Anonym skriver:
Det er mig der står for hus og bil men han betaler jo halvdelen af alle regninger og derfor vil jeg være nødsaget til at sælge hvis jeg smider ham ud lige nu medmindre jeg kan låne 25000 ca et eller andet sted.
Det gør det noget nemmere for dig, at du er tinglyst ejer af hus og bil, da du jo så selvfølgelig kan beholde begge dele og bede den kommende eksmand flytte ud.
I forhold til din økonomiske situation har du så råd til at betale manden hans andel af boet, når I skal have foretaget en bodeling? Her går jeg ud fra, at I ikke har særeje og, at I ikke ejer andre store værdier end dit hus og din bil. Har I særeje eller har manden f.eks. en stor opsparing, virksomhed eller lignende, er det en anden situation. Ejer din mand intet af værdi, har han jo krav på halvdelen af dine værdier, når boet skal gøres op efter en skilsmisse. I helt særlige tilfælde kan han også have kompensationskrav, hvis han har været med til at betale dit hus og bil.
Der er mange ting at få styr på i forbindelse med skilsmisse, men det lyder som om, du er godt på vej med at få et overblik over de praktiske og økonomiske ting efter en skilsmisse.
Anmeld
Citér