Jeg har været utro.....

Var det ikke en ide at i satte jer ned og snakkede sammen? :) stille og roligt og får en god snak? så i får taget fat om det hele og uden at begynde og beskylde hinanden for det ene og det andet. Det hjælper altså mere end man lige regner med :) Hvis det er noget der bliver brugt imod den anden hele tiden så kommer det altså til at gå ret meget den forkerte vej. Hvis i elsker hinanden skylder i også hinanden at få arbejdet på det og komme videre :)

Super meget held og lykke herfra :)

Frustreret13 skriver:

Ja, jeg har aldrig været I tvivl. Det er dét der gør alt det her fuldkommen åndssvagt. Jeg elsker hende mere end nogen anden kvinde jeg nogensinde har elsket. Var det ikke tilfældet, så var jeg gået, præcis som i mit tidligere ægteskab. 

 

Men tror du hun har det lige sådan når hun har været utro, ikke bare 1 men flere gange??? 

Sorry, men hvis man virkelig elsker en anden så udsætter man ikke vedkommende for utroskab.....

Carina:-) skriver:

Samme tanke. Det virker ærligt talt besynderligt at han lige skulle få nys om at hun sidder herinde og laver indlæg. Og så selv få lyst til at lave en profil. Jeg kan tage fejl men så synes jeg ærlig talt i skulle slukke jeres computer og begynde at tale sammen istedet for at lave en soap opera online. 

Hans profil blev lavet den 10.aug, hendes indlæg er fra i dag..

Men tror nu mere at det bare er en, der har skrevet det første og så har lavet et nyt og nu sidder med to profiler.
For synes det er mærkeligt at de begge to vælger at komme herind og lave indlæg, med 6dages mellemrum.

Måske den sammen som kedede sig voldsomt forleden dag, med de der barnedåber...

Synes i hvert det er mærkeligt at de sidder i hvert deres rum og ned hakker hinanden på en babyside.. Det er for latterligt, om man kommer op og skændes face to face eller ej.

Ærligt, det første jeg tænker er. 

Du skriver i har været gift i 1 år men at du har været i tvivl om du var lykkelig i 3 år, hvorfor (undskyld mit sprog) helvede gifter man sig med en man ikke ved om man er lykkelig med. Det synes jeg er at skide på en andens følelser! 

Anonym skriver:

Hej alle i søde baby brugere.

Jeg har inderligt brug for jeres råd og vejledning.

Jeg har været sammen med min mand i 7 år, været gift i 1år og har 2 børn.

Vores forhold har været fyldt med op og nedture, og i de sidste 3 år, desværre mest nedturer.

Nu er situationen desværre sådan, at jeg har være illoyal overfor mig selv og utroværdig overfor min mand.

Jeg har været utro... første gang i 2013, endda med en jeg kendte.

Igen i år med samme person, som endte i samleje, samt en anden som jeg ikke kendte. Ikke med samleje.

I begge situationer, har vi haft krise på hjemmefronten. OG med krise, mener jeg krise. Skal vi være sammen eller ej krise.

Jeg har i de sidste 3 år, ikke følt mig værdsat, begæret eller lykkelig. Jeg har inderligt manglet det. Min kærlighedsbeholder har ikke bare været tom, den har været mere end det.

Jeg er klar over at handlingen er helt og aldeles mig og mit ansvar. Jeg ved den er affødt, af vores begge handlinger og forsømmelse af hinanden. Det her er ikke en undskyldning. Utroskab er forkert.

Jeg har fortalt min mand det. Vi vil gerne det her forhold begge 2, og har derfor valgt at arbejde på det.

Mit spørgsmål er så, hvordan gør jeg?

Han ved det ikke. Han har foreslået jeg giver ham en 3kant med en anden pige. Hvis jeg kun kan give det 1 gang, vil han alt med hende. Kys kneppe etc. Det har jeg det utrolig svært ved, også selvom jeg har været utro. Han har svært ved at forstå hvorfor det ikke er det nemmeste i verden for mig, fordi han på den måde vil kunne se, at det jeg har lavet ikke betød noget.

Jeg har svært ved ikke at se det som en form for gengæld, og egentlig også svært ved at forstå, at seksuelle handlinger/ydelser, kan rette op på tilliden og forholdet.

 

Udover det, så må jeg heller ikke rigtig give utryg for min ulykke og tristhed omkring det hele. Jeg skal helst løfte ham op hver dag. Det synes jeg er hårdt. Det gør ondt at få smidt i hovedet, at det jeg har gjort skal have leve med hver dag.

Det er jeg fuldstændig klar over. Jeg ved jeg har gjort det mest selviske i verden. Jeg ved min handling ikke ændres af jeg angre.

Jeg fortryder det jeg har gjort mod ham, noget så forfærdeligt. Mit hjerte bløder når jeg ser hvor trist han er

Er nogen af jer kommet igennem, den slags tillidsbrud? Hvad gjorde i eller jeres partner ?

 

På forhånd tak - ps. ingen sviner for mine handlinger, jeg er fuldt ud klar over hvilket dårlig menneske, og partner jeg har været.

 

 

For mig lyder der som om din mand er på vej væk, og at han udnytter siturationen til at være sammen med andre hvor det ikke er utroskab.

Prøv at tænk hvad ud har nu og hvad du får hvis vi går fra hinande, det kan være du bliver glader og en bedre mor for dine bærn ved at i ikke bor sammen.  Nu kender jeg dig ikke men tænker bare at du skal overveje rigtig meget om forholdet er godt for dig selv 

Frustreret13 skriver:

100% ægte desværre. Jeg sidder i køkkenet og hun i stuen.

Så kan du da passende fortælle hvordan en trekant gør sagen bedre

Vi lukker tråden her efter ønske fra TS. 

Mvh. Staff.