Jeg har været utro.....

Det lyder som om at han ikke ved om du elsker ham? Eller måske at han har brug for bekræftelse omkring at du ved, hvor meget det har gjort ondt på ham?

Loa skriver:

Men stadig. Jeg tror ikke på at det gavner hans tillid eller jeres forhold med en trekant. Enten kan han tilgive eller også kan han ikke..... Vil det ikke pine og plage dig hvis han havde en trekant?

Jo det ville det pt. Jeg er ikke klar til det nu og slet ikke på det grundlag vi gør det ud fra.

Det ændre ikke på, at jeg gør det og bider det i mig, hvis det er det der skal til. Jeg elsker ham så højt og vil gå til verdens ende for ham

Anonym skriver:

Jeg kan kun tage til den modsatte side. Min mand har været mig utro. Det gjorde afsindig ondt. Og jeg havde kun hævn i tankerne og mit mål var at få han til at have det mindst dobbelt så dårligt som jeg. 

Men fandt hurtigt ud af at det kunne jeg ikke bruge til noget og det ville ikke ændre hans handlinger. I stedet valgte jeg at komme videre og få professionel hjælp. Så tog psykolog timer til at bearbejde det. 

Det er nu over et år siden og jeg tænker ikke rigtig over det mere. Jeg stoler på ham igen og vi har nu en sund og rask lille baby sammen

jeg vil anbefale din mand at få noget psykolog hjælp hvis han virkelig vil dig. Tre kanter hjælper intet. 

Tak for dit input.

Han har sagt han gerne vil til psykolog, og det håber jeg også hjælper ham.

Det ændre dog ikke hans syn på en 3 kant endnu.. tror jeg

Mettefpigen skriver:

Jaa, men desværre er det sket... 

Min mening er at i skal have en snak om hvad i gør, at det er jer begge to der skal give jer 100%, og være enige om hvordan det skal gøres... en trekant er ikk vejen for hvordan skulle det hjælpe? Jeg tror simpelthen ikk på at hans følelser forsvinder ved at knalde en anden person... i skal snakke ud om hvorfor jeres situation er endt ud i det, og når hvis/når i begynder at arbejde på det, skal i ALDRIG bruge det imod det hinanden, så ser i fremad og ikk tilbage...

Det lyder som en rigtig god vej at gå.

Jeg tror jeg vil føle mig lidt frem og se hvad han siger til det..

Anonym skriver:

Det er en skidt situation du sidder i 

Jeg tror i har bedst af at snakke det igennem og blive enig om en fælles strategi. 

Hvis strategien så bunder ud i psykologhjælp, trekanter eller noget helt tredie, så er mit bud, at det er det korrekte at gøre for netop jer. 

Held og lykke med det. 

1000 tak, jeg håber du har ret. Ligegyldigt hvad der skal til, så er jeg klar på det.

Saphiira skriver:

Den med trekanten lyder underlig. Det lyder som en dårlig måde at få en trekant på. 

Enten tilgiver man og vil arbejde for forholdet ellers smutter man. 

Det lyder til at I skal have en masse ting snakket igennem. 

JEg føler heller ikke en 3 kant er vejen frem.

Det er der forkerte grundlag der udføres på, og jeg er bange for jeg vil sidde med følelsen af gengæld..

Abracadabra skriver:

Hvis utroskaben bunder i, at I har det elendigt sammen, så er der vel grund til parterapi? 

Overvejer du at forlade ham? 

HAr også tænkt parterapi.

NEJ, jeg overvejer ikke at forlade ham. Det er her jeg hører til. Ham jeg elsker og ham jeg vil blive gammel med.

Anonym skriver:

Jeg tror at med en trekant vil han vise dig hvor ondt det egentlig gør. Kunne du holde ud og se ham med en anden kvinde? nej vel. Han kan heller ikke holde tanke om at du har været sammen med en anden mand ud. Jeg vil ikke råde dig til noget. Håber du får en chance mere.

Det er min frygt du har ret i det. KAn bare ikke se hvad det vil gavne

Anonym skriver:

Tak for dit input.

Han har sagt han gerne vil til psykolog, og det håber jeg også hjælper ham.

Det ændre dog ikke hans syn på en 3 kant endnu.. tror jeg

Nu har jeg som sagt selv fået psykologhjælp. Og mine tanker om hævn osv ændrede sig fuldstændig. Så se hvordan han ser på det når han har fået hjælp. 

Også vil jeg anbefale parterapi. Det fik vi. Det hjalp mig til at forstå. Nu var vores situation så lidt anderledes da det var grundet alkohol og stofmisbrug (hvorfor jeg også skriver anonymt så han ikk hænges ud). 

Anonym skriver:

Hej alle i søde baby brugere.

Jeg har inderligt brug for jeres råd og vejledning.

Jeg har været sammen med min mand i 7 år, været gift i 1år og har 2 børn.

Vores forhold har været fyldt med op og nedture, og i de sidste 3 år, desværre mest nedturer.

Nu er situationen desværre sådan, at jeg har være illoyal overfor mig selv og utroværdig overfor min mand.

Jeg har været utro... første gang i 2013, endda med en jeg kendte.

Igen i år med samme person, som endte i samleje, samt en anden som jeg ikke kendte. Ikke med samleje.

I begge situationer, har vi haft krise på hjemmefronten. OG med krise, mener jeg krise. Skal vi være sammen eller ej krise.

Jeg har i de sidste 3 år, ikke følt mig værdsat, begæret eller lykkelig. Jeg har inderligt manglet det. Min kærlighedsbeholder har ikke bare været tom, den har været mere end det.

Jeg er klar over at handlingen er helt og aldeles mig og mit ansvar. Jeg ved den er affødt, af vores begge handlinger og forsømmelse af hinanden. Det her er ikke en undskyldning. Utroskab er forkert.

Jeg har fortalt min mand det. Vi vil gerne det her forhold begge 2, og har derfor valgt at arbejde på det.

Mit spørgsmål er så, hvordan gør jeg?

Han ved det ikke. Han har foreslået jeg giver ham en 3kant med en anden pige. Hvis jeg kun kan give det 1 gang, vil han alt med hende. Kys kneppe etc. Det har jeg det utrolig svært ved, også selvom jeg har været utro. Han har svært ved at forstå hvorfor det ikke er det nemmeste i verden for mig, fordi han på den måde vil kunne se, at det jeg har lavet ikke betød noget.

Jeg har svært ved ikke at se det som en form for gengæld, og egentlig også svært ved at forstå, at seksuelle handlinger/ydelser, kan rette op på tilliden og forholdet.

 

Udover det, så må jeg heller ikke rigtig give utryg for min ulykke og tristhed omkring det hele. Jeg skal helst løfte ham op hver dag. Det synes jeg er hårdt. Det gør ondt at få smidt i hovedet, at det jeg har gjort skal have leve med hver dag.

Det er jeg fuldstændig klar over. Jeg ved jeg har gjort det mest selviske i verden. Jeg ved min handling ikke ændres af jeg angre.

Jeg fortryder det jeg har gjort mod ham, noget så forfærdeligt. Mit hjerte bløder når jeg ser hvor trist han er

Er nogen af jer kommet igennem, den slags tillidsbrud? Hvad gjorde i eller jeres partner ?

 

På forhånd tak - ps. ingen sviner for mine handlinger, jeg er fuldt ud klar over hvilket dårlig menneske, og partner jeg har været.

 

 

Det lyder ikke længere som om I er gode for hinanden.

Enten tilgiver man og arbejder på at finde hinanden sammen mha parterapi/sexolog o.lign. Eller også siger man tak for kampen og går hver til sit. 

Man forslår IKKE en trekant, hvad i alverden skulle det hjælpe? ?

Pøj pøj med det.