Hjælp! kræsen 6-årig dreng!

Anonym skriver:

Vi er meget obs. på IKKE at have fokus på ham - det klarer han så til gængæld selv Det er jo desværre med skrig og skrål og stemningen bliver bare derefter...

Ja det er synd for jeres dreng, at han er blevet så bange for at smage nyt mad. Håber det lykkes for jer at vende det. Men det er jeg sikker på I kan med tydelige forventninger og tålmodighed. Det kan godt være det bliver værre før det bliver bedre. Men når han først prøver at smage på noget nyt første gang og bliver belønnet (ros og mere af det han godt kan lide), så skal han nok blive stolt af sig selv og få mod på at gøre det igen. Held og lykke med det.

Anonym skriver:

Men jeg synes heller ikke børn skal gå i seng uden mad!! Tak for dit svar!

Det lyder hårdt, men børn tager ikke skade af at gå sultne i seng en enkelt dag. Han vil rigtig hurtigt lære at han må spise hvad der kommer på bordet. Alternativt kan du de første par dage tilbyde ham noget andet et par timer efter, men ikke under maden.

Anonym skriver:

Tak for dit svar! Det lyder som en rigtig god plan, jeg tænker at det må være udgangspunktet for at hjælpe ham til at åbne op for ny mad! Uha, vi bliver udfordret med de børn!

Husk at det kan tage op til 20 smagninger at kunne lide ny mad - og de kloge siger det tager 21 dage at ændre en vane  

Så god tålmodighed

og snak med ham om at i gerne vil have han smager - men at det er ok at sige man ikke bryder sig om det - og lader det ligge på tallerkenen - når man har smagt på det 

Når I er nået lidt videre så prøv at spørge efter han har smagt på det, hvordan det smagte .... Vær forberedt på ord som ulækkert og klamt (dette er helt klart en del af processen her i huset ) 

og prøv også med et hvorfor herefter - og evt hvad smagte det af  

Katafalk skriver:

Det lyder hårdt, men børn tager ikke skade af at gå sultne i seng en enkelt dag. Han vil rigtig hurtigt lære at han må spise hvad der kommer på bordet. Alternativt kan du de første par dage tilbyde ham noget andet et par timer efter, men ikke under maden.

Det kan da godt være de gør. At de oplever mor og far skælder ud og afstraffer en? Mere skal der ikke til

Sprit25 skriver:

Det kan da godt være de gør. At de oplever mor og far skælder ud og afstraffer en? Mere skal der ikke til

Det ville være afstraffelse at sende barnet i seng uden mad hver dag, men ikke at måtte gøre det en til to gange i forbindelse med at få barnet til at spise. Børn lærer lynhurtigt hvis de hver gang får noget andet at spise, hvis de siger de ikke kan lide menuen og det kan være rigtig svært at ændre på.

Katafalk skriver:

Det ville være afstraffelse at sende barnet i seng uden mad hver dag, men ikke at måtte gøre det en til to gange i forbindelse med at få barnet til at spise. Børn lærer lynhurtigt hvis de hver gang får noget andet at spise, hvis de siger de ikke kan lide menuen og det kan være rigtig svært at ændre på.

Jeg synes så også en enkelt gang er straf! 

Katafalk skriver:

Det ville være afstraffelse at sende barnet i seng uden mad hver dag, men ikke at måtte gøre det en til to gange i forbindelse med at få barnet til at spise. Børn lærer lynhurtigt hvis de hver gang får noget andet at spise, hvis de siger de ikke kan lide menuen og det kan være rigtig svært at ændre på.

Jeg ville personligt aldrig sende mit barn i seng på tom mave, for at få det til at spise, lige hvad jeg synes det skal smage og spise. Alt med måde

Hck skriver:

Jeg ville personligt aldrig sende mit barn i seng på tom mave, for at få det til at spise, lige hvad jeg synes det skal smage og spise. Alt med måde

Det ville jeg aldrig gøre selv, men problemet er hvis barnet er kørt så langt ind i kræsenheden at det ikke kan spise andet end f.eks. rugbrød med leverpostej, ville jeg ikke se nogen anden udvej. Nogle børn tror at de ikke kan lide en bestemt madvare og nogle gange kan eneste måde være at strække maden lidt. Kan godt være at det lyder ubehageligt, men i de fleste tilfælde virker det. Min niece har været frygtelig kræsen og måden de fik hende "kickstartet" til at spise var at hun ikke fik sin vilje og dermed anden aftensmad end resten af familien var at hun kom i seng uden mad. Hun fandt ret hurtigt ud af at spise andre madvarer og spiser i dag det meste. Problemet var jo at hun bar vant til at få sin vilje og derfor ikke gad/havde bildt sig selv ind at hun ikke kunne anden mad.

Katafalk skriver:

Det ville være afstraffelse at sende barnet i seng uden mad hver dag, men ikke at måtte gøre det en til to gange i forbindelse med at få barnet til at spise. Børn lærer lynhurtigt hvis de hver gang får noget andet at spise, hvis de siger de ikke kan lide menuen og det kan være rigtig svært at ændre på.

Undrer mig lidt over tilgangen til barnet som en der ønsker at snyde, en der ønsker at være kræsen og få sær behandling.

Jeg oplever børn som værende nogle der ønsker at gøre det rigtige og ønsker at de voksne er tilfredse. Ja de kan lære dårlige vaner præcis som os andre, men de kan også vitterligt ikke have lyst til fx en gryderet og hvem er vi så at presse eller nægte dem andet mad.

til ts: jeg tænker mest, hvad er problemet ved han lige pt er super kræsen. Er der frygten for han er ved at udvikle en fobi mod ar smage nyt eller er det irritationen ved han er kræsen? Jeg tror alle mine plus en del jeg kender har haft en periode hvor mad ikke måtte blandes sammen, en gryderet var total nogo, for maden rørte ved hinanden. De har alle haft perioder hvor de sprog sige kun spiste 2-3 råvarer og så har de haft perioder hvor de spiste alt. Der svinger og vores måde er at lave et aftens bord hvor der er mange gode ting at vælge imellem så man er sikker på der er noget alle kan lide, der kan sagtens koges lidt pasta selvom der er kartofler når man nu ved en ikke kan lide kartofler. Jeg så gerne de smagte, men presser ikke for kender dem også så godt så har de bestemt sig for de ikke kan lide det så kan nok så mange bidder ikke ændre på den mening mening. 

De hælder selv op og jeg accepterer der er dage, hvor de ikke spiser så meget - jeg kan også have dage hvor jeg ikke er så sulten. Og jeg vil aldrig presse dem til at spise noget de ikke har lyst til. Jeg husker stadig den ene gang i mit liv jeg blev presset til at spise en portion yoghurt med klumper og drikke et glas appelsinjuice, kan stadig se hvordan sådan noget ser ud når det lige har været lidt i spiserøret og så kommer op i skålen igen - adrr... Og jeg kan stadig nu 35 år efter ikke spise youghurt med klumper eller drikke appelsinjuice...

mit råd ville være sørg for lidt forskelligt, og da hellere et stykke rugbrød end ingen ting. Og så accepter det kan jo være han fx ikke kan have konsistensen af kød. Det skal nok komme... Pludselig er spørgsmålet: hvordan undgår jeg han spiser mig ud af huset

lineog4 skriver:

Undrer mig lidt over tilgangen til barnet som en der ønsker at snyde, en der ønsker at være kræsen og få sær behandling.

Jeg oplever børn som værende nogle der ønsker at gøre det rigtige og ønsker at de voksne er tilfredse. Ja de kan lære dårlige vaner præcis som os andre, men de kan også vitterligt ikke have lyst til fx en gryderet og hvem er vi så at presse eller nægte dem andet mad.

til ts: jeg tænker mest, hvad er problemet ved han lige pt er super kræsen. Er der frygten for han er ved at udvikle en fobi mod ar smage nyt eller er det irritationen ved han er kræsen? Jeg tror alle mine plus en del jeg kender har haft en periode hvor mad ikke måtte blandes sammen, en gryderet var total nogo, for maden rørte ved hinanden. De har alle haft perioder hvor de sprog sige kun spiste 2-3 råvarer og så har de haft perioder hvor de spiste alt. Der svinger og vores måde er at lave et aftens bord hvor der er mange gode ting at vælge imellem så man er sikker på der er noget alle kan lide, der kan sagtens koges lidt pasta selvom der er kartofler når man nu ved en ikke kan lide kartofler. Jeg så gerne de smagte, men presser ikke for kender dem også så godt så har de bestemt sig for de ikke kan lide det så kan nok så mange bidder ikke ændre på den mening mening. 

De hælder selv op og jeg accepterer der er dage, hvor de ikke spiser så meget - jeg kan også have dage hvor jeg ikke er så sulten. Og jeg vil aldrig presse dem til at spise noget de ikke har lyst til. Jeg husker stadig den ene gang i mit liv jeg blev presset til at spise en portion yoghurt med klumper og drikke et glas appelsinjuice, kan stadig se hvordan sådan noget ser ud når det lige har været lidt i spiserøret og så kommer op i skålen igen - adrr... Og jeg kan stadig nu 35 år efter ikke spise youghurt med klumper eller drikke appelsinjuice...

mit råd ville være sørg for lidt forskelligt, og da hellere et stykke rugbrød end ingen ting. Og så accepter det kan jo være han fx ikke kan have konsistensen af kød. Det skal nok komme... Pludselig er spørgsmålet: hvordan undgår jeg han spiser mig ud af huset

Det er også helt fair at der er noget barnet vitterligt ikke kan lide og det skal der tages højde for selvfølgelig. Min pointe er at man skal tilbyde lidt forskelligt. Man kan evt. dele f.eks. salaten op i forskellige skåle med de enkelte dele så man selv kan matche hvad man nu vil have (håber du forstår princippet).

Jeg selv blev engang tvunget til at spise en friskrøget makrel most sammen med ketchup og den dag i dag kan jeg ikke tænke mig at smage almindelig makrel i tomat fra dåse. Man skal ikke tvinge barnet til at spise en bestemt madvare, men ved at tilbyde flere forskellige ting, uden dog bare at ty til en leverpostejmad eller andet som ikke er på menuen tror jeg på at man kan "tvinge" barnet "frivilligt" til i det mindste at smage på maden.