Hjælp! kræsen 6-årig dreng!

Anonym skriver:

Men jeg synes heller ikke børn skal gå i seng uden mad!! Tak for dit svar!

Han skal jo heller ikke gå i seng uden mad. Han bliver jo tilbudt mad, men spiser den ikke fordi han ved han kan styre dig/jer i spisesituationen, og få særbehandling. Han får jo opmærksomhed på denne måde.

Du skriver, at du selv synes du burde kunne begynde at stille krav da han er 6 år. Ja, det kan du. Det er på høje tid, det burde du have gjort for længst.

Jeg synes det er synd for de børn, der bliver gjort kræsne af deres forældre. Så skal de sidde til fødselsdag, i skolen, til legeaftaler osv. og sige "det kan jeg ikke lide", når man tilbyder dem mad.

Lav sund og varieret mad og lad ham hjælpe med at lave den, hjælpe med at smage maden til. Gør ham stolt. Han skal nok spise hvis han bliver sulten.

måsje synes du mit svar er lidt hårdt, men det lyder også til, at du trænger til et lille "spark" for din søns skyld.

Min søn har også været utrolig kræsen - som jeg også selv var som barn - og da han var mindre ville han sjældent smage på nyt mad - hvilket jeg heller ikke selv ville som barn, men jeg blev tvunget! 

Jeg har ALDRIG tvunget min søn til at smage på noget han ikke ville og han har altid fået en rugbrød i stedet, hvis ikke han ville spise maden. Hvorfor skal man tvinges eller gå rundt sulten - har jeg aldrig forstået. 

Som han blev ældre spurgte han selv om ikke han måtte smage. I dag er han 10 år og smager frivilligt på ALT mad og spiser næsten alt mad.

Jeg har ting jeg aldrig har smagt og som jeg ikke kunne finde på at smage på. Ingen skulle da nogensinde tvinge mig til fx at smage på makrel!

Jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på, at det bedste er ikke at gøre et stort nummer ud af det. 

Jeg er dybt modstander af den der: børn SKAL spise op og hvis de ikke kan lide hvad der bliver serveret kan de bare undvære. Jeg synes det er nedværdigende overfor et barn. Hvordan ville du have det med at blive tvunget til at spise op? 

Jeg tænker som en anden skrev så sørg for der er noget han kan lide på bordet og lad ham selv vælge. Sig som en anden også forslår at skolebarn smager på maden men så også respektere et nej når han har smagt

Ja det er frustrerende når de ikke vil spise hvad der kommer på bordet. Mit råd vil være: sørg for der er noget han kan lide på bordet og giv han lidt på tallerkenen af det hele. F.eks. Forloren hare, pasta og grønt. Når han så har spist sin pasta og grønt og vil have mere pasta, så sig stille og roligt at så skal han lige smage på forloren hare. De første mange gange/dage vil han måske protestere og nægte, men hold fast stille og roligt, så han kan mærke hvad du forventer af ham. Med tiden kan du i stedet for at smage, forvente at han spiser f.eks. To kartofler før han får mere kød. På den måde sikrer du dig at han spiser varieret og at han altid får lidt i maven. Sådan gør jeg med min på to og det har den effekt, at han ofte finder ud af at det han ikke vil spise, faktisk smager godt. Og hvis han engang imellem nægter, så er han ikke sulten nok. Han skal vide hvad der forventes af ham - det ved han ikke nu. Eller han har lært, at han godt kan få det mad han vil have og I har vist ham hvordan han lykkes med det. Så mit råd herfra: ingen tvang, ingen råb/skæld ud - bare tydelige forventninger. Håber det lykkes for dig at vende situationen. Også for hans skyld. Han går glip af en masse lækkert mad. 

bumleogtot skriver:

Ja det er frustrerende når de ikke vil spise hvad der kommer på bordet. Mit råd vil være: sørg for der er noget han kan lide på bordet og giv han lidt på tallerkenen af det hele. F.eks. Forloren hare, pasta og grønt. Når han så har spist sin pasta og grønt og vil have mere pasta, så sig stille og roligt at så skal han lige smage på forloren hare. De første mange gange/dage vil han måske protestere og nægte, men hold fast stille og roligt, så han kan mærke hvad du forventer af ham. Med tiden kan du i stedet for at smage, forvente at han spiser f.eks. To kartofler før han får mere kød. På den måde sikrer du dig at han spiser varieret og at han altid får lidt i maven. Sådan gør jeg med min på to og det har den effekt, at han ofte finder ud af at det han ikke vil spise, faktisk smager godt. Og hvis han engang imellem nægter, så er han ikke sulten nok. Han skal vide hvad der forventes af ham - det ved han ikke nu. Eller han har lært, at han godt kan få det mad han vil have og I har vist ham hvordan han lykkes med det. Så mit råd herfra: ingen tvang, ingen råb/skæld ud - bare tydelige forventninger. Håber det lykkes for dig at vende situationen. Også for hans skyld. Han går glip af en masse lækkert mad. 

Og så ville jeg også rose ham, når han smager på det han ikke vil spise, så han kan mærke at I er stolte af ham. Så fokus omkring maden bliver positiv. Desuden ville jeg sørge for ikke at have for meget opmærksomhed på ham imens han spiser. Fortæl ham hvad der forventes og snak så om noget andet med din mand, så han kan sidde lidt i fred. Der er sikkert stor fokus lige nu på ham og hvad han spiser/ikke spiser. 

Anonym skriver:

Hej alle!

Åhhh! Jeg er ret frustreret! Min dreng på 6 år er simpelthen SÅ kræsen - eller selektiv hvis man skal være lidt mere korrekt Vores aftenmåltider kan gå op i hat og briller, OG skrig, når vi beder ham smage på nyt. Han spiser KUN pølser og frikadeller som kød (og bacon)! Han er begyndt med lidt kartofler - ellers er det pasta (alle slags) og grønt! HELDIGVIS elsker han grønt i mange afskygninger! Vi kan ikke fx lave lasange, sødsovs, sammenkogte retter og alt det almindelige mad! Hvor starter vi? Vi har prøvet mange forskellige teknikker uden held!

- Han får en tallerken med det vi andre skal spise - han vil ikke smage det - får rugbrød og grønt

-Han får en tallerken med det vi andre skal spise - han vil ikke smage det, vi opfordrer KRAFTIGT - han bliver stiktosset og skriger

- Han får særskilt mad

Vi PRØVER virkelig at være optimistiske og ikke have for meget fokus på det ved bordet, men ser han noget han ikke kan li´, ja, så starter det! HJÆLP!!! Kan VIRKELIG godt bruge råd og vejledning til snart at få brudt den onde cirkel! Vh. en frustreret (og desperat) mor!

Ps. Jeg ved godt, at mange måske vil sige: "Slap af og det skal nok komme"! Men nu er han 6 år og er startet i skole, synes godt vi kan begynde at stille krav!

Måske det er på tide med en henvisning, så en professionel kan følge jer i en mad situation og snakke med jer, omkring Hvad i gør rigtig og forkert? 

energystar skriver:

Min søn har også været utrolig kræsen - som jeg også selv var som barn - og da han var mindre ville han sjældent smage på nyt mad - hvilket jeg heller ikke selv ville som barn, men jeg blev tvunget! 

Jeg har ALDRIG tvunget min søn til at smage på noget han ikke ville og han har altid fået en rugbrød i stedet, hvis ikke han ville spise maden. Hvorfor skal man tvinges eller gå rundt sulten - har jeg aldrig forstået. 

Som han blev ældre spurgte han selv om ikke han måtte smage. I dag er han 10 år og smager frivilligt på ALT mad og spiser næsten alt mad.

Jeg har ting jeg aldrig har smagt og som jeg ikke kunne finde på at smage på. Ingen skulle da nogensinde tvinge mig til fx at smage på makrel!

Jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på, at det bedste er ikke at gøre et stort nummer ud af det. 

Enig 

Tror heller ikke på tvang 

Jeg skal ikke gennemtrumfe noget bare fordi jeg er voksen. Jeg ville selv være utrolig ked af det hvis jeg blev tvunget til at spise snegle bare fordi min mand synes det er lækkert.

Det er helt naturligt at børns smagsløg ikke er som voksne og de udvikler sig med tiden.

Mine har også været kræsne eller hvad man skal kalde det-Men som tiden gik har de spist mere og mere varieret 

Her sætter jeg på bordet så der er noget til alle ,og så spiser man det man har lyst til og til man er mæt. Ingen frustrationer hverken fra børn eller voksne. 

Her i huset skal hun smage på maden - men bestemt ikke spise en hel portion. Det sidste mener jeg ikke der kommer noget godt ud af.

Til gengæld er der heller ikke servering af andet mad eller mad når aftensmaden er forbi. Det er måske sket at hun er kommet sulten i seng et par gange - men det er der ikke nogen der tager skade af - der er jo mad igen om morgenen ...

Nogle gange tager vi fx lidt pasta nudler eller ris fra en ret hvor alt ellers blandes - så glider det nemmere

Hvis vi fx som i går fik wok med kylling og tomatsovs fisker vi lidt nudler fra til hende - som såbliver uden noget - ved siden af det på tallerkenen får hun wokret. Der er ikke flere nudler uden noget end dem hun har fået - det fik hun at vide inden hun startede med at spise. Så smagte hun på alle dele i retten (kylling kun under store protester) og da hun havde gjort det fandt hun ud af hun godt kunne lide alt andet end kylling  

Jeg vil anbefale at i serverer noget i ved han kender et par gange om ugen - det samme mad til alle  

Min søn har også været utrolig kræsen - som jeg også selv var som barn - og da han var mindre ville han sjældent smage på nyt mad - hvilket jeg heller ikke selv ville som barn, men jeg blev tvunget! 

Jeg har ALDRIG tvunget min søn til at smage på noget han ikke ville og han har altid fået en rugbrød i stedet, hvis ikke han ville spise maden. Hvorfor skal man tvinges eller gå rundt sulten - har jeg aldrig forstået. 

Som han blev ældre spurgte han selv om ikke han måtte smage. I dag er han 10 år og smager frivilligt på ALT mad og spiser næsten alt mad.

Jeg har ting jeg aldrig har smagt og som jeg ikke kunne finde på at smage på. Ingen skulle da nogensinde tvinge mig til fx at smage på makrel!

Jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på, at det bedste er ikke at gøre et stort nummer ud af det. 

Er fuldstændig enig. Jeg har opfordret mine børn til at smage, men kunne aldrig finde på at tvinge dem.

Pikku Myy skriver:

Jeg vil ikke sige at min søn nogensinde har været kræsen, men han havde en lang periode da han var 4, hvor han nægtede at smage på noget som helst han ikke kendte. Vi begyndte at blive ret frustrede, og da han snart havde fødselsdag, fortalte vi ham, meget henkastet, om han vidste at når man blev 5 skulle man smage på maden. Så var der en periode, hvor vi snakkede om hvad der skulle ske når han fyldte år: Hvilken kage, sidste fødseldag i børnehaven, hvem skulle inviteres, sikke stor du bliver, og en gang imellem flettede vi ind at så skulle man begynde at smage på maden. Han begyndte også at nævne det selv, og blandt alt det andet, var det jo faktisk lidt spændende. Så blev han 5, og han begyndte at smage på ny mad fra den ene dag til den anden. Nu elsker han at smage på mad.

Det er ikke sikkert at du kan gøre præcis det samme, men måske du blev inspireret til at tænke ud af boxen Held og lykke

Tak for dit svar! Jeg er helt med på Jeres tilgang og jeg synes osse godt om den! Vi brugte den selv ifb. med at han skulle smide bleen...Men jeg tror desværre ikke vi kan bruge samme metode ift. den her problematik, da hans "angst" (det at han nægter) fylder for meget til at kunne arbejde med ham...