Organdonation

Har set, at der bliver snakket en del om organdonation i fjernsynet i denne uge.

Jeg har aldrig selv sådan tænkt over dette emne før, og har derfor heller ikke taget stilling til det endnu.

Men blev nysgerrige på hvad andre har valgt og hvorfor, hvis der er nogen der vil dele det?

Nogen som vil dele deres valg og tanker omkring dette emne?

Blop2 skriver:

Har set, at der bliver snakket en del om organdonation i fjernsynet i denne uge.

Jeg har aldrig selv sådan tænkt over dette emne før, og har derfor heller ikke taget stilling til det endnu.

Men blev nysgerrige på hvad andre har valgt og hvorfor, hvis der er nogen der vil dele det?

Nogen som vil dele deres valg og tanker omkring dette emne?

Jeg har været fuld organdoner i 10 år (er 30 nu) og har altid mit donerkort på mig. 

Jeg valgte at blive organdoner fordi jeg er sund og rask og der er så mange mennesker der har brug for organer. Og når jeg alligevel er død så skal jeg ikke bruge dem til noget mere. Så hvis jeg kan hjælpe med at redde liv på den måde så tá hvad man kan bruge. 

Valgte ligeledes organdoner for at min familie ikke skal stå med den beslutning hvis jeg skulle gå hen og dø om de ville lade folk bruge mig på den måde.

For mig er organdonation lidt det samme som hvis jeg går på gaden med en sandwich jeg ikke kan spise mere. Så smider jeg den heller ikke bare ud hvis der sidder en hjemløs og er sulten. Så får han den. 

De må tage det hele uden at spørge familien først

Jeg har sagt delvist ja til organdonation. Der er visse ting jeg ikke have "krænket" hvis man kan sige det sådan, og andre ting som at hvis det ikke er beskadiget når jeg dør, så bør andre for glæde af det.

dorthemus skriver:

De må tage det hele uden at spørge familien først

Det er noget nyt så. Da min stedfar døde pludseligt for snart 10 år siden. Der skulle hans søster tage stilling til om de måtte bruge hans organer til donation. Det samme skulle min farmor da min farfar døde for 4 år siden. 

Blop2 skriver:

Har set, at der bliver snakket en del om organdonation i fjernsynet i denne uge.

Jeg har aldrig selv sådan tænkt over dette emne før, og har derfor heller ikke taget stilling til det endnu.

Men blev nysgerrige på hvad andre har valgt og hvorfor, hvis der er nogen der vil dele det?

Nogen som vil dele deres valg og tanker omkring dette emne?

Jeg har taget stilling, og det blev et stort fedt JA Gjorde det den dag jeg fyldte 18, men har egentlig været afklaret med det siden jeg var en 12-13 år. Fortalte allerede dengang mine forældre, at skulle der ske mig noget, ville jeg donere mine organer. 

Hvis jeg kan redde liv efter min død, vil jeg da gerne det. Og jeg har lidt den holdning, at hvis man ikke vil af med dem, så kan man heller ikke modtage...

Diosa85 skriver:

Det er noget nyt så. Da min stedfar døde pludseligt for snart 10 år siden. Der skulle hans søster tage stilling til om de måtte bruge hans organer til donation. Det samme skulle min farmor da min farfar døde for 4 år siden. 

Nej, man har altid (i hvert fald siden jeg fyldte 18 for 6 år siden og tilmeldte mig) kunne bestemme at familien ikke kan modsige ens valg. Problemet opstår, hvis man ikke har taget stilling. Eller hvis man har sagt, at man gerne vil, men familien må bestemme

Anpau skriver:

Nej, man har altid (i hvert fald siden jeg fyldte 18 for 6 år siden og tilmeldte mig) kunne bestemme at familien ikke kan modsige ens valg. Problemet opstår, hvis man ikke har taget stilling. Eller hvis man har sagt, at man gerne vil, men familien må bestemme

Det er rigtigt. Men så er det jo også en helt anden snak. Her er der jo tale om at jeg netop har taget valget nu så min familien ikke skal gøre det hvis der skulle ske mig noget en dag. :-) 

min stedfar og farfar havde ikke taget stilling og familien skulle derfor gøre det. Og ved hvor svært der var for dem. 

Diosa85 skriver:

Det er rigtigt. Men så er det jo også en helt anden snak. Her er der jo tale om at jeg netop har taget valget nu så min familien ikke skal gøre det hvis der skulle ske mig noget en dag. :-) 

min stedfar og farfar havde ikke taget stilling og familien skulle derfor gøre det. Og ved hvor svært der var for dem. 

Så misforstod jeg dig

Uanset had, synes jeg bare det er vigtigt man tager stilling. Så ens pårørende ikke står med det svære valg 

MummiT skriver:

Jeg har sagt delvist ja til organdonation. Der er visse ting jeg ikke have "krænket" hvis man kan sige det sådan, og andre ting som at hvis det ikke er beskadiget når jeg dør, så bør andre for glæde af det.

 

Må jeg være fræk at spørge, hvilke ting du ikke vil have de tager? Du behøver selvfølgelig ikke svare, er bare nysgerrig

Har hørt om mange der ikke vil have taget hornhindene, for hvis der nu skulle være noget på den anden side, så ville de gerne kunne se det Det synes jeg egentlig er en meget sød tanke, selvom jeg ikke er specielt troende.