Organdonation

Her må de rippe alt indvendigt, de skal blot sy mig pænt sammen igen og give mig kluns på... Så er der ingen der kan se hvad de har taget af mig. 

Det kan være mig selv der står i en situation og har behov for noget der er doneret af et andet menneske, så giver gerne igen.

Jeg er også bloddonor, på trods af at jeg har skræk for nåle, men pt må de ikke tappe mig da jeg har haft modersmærkekræft.. 

Blop2 skriver:

Har set, at der bliver snakket en del om organdonation i fjernsynet i denne uge.

Jeg har aldrig selv sådan tænkt over dette emne før, og har derfor heller ikke taget stilling til det endnu.

Men blev nysgerrige på hvad andre har valgt og hvorfor, hvis der er nogen der vil dele det?

Nogen som vil dele deres valg og tanker omkring dette emne?

Ja, gjorde jeg for mange år siden, udfyldte donorkort og havde i pungen, og for ca 10 år siden kunne jeg melde til via brev så det kom i deres database, så skrev mig op der. Tjekkede for nyligt via nem ide at jeg var skrevet op, og detvar jeg heldigvis. Jeg har sagt ja til fuld tilladelse, har dog lavet accept af pårørende. Jeg håber de vil respektere mit ønske, men skal ikke være et problem hvis det rammer skadeligt på feks mine børn. når det er muligt ønsker jeg også at blive bloddonor  

Blop2 skriver:

Har set, at der bliver snakket en del om organdonation i fjernsynet i denne uge.

Jeg har aldrig selv sådan tænkt over dette emne før, og har derfor heller ikke taget stilling til det endnu.

Men blev nysgerrige på hvad andre har valgt og hvorfor, hvis der er nogen der vil dele det?

Nogen som vil dele deres valg og tanker omkring dette emne?

Tog stilling som 14 årig. Mest naturlige valg. Har begrænset tilladelse på mit kort af 1: Har været ryger siden jeg var 12-14, er dog stoppet i januar i år. Men ikke sikker på mine lunger er så gode. 2: De må ikke tage mine øjne, hud eller hjertet. Der er bare noget der for mit vedkommende, indtil videre et nogo. Men kan ændre mening mange gange endnu men indtil da så er det sådan det er. 

Skulle det værst tænkelige ske er vi alle organdonorer herhjemme, både jeg og børnene, dog med forbehold. Kan simpelthen ikke tåle tanken om at nogen skal stå og skrælle vores hud og hornhinder af  Det er dog noget jeg arbejder på, men tror desværre ikke jeg ændrer holdning. Alt andet må de gerne få - har selv en veninde hvis lille datter modtog et nyt hjerte, hun ville ikke have overlevet uden. Synes man burde gøre som i Norge og lave organdonation "obligatorisk".. Obligatorisk på den måde, at alle automatisk er meldt til som organdonor, men at man til enhver tid kan melde sig fra. Tror rigtig mange I Danmark gerne vil, men glemmer at melde sig til. I Norge er procentdelen af organdonorer skyhøjt, fordi det fungerer på den måde

Ja, jeg er organdonor. Jeg håber selvfølgelig ikke det bliver aktuelt - men skulle det blive det, så kan jeg ikke se hvorfor mine organer skal rådne op, imens der måske er nogen der dør, men som kunne have levet videre med dem... man kan jo så redde op til flere menneskeliv selvom man er død.

Som andre skriver, så vil jeg jo også gerne selv modtage - eller have mine nærmeste modtager, hvis det skulle blive aktuelt. Og så må jeg ærligt indrømme, at jeg synes det er lidt hyklerisk, hvis man ikke selv vil være en del af det register, der potentielt kan redde én selv eller ens nærmeste. 

MEN det vigtigste er at tage stilling, så ens pårørende ikke skal stå med den svære beslutning. 

Jeg kender selv en der har modtaget en nyre for en del år siden. 

loop skriver:

Jeg har sagt nej.

Jeg ønsker på nuværende tidspunkt heller ikke at modtage.

Men hvis man har sagt nej, og gerne vil modtage, ser jeg ikke noget problem i det. Jeg går ikke ind for noget-for-noget princippet. Dem der siger ja, regner jeg med gør det af en grund, og grunden bør for mig ikke være, at andre gør tilsvarende til gengæld.

Jeg mener heller ikke man skal tvinges til at tage stilling. Ens egen krop, den må man da stadig beholde for sig selv, både som levende og død. Der er rigeligt med regler i samfundet i forvejen. Lad dem der vil donere gøre det, og lad resten være i fred.

Der er selvfølgelig ingen der skal tvinges til at være donor. Men alle burde tage stilling. Problemet ligger jo netop i, at der er rigtig mange der ikke har taget stilling (i hvert fald ikke officielt). 

Rigtig mange af dem som ikke har taget stilling, ville gerne donore - men når de ikke har tilkendegivet det, så kommer familien til at stå med valget, og i mange tilfælde vil det blive et nej (hvis de ikke kender afdødes holdning) når de står og sørger over deres kære. 

For det første er det ikke rart for familien at stå med det valg. For det andet er det da virkelig ærgeligt, hvis der går organer "til spilde" fra én der reelt gerne ville donere - imens folk dør på ventelisterne. 

Jegermoar skriver:

Jeg har sagt delvist ja. Har undladt hud og hornhinder, svært at forklare men det er for tæt på de efterladte, noget der er næsten synligt! Ej svært at forklare..håber i forstår. Men som andre siger så mener jeg osgå at vil have - må man give hvis man kan. Har endnu ikke tilmeldt mig som bloddoner - men har tænkte det i mange år...har det bare svært med nåle!!!

Jeg kan sagtens forstå dig. Da jeg tilmeldte mig som donor som 18-årig valgte jeg også dette fra. Kunne slet ikke have tanken. 

Men siden da har jeg ændret det til fuld tilladelse. 
Dine pårørende vil ikke kunne se det.

http://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE4299725/Organdonorer+holder+fast+i+%C3%B8jne+og+hud/ 

Har set, at der bliver snakket en del om organdonation i fjernsynet i denne uge.

Jeg har aldrig selv sådan tænkt over dette emne før, og har derfor heller ikke taget stilling til det endnu.

Men blev nysgerrige på hvad andre har valgt og hvorfor, hvis der er nogen der vil dele det?

Nogen som vil dele deres valg og tanker omkring dette emne?

JA, det har jeg! Den dag jeg blev 18 sendte jeg det afsted. Dvs. tilbage i 1996... 

Jeg har gjort det af ren og skær hensyn til min familie, hvis de en dag skal tage valget! Det valg stod min mor, min søster og jeg selv for for 20 år siden, da min far døde af en arbejdsulykke. Det er bestemt ikke et nemt valg, når man står og snakker med overlægen at ens far aldrig vågner op igen - og samtalen går ind på om de må tage organer 

Jeg har sagt JA til at de må tage alt de kan bruge, hvis det kan bruges - dog med accept af pårørende 

Jeg har været donor siden jeg blev 18. De må tage rub og stub. Jeg har truffet den beslutning fordi jeg ikke vil have at min familie skal tage stilling til den slags midt i at have mistet. 

Jeg har hverken sagt ja eller nej til organdonation.
Men har fortal min familie at hvis der skulle ske mig noget ville jeg på ingen måde have noget imod at kunne bruges til at rede andre menneske liv, men at det er dem som i sidste ende må finde ud af om de vil kunne leve med det