Anonym skriver:
Hej alle i søde baby brugere.
Jeg har inderligt brug for jeres råd og vejledning. 
Jeg har været sammen med min mand i 7 år, været gift i 1år og har 2 børn.
Vores forhold har været fyldt med op og nedture, og i de sidste 3 år, desværre mest nedturer.
Nu er situationen desværre sådan, at jeg har være illoyal overfor mig selv og utroværdig overfor min mand.
Jeg har været utro... første gang i 2013, endda med en jeg kendte.
Igen i år med samme person, som endte i samleje, samt en anden som jeg ikke kendte. Ikke med samleje.
I begge situationer, har vi haft krise på hjemmefronten. OG med krise, mener jeg krise. Skal vi være sammen eller ej krise.
Jeg har i de sidste 3 år, ikke følt mig værdsat, begæret eller lykkelig. Jeg har inderligt manglet det. Min kærlighedsbeholder har ikke bare været tom, den har været mere end det.
Jeg er klar over at handlingen er helt og aldeles mig og mit ansvar. Jeg ved den er affødt, af vores begge handlinger og forsømmelse af hinanden. Det her er ikke en undskyldning. Utroskab er forkert.
Jeg har fortalt min mand det. Vi vil gerne det her forhold begge 2, og har derfor valgt at arbejde på det.
Mit spørgsmål er så, hvordan gør jeg?
Han ved det ikke. Han har foreslået jeg giver ham en 3kant med en anden pige. Hvis jeg kun kan give det 1 gang, vil han alt med hende. Kys kneppe etc. Det har jeg det utrolig svært ved, også selvom jeg har været utro. Han har svært ved at forstå hvorfor det ikke er det nemmeste i verden for mig, fordi han på den måde vil kunne se, at det jeg har lavet ikke betød noget.
Jeg har svært ved ikke at se det som en form for gengæld, og egentlig også svært ved at forstå, at seksuelle handlinger/ydelser, kan rette op på tilliden og forholdet.
Udover det, så må jeg heller ikke rigtig give utryg for min ulykke og tristhed omkring det hele. Jeg skal helst løfte ham op hver dag. Det synes jeg er hårdt. Det gør ondt at få smidt i hovedet, at det jeg har gjort skal have leve med hver dag.
Det er jeg fuldstændig klar over. Jeg ved jeg har gjort det mest selviske i verden. Jeg ved min handling ikke ændres af jeg angre.
Jeg fortryder det jeg har gjort mod ham, noget så forfærdeligt. Mit hjerte bløder når jeg ser hvor trist han er
Er nogen af jer kommet igennem, den slags tillidsbrud? Hvad gjorde i eller jeres partner ?
På forhånd tak - ps. ingen sviner for mine handlinger, jeg er fuldt ud klar over hvilket dårlig menneske, og partner jeg har været.
Jeg kan kun tage til den modsatte side. Min mand har været mig utro. Det gjorde afsindig ondt. Og jeg havde kun hævn i tankerne og mit mål var at få han til at have det mindst dobbelt så dårligt som jeg.
Men fandt hurtigt ud af at det kunne jeg ikke bruge til noget og det ville ikke ændre hans handlinger. I stedet valgte jeg at komme videre og få professionel hjælp. Så tog psykolog timer til at bearbejde det.
Det er nu over et år siden og jeg tænker ikke rigtig over det mere. Jeg stoler på ham igen og vi har nu en sund og rask lille baby sammen
jeg vil anbefale din mand at få noget psykolog hjælp hvis han virkelig vil dig. Tre kanter hjælper intet.
