så tog han mere over så mor kunne få hvilet så sønnike fik en mor der ikke ender med at gå ned med flaget....

Især hvis sønnike sover lidt, og græder meget...

Fint han vil vise frem og tag ham, så det kan ske....Men tager han ham os når andre ikke kigger? Og når mor har behov for hvile, aflastning mm? 

Enig. Han er bare en ret egoistisk person har jeg erfaret efter vi har fået vores søn. Tænkte ikke over det før. For der havde jeg overskud og var egentlig ligeglad. 

Men jeg gør mit bedste nu for at være der for min dreng. 

Han vil rigtig gerne tage ham i dagligdagen når han er her og han gør det også. Problemet er bare at så snart han begynder at græde. Så bliver han nervøs og usikker også skifter han bære stilling hvert 30. sekund så drengen kan mærke hans nervøsitet og frustration og det gør at hsn skriger endnu mere også giver han ham til mig hvor han så falder til ro rimelig hurtigt. 

Nej han har ikke haft barsel da han er på dagpenge. 

Selvfølgelig er jeres forhold anderledes i forhold til partnerens venner og familie, idet I ikke bor sammen. Selvfølgelig tager din kæreste ikke halvdelen af forpligtelserne, når I ikke bor sammen. 

Jeg er nok gammeldags og traditionalist, men det helt store issue her er da, at I har fravalgt at bo sammen. I det fravalg ligger også et fravalg af at deltage i hinandens liv som samboende kærester og forældre gør. 

De beslutninger, som falder samboende kærester naturligt, bliver pludselig til mere bevidste tilvalg og fravalg. 'Hvad skal vi på søndag?' bliver til 'Har du planer på søndag?'.

Før du angriber problemstillingen om hans manglende deltagelse i dit familieliv, så find ud af, hvorfor I ikke bor sammen. Svaret er nok det samme til begge spørgsmål. 

loop skriver:

Jeg kan slet ikke se det rimelige i, at du skal blive hjemme, når det er på grund af udmattelse. Det kan faderen jo nemt være med til at afhjælpe, så i alle kan tage afsted sammen. 

Du skrev tidligere, at du ikke mente i kunne være bekendt, at tage hjem efter et par timer. Kan i så være bekendt at en person(faderen) møder frisk og veludhvilet op, evt sammen med baby, mens moderen er nød til at blive hjemme pga træthed? Hvis det feks var min bror, der kunne møde frisk op, og hans kone var nød til at blive hjemme og sove, så ville jeg spørge ham direkte om han ikke tager sin del af tørnen. Det er bare for  at fortæller lidt om, at den situation også sender signaler. Jeg ville tolke det som en ny familie, hvor der ikke var godt sammenhold/samarbejde mellem mor og far.

Jeg er da helt enig på det punkt. Og et eller andet sted så må jeg indrømme at jeg da håber han er frisk og udhvilet og de siger noget til ham så han måske får et wake up Call om at han ikke gør nok. 

Han mener jo selv at han gør en masse. Og hans holdning "vores søn er jo mest afhængig af mig. Han kan først rigtig gøre noget når han skal have ske mad" 

og ja jeg ved godt at jeg har valgt den forkerte mand at få børn med. Men kunne ikke vide at han ville være sådan. Jeg elsker ham meget højt. Men det er ingen hemmelighed at jeg tit overvejer at gå fra ham. For er jo allerede "alene mor" i forvejen. Han vil rigtig gerne hans søn. Det jeg ikke i tvivl om. Men han vil ikke tage i mod råd og vejledning til at håndterer ham bedre. Så bliver han i stedet sur og fornærmet og mener at man kalder ham dårlig far. 

Abracadabra skriver:

Selvfølgelig er jeres forhold anderledes i forhold til partnerens venner og familie, idet I ikke bor sammen. Selvfølgelig tager din kæreste ikke halvdelen af forpligtelserne, når I ikke bor sammen. 

Jeg er nok gammeldags og traditionalist, men det helt store issue her er da, at I har fravalgt at bo sammen. I det fravalg ligger også et fravalg af at deltage i hinandens liv som samboende kærester og forældre gør. 

De beslutninger, som falder samboende kærester naturligt, bliver pludselig til mere bevidste tilvalg og fravalg. 'Hvad skal vi på søndag?' bliver til 'Har du planer på søndag?'.

Før du angriber problemstillingen om hans manglende deltagelse i dit familieliv, så find ud af, hvorfor I ikke bor sammen. Svaret er nok det samme til begge spørgsmål. 

Vi HAR boet sammen og det var præcis samme problemstilling da vi gjorde det. Der ville han heller ikke deltage i noget. 

Jeg ved godt hvad grunden er til at vi ikke bor sammen. Jeg valgte at flytte fra ham før jeg vidste jeg var gravid. Det opdagede jeg først en uges tid efter jeg var flyttet. 

Hvis du ikke har overskud er det fair at sige fra! 

Efter min 2. fødsel og tiden efter er jeg begyndt at lære at passe på mig selv, og det er blandt andet at sige fra når jeg ikke har overskud til det

en anden ting er, har du prøvet at havde den lille med til kiropraktor? Vores den ældste skreg også og sov nærmest ikke og det var så pisse hårdt!  Men efter 4 besøg hos en kiropraktor der havde stor erfaring med babyer vendte det hele og vi fik en glad pige der sov igennem om natten og 2 lure af 3 timer pr styk 

Babyklar87 skriver:

Kære dig

 

Jeg synes der er mange forskellige faktorer der spiller ind. 

Den ene ting er, at jeg synes det er urimeligt at din kæreste ikke GIDER at deltage i familiesammenkomster. Dette vil jeg mene at I skal have talt sammen om og finde et kompromis. Find ud af hvad der kan virke for jer. 

Den anden ting er, at du skriver at han først har genoptaget kontakten til sin egen familie igen, efter flere års afskrivelse fra dem. Ved du hvordan hans relation til hans familie har været før han afskrev dem? Måske har han ikke kendt til det med at bruge sin familie som støtte, at have hyggelige stunder med sin familie og deltage aktivt til fødselsdage, højtider m.m. - Dette synes jeg nemlig også kan fortælle noget om, om han i virkeligheden slet ikke kender til de følelser der kan være omkring det, at have en god familie, som man bruger tid sammen med?

Du skriver at du har været væk fra din søn 1 gang, i forbindelse med at du var dårlig, både fysisk og psykisk. Jeg tænker lidt om du får noget hjælp? Altså nogle der kan hjælpe med at aflaste dig lidt, da det ud fra hvad du skriver, lyder til at dit overskud er = 0. Det lyder til at du synes det er en stor mundfuld og en hård start at blive mor og det er det hele sikkert også. Men du hænger dig meget i amningen, trætheden og overskuddet. Har du talt med din sundhedsplejerske om hvordan du har det? - Måske du er ved at udvikle en efterfødselsreaktion, hvilket rigtig mange får. Jeg har aldrig selv prøvet det, men har haft veninder og bekendte der har og de havde i første omgang svært ved at erkende at de var på dybt vand, men de fik lukket op for det og fik hjælp. Hjælp til at finde overskud og få hvilet noget mere. 

Hvad med din familie? - Kunne din mor ikke aflaste dig lidt, hvor hun måske kom et par timer en gang i mellem og gik en tur med den lille, så du kunne lægge dig og sove lidt, tage et bad i ro og fred, få en omgang massage, drikke en kop kaffe med en veninde eller noget i den dur, så du kommer lidt ud, får lidt alenetid, hvor du ikke skal tænke på baby, amning, bleskift m.m.?

 

Det sidste jeg vil sige er, at jeg synes at I skal få talt igennem, hvilke forventninger I har til hinanden, det at have en familie og hvordan jeres fælles fremtid skal se ud. 

Held og lykke

Han har aldrig rigtig gidet familie tam tam. Han blev endda væk fra sin fars bryllup. Men brød kontakten fordi hans fætter havde været sammen med hans eks eller sådan noget. Så blev han væk fordi han ikk ville se ham. Men tror aldrig han har haft familie relation til den forståelse du siger. Har prøvet at forklare ham flere gange "når man er i forhold får man hinandens familier med i købet" og sammenlignet med hans egen familie og venner der tager med til hinandens. Det har han Intet modargument til. 

Det har du misforstået. Var ikke væk fra min søn fordi jeg havde det dårligt. Jeg havde det dårligt fordi jeg var væk fra min søn. Stor forskel  

jeg bliver aflastet om aftenen. Jeg bor hos min mor til jeg får min egen lejlighed og hun er super god til at hjælpe når kæresten ikke er her så jeg kan lave mad og komme i bad osv.