Hjælp! kræsen 6-årig dreng!

serinasmor skriver:

Her i huset skal hun smage på maden - men bestemt ikke spise en hel portion. Det sidste mener jeg ikke der kommer noget godt ud af.

Til gengæld er der heller ikke servering af andet mad eller mad når aftensmaden er forbi. Det er måske sket at hun er kommet sulten i seng et par gange - men det er der ikke nogen der tager skade af - der er jo mad igen om morgenen ...

Nogle gange tager vi fx lidt pasta nudler eller ris fra en ret hvor alt ellers blandes - så glider det nemmere

Hvis vi fx som i går fik wok med kylling og tomatsovs fisker vi lidt nudler fra til hende - som såbliver uden noget - ved siden af det på tallerkenen får hun wokret. Der er ikke flere nudler uden noget end dem hun har fået - det fik hun at vide inden hun startede med at spise. Så smagte hun på alle dele i retten (kylling kun under store protester) og da hun havde gjort det fandt hun ud af hun godt kunne lide alt andet end kylling  

Jeg vil anbefale at i serverer noget i ved han kender et par gange om ugen - det samme mad til alle  

 

Sikke en modig datter du har Det lyder som en god metode!

Anonym skriver:

Han skal jo heller ikke gå i seng uden mad. Han bliver jo tilbudt mad, men spiser den ikke fordi han ved han kan styre dig/jer i spisesituationen, og få særbehandling. Han får jo opmærksomhed på denne måde.

Du skriver, at du selv synes du burde kunne begynde at stille krav da han er 6 år. Ja, det kan du. Det er på høje tid, det burde du have gjort for længst.

Jeg synes det er synd for de børn, der bliver gjort kræsne af deres forældre. Så skal de sidde til fødselsdag, i skolen, til legeaftaler osv. og sige "det kan jeg ikke lide", når man tilbyder dem mad.

Lav sund og varieret mad og lad ham hjælpe med at lave den, hjælpe med at smage maden til. Gør ham stolt. Han skal nok spise hvis han bliver sulten.

måsje synes du mit svar er lidt hårdt, men det lyder også til, at du trænger til et lille "spark" for din søns skyld.

Udfordringen er bare at NÅ ind til ham og hjælpe ham til at TURDE smage...Han blokerer fuldstændigt! Vi må sætte os ned og lave en plan...det er ihvertfald ikke særlig rart for nogle af os! 

energystar skriver:

Min søn har også været utrolig kræsen - som jeg også selv var som barn - og da han var mindre ville han sjældent smage på nyt mad - hvilket jeg heller ikke selv ville som barn, men jeg blev tvunget! 

Jeg har ALDRIG tvunget min søn til at smage på noget han ikke ville og han har altid fået en rugbrød i stedet, hvis ikke han ville spise maden. Hvorfor skal man tvinges eller gå rundt sulten - har jeg aldrig forstået. 

Som han blev ældre spurgte han selv om ikke han måtte smage. I dag er han 10 år og smager frivilligt på ALT mad og spiser næsten alt mad.

Jeg har ting jeg aldrig har smagt og som jeg ikke kunne finde på at smage på. Ingen skulle da nogensinde tvinge mig til fx at smage på makrel!

Jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på, at det bedste er ikke at gøre et stort nummer ud af det. 

Tak for dit svar!Jeg kan meget godt følge det du siger - det er osse det jeg hælder til, at der ikke kommer noget godt ud af at presse! Men for filan, hvor er det bare svært for SAMTIDIG ønsker jeg osse bare for ham, at han begynder at turde smage bare lidt nyt en gang imellem! Noget af en dilemma...Jeg tænker lidt: Det minder om det med at smide bleen-problematikken! Skal man aktivt gøre noget som forældre eller skal man bare lade det komme når barnet er klar til det?!

Sprit25 skriver:

Jeg er dybt modstander af den der: børn SKAL spise op og hvis de ikke kan lide hvad der bliver serveret kan de bare undvære. Jeg synes det er nedværdigende overfor et barn. Hvordan ville du have det med at blive tvunget til at spise op? 

Jeg tænker som en anden skrev så sørg for der er noget han kan lide på bordet og lad ham selv vælge. Sig som en anden også forslår at skolebarn smager på maden men så også respektere et nej når han har smagt

Ja, det tænker jeg osse at det kan være 1. skridt! Jeg vil vædde med at han siger NEJ TAK (han er høflig) til ALT vi opfordrer ham til at smage på! 

bumleogtot skriver:

Ja det er frustrerende når de ikke vil spise hvad der kommer på bordet. Mit råd vil være: sørg for der er noget han kan lide på bordet og giv han lidt på tallerkenen af det hele. F.eks. Forloren hare, pasta og grønt. Når han så har spist sin pasta og grønt og vil have mere pasta, så sig stille og roligt at så skal han lige smage på forloren hare. De første mange gange/dage vil han måske protestere og nægte, men hold fast stille og roligt, så han kan mærke hvad du forventer af ham. Med tiden kan du i stedet for at smage, forvente at han spiser f.eks. To kartofler før han får mere kød. På den måde sikrer du dig at han spiser varieret og at han altid får lidt i maven. Sådan gør jeg med min på to og det har den effekt, at han ofte finder ud af at det han ikke vil spise, faktisk smager godt. Og hvis han engang imellem nægter, så er han ikke sulten nok. Han skal vide hvad der forventes af ham - det ved han ikke nu. Eller han har lært, at han godt kan få det mad han vil have og I har vist ham hvordan han lykkes med det. Så mit råd herfra: ingen tvang, ingen råb/skæld ud - bare tydelige forventninger. Håber det lykkes for dig at vende situationen. Også for hans skyld. Han går glip af en masse lækkert mad. 

Tak for dit svar! Det lyder som en rigtig god plan, jeg tænker at det må være udgangspunktet for at hjælpe ham til at åbne op for ny mad! Uha, vi bliver udfordret med de børn!

bumleogtot skriver:

Og så ville jeg også rose ham, når han smager på det han ikke vil spise, så han kan mærke at I er stolte af ham. Så fokus omkring maden bliver positiv. Desuden ville jeg sørge for ikke at have for meget opmærksomhed på ham imens han spiser. Fortæl ham hvad der forventes og snak så om noget andet med din mand, så han kan sidde lidt i fred. Der er sikkert stor fokus lige nu på ham og hvad han spiser/ikke spiser. 

Vi er meget obs. på IKKE at have fokus på ham - det klarer han så til gængæld selv Det er jo desværre med skrig og skrål og stemningen bliver bare derefter...

Jeg var også mega kræsen som barn og er det stadigvæk, men jeg har lært at spise ting jeg måske ikke lige synes er det fedeste.

Reglen var at jeg fik det der blev serveret og jeg skulle smage rigtigt på det inden jeg sagde jeg ikke kunne lide det. Det blev så gjort sådan at jeg var med ude og hjælpe med at handle, putte i kurven, regne ud hvad vi skulle give og have tilbage osv. Jeg hjalp med at lave maden og så lærte jeg at spise med pinde og gjorde det til en leg at skulle spise og se hvad jeg kunne fange med pinde, idag kan jeg fx spise penuts, bambusskud og ærter med pinde. Måske det kan hjælpe aat gøre maden til en form for leg?

Anonym skriver:

Tak for dit svar! Jeg er helt med på Jeres tilgang og jeg synes osse godt om den! Vi brugte den selv ifb. med at han skulle smide bleen...Men jeg tror desværre ikke vi kan bruge samme metode ift. den her problematik, da hans "angst" (det at han nægter) fylder for meget til at kunne arbejde med ham...

Jeg forstår dig som om jeres problem går ud over almindelig kræsenhed.

Din søn er (forholdsvis) stor. Har du spurgt ham, hvordan han selv har det med alt det her med mad? Hvis han er til at snakke med, og gerne vil være med til at finde en løsning, kunne I måske lave en plan med ham. Fx: Han skal smage på en ny ting hver uge, men han vælger (i første omgang) selv hvad det skal være. Det kunne være stegt hakket oksekød. Så er der oksehak på bordet hver aften. Den første aften kan det være han bare lige får det i munden, men spytter det ud igen. Den næste er han forberedt, så det kan være han tygger lidt på det. Og så kan det være at han spiser det. Det kan også være at konklusionen, når ugen er gået, bliver at han ikke kan lide den pågældende ting, men det er vel også fair nok. Næste uge vælger han en ny ting. Når han begynder at være tryg ved formen, kan det være I må begynde at komme med forslag.

Pikku Myy skriver:

Jeg forstår dig som om jeres problem går ud over almindelig kræsenhed.

Din søn er (forholdsvis) stor. Har du spurgt ham, hvordan han selv har det med alt det her med mad? Hvis han er til at snakke med, og gerne vil være med til at finde en løsning, kunne I måske lave en plan med ham. Fx: Han skal smage på en ny ting hver uge, men han vælger (i første omgang) selv hvad det skal være. Det kunne være stegt hakket oksekød. Så er der oksehak på bordet hver aften. Den første aften kan det være han bare lige får det i munden, men spytter det ud igen. Den næste er han forberedt, så det kan være han tygger lidt på det. Og så kan det være at han spiser det. Det kan også være at konklusionen, når ugen er gået, bliver at han ikke kan lide den pågældende ting, men det er vel også fair nok. Næste uge vælger han en ny ting. Når han begynder at være tryg ved formen, kan det være I må begynde at komme med forslag.

Ja, lige præcis! Jeg har egentlig altid betegnet det som "kræsen" - men egentlig stikker det nok meget dybere! Han kan gå helt i panik når der er noget på bordet han ikke kender (vil spise)!  Det var faktisk en rigtig god idé du kom med dér! Det tror jeg vi skal prøve! Har ikke snakket dybere med ham omkring hans "ting" med mad, men det vil han godt kunne rumme tænker jeg! Hvad tænker du umiddelbart indgangs vinklen skal være ift. snakken med ham?? Hvor meget skal vi pådutte ham vores viden/holdning/bekymring - han skal jo virkelig ikke føle at det bliver trukket ned over hovedet på ham?

Jeg er heller ikke tilhænger af tvang! Jeg synes generelt, at madsituationen  skal være hyggelig og sjov. Jeg er heldig at have en datter som ikke er kræsen, og spiser det meste, så mine principper er så heller aldrig blevet sat helt på prøve

Dét jeg bider fast i i dit indlæg er, at han spiser det meste grønt, to slags kød OG kartofler/Pasta. Det lyder ikke helt værst på mig - han kan ikke lide sammenkogte ting. Det kan der være flere årsager til, men  nærliggende er, at man ikke kan se hvad man spiser, når man spiser sammenkogt. Ville i havde mulighed for at lave maden sammen - altså at han hjælper med at lave kødsauce eller lign? Så han ved hvad der er i. Dette kunne måske hjælpe.

Et andet problem med sammenkogt kan være konsistensen - den havde jeg selv, da jeg var lille. Og jeg skal hilse og sige, at jeg var gamle inden jeg lærte at spise det - simpelthen fordi jeg var ved at kaste op, så snart jeg fik det i munden. Mine forældre havde politikken - spis en portion op....og det gjorde jeg så, selvom jeg vitterligt hadede hver mundfuld. Jeg husker det stadig, og vil ALDRIG anbefale nogen at gøre det. Hvis det er konsistensen, så tænker jeg det er om at tage små skridt - måske start med frikadelle og sauce adskilt. Så kør den overpå noget med nogle kødboller i sauce osv...(bare et forslag) - og lad ham hjælpe med at lave det, så han ser, det som sker med maden.

Mht kræsenhed overfor kød har jeg hørt om flere der har haft held med at få børn til at smage på andet ved at lave pindemad. Altså lav en oksefrikadelle/kylling frikadelle m.m og sæt dem på en pind sammen med grønt som han godt kan lide. P

Det bare bare et par forslag -held og lykke med det!