Pårørende flytning hvor ligger ansvaret?

Yurie skriver:

Kan hans støtteperson ikke Være der den dag, hvis i bare sørge for flyttemænd og vogn? (Som faren selv betaler) han forstår ham vel.

Som jeg har forstået kan han ikke den dag

Anonym skriver:

Det vil jeg forslå

dog er problemet stadig han skal have en hos sig hele tiden der kan hjælpe med at tale for ham da han ikke selv kan og vi har bare ikke tiden overskuddet osv.

Har han ikke en ven eller en nabo der kan hjælpe? Eller er det jo måske maks 5-6 timer I skal sætte af til at hjælpe.

Anonym skriver:

Som jeg har forstået kan han ikke den dag

Så må i finde en der kan, hjælpe jer. Personen skal jo bare være taleperson for din svigerfar. Der må da være en eller anden der kan forstå ham der kan. 

Skal der være præcis om 14 dage? De kan vel godt komme en dag før og flytte hans ting, så han er klar til at flytte om 14dage.

Svigerfar vil flytte. 

Bor han nu i lejligheden??  

Det tager ik mange min at smide i flyttekasser oflytte. Men det er tidskrævende at indrette et nyt hjem ordne og sortere. 

Har i tiden til det????  Tror ik rigtig man kan søge hjælp omdette.  

Anonym skriver:

Han har en økonomisk værger, da han ikke selv kan.

vi kan og vil ikke påtage os det ansvar, da vi ikke har tiden eller overskuddet(så må alle mene hvad de vil om det)(væger/fuldmagt menes der her)

jeg forstår ikke hvordan det kan være min kærestes økonomiske byrde at betale for hans far?(nu er det ikke økonomi, pt men kan stadig ikke forstå hvordan det kan være vores ansvar økonomisk)

ja, det er psykisk hårdt. Nu er det dog praktisk hjælp og ikke økonomisk der søges her. Vi kan ikke bare smide alt 14 dage inden og er i tvivl om hvor vidt det er rigtig at vi skal det.

jeg forstår godt det kan virke forkert og støde folk, men vi er pt som familie helt ophængt og har ikke overskud/tid osv til

pludselig også at skulle stå med hele dette ansvar.

Så må der prioriteres. - som familie plejer man at hjælpe hinanden i sådanne situationer. Er sikker på studie kan acceptere et par dages fri.

det tager sjældent 14 hele dg med en flytning. I har tiden nu til at arrangere et par dages hjælp.

hvad med din kæreste og dennes mor sammen får pakket en dag og derefter sørger for at bestille et par flyttefolk. Koster typisk ml. 1000-1500 kr.

hvis du ikke er i stand til at hjælpe fysisk pga din graviditet ku du evt. Sørge for lidt mad til dem imens og koordinere med flyttefolk pr. Telefon.

Du, kæresten eller ekskonen kunne evt, være der den time der vil tage for flyttemændene og derved hjælpe med kommunikationen.Blot et positivt forslag. 

Stakkels din kæreste far der står i denne situation. Ønsker ihvertfald min søn ville prioritere og være der for mig, hvis jeg stod i en sådan situation.

Anonym skriver:

Tak for svar. Det der er brug for hjælp til som jeg har forstået det kan bare ikke klares af et flytte firma. Jeg er nok farvet og frustreret over at vi skal stå med ansvaret for ham og hans valg om at flytte. Vi er brugt op og er selv presset på egen front. Vi står allerede for når han vil på ferie, hans sommerhus han ikke magter men nægter at sælge og vi kan ikke m ere. Han kan intet og vil alt. Vi orker ikke mere og et eller andet sted forstår jeg simpelhen ikke at vi skal vedblive med at tvinges til at stå for alt dette. At vi ikke kan sige nej. Jeg ved det er hans far, men vi kan ikke mere.

et flyttefirma kan jo ikke hjælpe, med at forstå ham, de kan ikke støtte ham ind og ud, hjælpe ham med at komme på plads osv osv de kan rykke ting fra a til b men ikke alt det andet.

undskyld, er bare så frustreret over det hele og sider bare her og kan og må intet og presset er så stort

Lige nu syntes jeg det er dybt uretfærdigt at man ikke har mulighed for at sige det kan vi ikke.

Det ER frustrerende, men desværre sådan det er. Men så må i sige fra DER hvor det giver mening. Fx sommerhus og ferie. Men hvis flytningen er af praktiske årsager fx pga hans handicap så må i desværre smørre ærmerne op.

håber i finder en løsning  og så må han op med pungen for at betale et flyttefirma og et malerfirma og evt rengøringsfirma til at gøre det grove arbejde 

Når kærestens far selv har taget beslutning om at flytte, så må han vel også have gjort sig nogle tanker om, hvordan det skulle kunne foregå? Han har måske selv pengene til at flyttemænd, der kan komme og hjælpe med flytningen? Måske flytningen skulle være en dag, hvor hans støtteperson kan være tilstede

Hvad får han ellers af hjælp? Han må have en sagsbehandler, eller lignende - hvad siger han/hun? Hvad med hjerneskadekoordinatoren i hans kommune? Eller den kommune han flytter til? Det er nok der han skal starte, tænker jeg, og ikke hos den kommune han flytter fra.

Har han en bostøtte eller en personlig hjælper? Der ER mulighed for hjælp efter forskellige paragraffer, men kommunen kan nogle gange være svære at navigere. Som jeg ser det, så gør I det enten for ham, eller også hjælper I svigermor med at tage fat i kommunen og får fundet en løsning. Det lyder som om der er flere ting, der skal på plads, og din svigermor lyder til at have brug for hjælp og støtte her også. Start med hans sagsbehandler.

Hvorfor flytter han? 

Og jeg ved godt at I har jeres eget liv, og han sandsynligvis er gnaven og krævende og meget andet... Men prøv at forestille dig et øjeblik at det skete for dig, at du pga. en hjerneblødning endte som fange i din egen krop, med et sprog der er svært at forstå og ikke længere i stand til noget så simpelt som at koordinere en flytning, eller styre din egen økonomi? For slet ikke at snakke om de fysiske begrænsninger. Og sikkert heller ikke noget håb om at det ændrer sig.

Forestil dig - bare et øjeblik - ydmygelsen, frustrationerne og vreden og afmagten som han føler....

og så åbn øjnene og kig på dit eget liv... Og så tag en dyb indånding, skub irritationen til side og find tiden/overskuddet til at hjælpe ham.

Anonym skriver:

Som jeg har forstået kan han ikke den dag

Og skal din mand arbejde hver eneste dag de næste 14dage?

Der er weekender og hvis han siger på sit arbejde, at han skal hjælpe sin far med at flytte næste weekend, er jeg sikker på at han kan få en fri dag..

Jeg ved godt at det er frusterende, når der sker meget i ens eget liv, men det er hans far, og han har brug for hjælp, og så synes jeg faktisk det er lidt trist, at det skal gøres til så mange problemer. 

Så find en dag, hvor din kæreste har fri, sammen med svigermor, få en til at passe jeres barn, og tag med derhen, du kan sagtens sidde på en stol og sortere ting, ligge ned i kasser, uden at det bliver overanstrengede. Så tænker jeg at det ikke tager så lang tid at få pakket tingene ned, så får i lejet nogle flyttemænd, hvis i ikke kender nogen der kan hjælpe. De flytter tingene til den nye lejlighed, og så bliver de ting som han har brug for ud, først og resten kan vel godt stå lidt.
Støttepersonen kan vel så også hjælpe, når personen kan. Det er vel ikke en bestemt dato indpakning og flytningen skal foregå.

Skouboe skriver:

Hvad får han ellers af hjælp? Han må have en sagsbehandler, eller lignende - hvad siger han/hun? Hvad med hjerneskadekoordinatoren i hans kommune? Eller den kommune han flytter til? Det er nok der han skal starte, tænker jeg, og ikke hos den kommune han flytter fra.

Har han en bostøtte eller en personlig hjælper? Der ER mulighed for hjælp efter forskellige paragraffer, men kommunen kan nogle gange være svære at navigere. Som jeg ser det, så gør I det enten for ham, eller også hjælper I svigermor med at tage fat i kommunen og får fundet en løsning. Det lyder som om der er flere ting, der skal på plads, og din svigermor lyder til at have brug for hjælp og støtte her også. Start med hans sagsbehandler.

Hvorfor flytter han? 

Og jeg ved godt at I har jeres eget liv, og han sandsynligvis er gnaven og krævende og meget andet... Men prøv at forestille dig et øjeblik at det skete for dig, at du pga. en hjerneblødning endte som fange i din egen krop, med et sprog der er svært at forstå og ikke længere i stand til noget så simpelt som at koordinere en flytning, eller styre din egen økonomi? For slet ikke at snakke om de fysiske begrænsninger. Og sikkert heller ikke noget håb om at det ændrer sig.

Forestil dig - bare et øjeblik - ydmygelsen, frustrationerne og vreden og afmagten som han føler....

og så åbn øjnene og kig på dit eget liv... Og så tag en dyb indånding, skub irritationen til side og find tiden/overskuddet til at hjælpe ham.

Tusind tak for et brugbart indlæg.

jeg er meget lidt inde over og det samme er min kæreste. Det har været svigermor og Svigerfar det har styret det hele og det hele er kommet lidt som et chok for os. I sidste uge havde han en aftale med dem om At mødes og tale om hvordan og hvorledes, da de spurgte om han havde tid til at hjælpe 1 bestem dag, det sagde han selfølgelig ja til og på den aftalte dag(torsdag) kørte han afsted for at tale med dem, men hans mor ringede og aflyste. Dagen efter (fredag) modtog han mailen fra kommunen.

Vi ved ærlig talt ikke særlig meget da vi aldrig har været inde over de praktiske ting efter deres ønske.

Jeg har forstår godt han må have det enormt svært og jeg ved han er frustreret og vi prøver så godt vi kan at være der, men det er ikke let. 

Jeg ville super gerne have super overskud, men det har vi bare ikke pt. Kigger jeg på mit eget liv kan jeg ikke en gang overskue det, da vi bare pt sidder i en svær situation, som jeg ikke lige kan se mig ud af og har en kæreste der er ved og falde fra hinanden af bekymringer og stress.

jeg blev selv udskrevet fra sygehuset igår og er i fare for at miste vores ufødte datter.

jeg er ikke ufølsom, men jeg kan ikke give mere end jeg har og min kæreste lukker helt ned fordi han ikke magter mere