Anonym skriver:
Tusind tak for et brugbart indlæg.
jeg er meget lidt inde over og det samme er min kæreste. Det har været svigermor og Svigerfar det har styret det hele og det hele er kommet lidt som et chok for os. I sidste uge havde han en aftale med dem om At mødes og tale om hvordan og hvorledes, da de spurgte om han havde tid til at hjælpe 1 bestem dag, det sagde han selfølgelig ja til og på den aftalte dag(torsdag) kørte han afsted for at tale med dem, men hans mor ringede og aflyste. Dagen efter (fredag) modtog han mailen fra kommunen.
Vi ved ærlig talt ikke særlig meget da vi aldrig har været inde over de praktiske ting efter deres ønske.
Jeg har forstår godt han må have det enormt svært og jeg ved han er frustreret og vi prøver så godt vi kan at være der, men det er ikke let.
Jeg ville super gerne have super overskud, men det har vi bare ikke pt. Kigger jeg på mit eget liv kan jeg ikke en gang overskue det, da vi bare pt sidder i en svær situation, som jeg ikke lige kan se mig ud af og har en kæreste der er ved og falde fra hinanden af bekymringer og stress.
jeg blev selv udskrevet fra sygehuset igår og er i fare for at miste vores ufødte datter.
jeg er ikke ufølsom, men jeg kan ikke give mere end jeg har og min kæreste lukker helt ned fordi han ikke magter mere
Det er helt sikkert ikke nemt, og jeg kender godt følelsen af ikke at magte andres problemer, oveni sine egne. Min erfaring er dog at når man bruger krudt på at løse andres problemer, tager det fokus væk fra ens egne, og det synes jeg faktisk er rigtigt rart 
hvis jeg var jer, ville jeg tage en snak med din svigermor, evt sammen med svigerfar, få lavet en liste over ting der skal gøres og hvem der gør det. Nogle af tingene kan også "bare" være at kontakte kommunen og få tingene rodet ud.
Hvem har besluttet hvilken dag han flytter? Er det på overtagelsesdatoen, er det pga flyttemænd eller lign? Hvorfor er der ikke mulighed for at hans hjælper/bostøtte eller lign kan deltage? Som jeg forstår det, er der mange ting, der ikke behøver at være på dagen.
Snak tingene igennem, og lav en slagplan. Det hjælper som regel på frustrationerne.