Børnene's forhold til bedsteforældre

Anonym skriver:

Ja tænker du har helt ret  tak for svar. Problemet ligger nok i jeg ikke selv har et bånd til min mor, så måske det bare er sådan. Har hvis bare en drøm om hvordan det kunne være  min mor virker aldrig til at have tid, og førhen kom vi ofte derover. Men efter at være ned priotereret er det stoppet. 

Billedet af den bløde søde mormor har vi nok alle, men hvis ikke det er realitet må man pakke det væk og tænke over: hvad er realistisk? 

Du skriver om olde og mormor, og jeg ville så spørge; hvornår inviterede I sidst over bare til hygge og kun en af dem, ikke fødselsdag, ikke festivitas, bare hygge?

Hvornår dukkede I sidst op og spurgte om I kunne få en kop kaffe, om de skulle have hjælp til noget?

Hvornår ringede din søn sidst til en af dem for at fortælle en lille episode i hverdagen.

Jeg tror forholdet skabes i hverdagen og ikke i de ekstra ordinære dage. Og måske skal forholdet ikke skabes, for måske er der ikke grobund for det. 

Hvem har ansvaret?  Begge sider, men den der har drømmen må også forventes at være den der arbejder for den.

lyder hårdt, og det er det ikke. Og jeg ville sikkert selv være skuffet, jeg er bare en af de heldige for min mor siger ja til det hele, men det er primært mig de skal tage initiativ og det udlægger jeg som hun ikke vil være til besvær. Men bare i den her uge, har vi kørt impulsivt forbi i dag. Inviteret hende til torsdag og valgaften, fredag skal hun tage den store til at være statist og så har vi inviteret os selv hjem til hende lørdag fordi vi skal hjælpe med at skifte brædder i hendes terrasse. Men alt sammen noget vi har taget initiativ til.... Havde vi ikke havde vi ikke set hende i den her uge.

Anonym skriver:

Tanker spirer i mit hovedet efter en lang snak/diskution med min mor. Sagen er den at min mor aldrig passer mit barn da jeg ikke har et behov i hverdagen. Kan se hendes forhold til mine søskendes børn er helt anderledes , hvilket jo er naturligt nok da de ofte bliver passet der. Men alligevel tænker jeg skal mit barn så snydes for hygge med mormor. Min mor spøger ALDRIG om hun må passe/hygge med min barn.

syntes det er rigtig svært for hvordan skal de få et forhold når de aldrig ses ?

hvordan fungere det hos jer ?? 

Hvad sker der hvis du spørger om hun ikke vil passe?

Lukas&Liam<3 skriver:

Ja den store på 2 vil aldrig hjem, han bliver vildt sur når vi kommer og henter ham og hvis vi er til aften spisning kan han ikke forstå at han ikke kan blive og sove altid.. Det er virkelig dejligt de har et så tæt bånd allesammen

Bliver helt misundelig men så skønt at " det " virkelig findes derude  

lineog4 skriver:

Billedet af den bløde søde mormor har vi nok alle, men hvis ikke det er realitet må man pakke det væk og tænke over: hvad er realistisk? 

Du skriver om olde og mormor, og jeg ville så spørge; hvornår inviterede I sidst over bare til hygge og kun en af dem, ikke fødselsdag, ikke festivitas, bare hygge?

Hvornår dukkede I sidst op og spurgte om I kunne få en kop kaffe, om de skulle have hjælp til noget?

Hvornår ringede din søn sidst til en af dem for at fortælle en lille episode i hverdagen.

Jeg tror forholdet skabes i hverdagen og ikke i de ekstra ordinære dage. Og måske skal forholdet ikke skabes, for måske er der ikke grobund for det. 

Hvem har ansvaret?  Begge sider, men den der har drømmen må også forventes at være den der arbejder for den.

lyder hårdt, og det er det ikke. Og jeg ville sikkert selv være skuffet, jeg er bare en af de heldige for min mor siger ja til det hele, men det er primært mig de skal tage initiativ og det udlægger jeg som hun ikke vil være til besvær. Men bare i den her uge, har vi kørt impulsivt forbi i dag. Inviteret hende til torsdag og valgaften, fredag skal hun tage den store til at være statist og så har vi inviteret os selv hjem til hende lørdag fordi vi skal hjælpe med at skifte brædder i hendes terrasse. Men alt sammen noget vi har taget initiativ til.... Havde vi ikke havde vi ikke set hende i den her uge.

Læser nu ikke dit svar som hårdt. Overhovedet  ja ansvaret er begge veje. hmm måske skal det bare være sådan  som du siger er der måske ikke grobund for det.

modesty skriver:

Hvad sker der hvis du spørger om hun ikke vil passe?

Så ville hun sige ja. " problemet " er at jeg ikke har et behov for pasning som sådan. Og da hun heller ikke efterspørger hygge ja så ser de bare ikke hinanden. Har det bare svært ved at spørge efter pasning når jeg ikke skal noget . 

Anonym skriver:

Bliver helt misundelig men så skønt at " det " virkelig findes derude  

Kan jeg godt forstå jeg synes du skal gøre noget mere for at de kan få et stærkere bånd. Er virkelig taknemmelig for at de vil dem så meget

Lukas&Liam<3 skriver:

Kan jeg godt forstå jeg synes du skal gøre noget mere for at de kan få et stærkere bånd. Er virkelig taknemmelig for at de vil dem så meget

Ved simpelhen ikke hvordan  for syntes det virker forkert at spørge efter pasning når jeg ikke skal noget. Så ved ikke hvordan jeg griber den an. 

Sig til hende, at dit barn har spurgt, om han ikke må blive passet af sin mormor. Eller sig, at du har tænkt på, at det ville være dejligt at dit barn fik et nært forhold til sine kusiner/fætre, og om dit barn ikke må komme med til næste overnatning.

Måske vil din mor ikke være til besvær eller træde over grænsen, fordi hun tror, at du ikke har behov for eller lyst til, at hun skal passe dit barn. Det er trods alt dit barn, så jeg vil mene, at det er dig, der må melde ud.

Min datter har et meget tæt forhold til mine forældre, jeg var alene med hende det første år og vi var derfor meget hjemme hos mine forældre, og de var meget hos os. Da hun var omkring halvandet år sov hun der første gang alene og blev passet ved behov, men her det sidste års tid er hun der hver fredag da min mor, moster og mormor går til svømning med hende og hun overnatter der stort set altid. Hun er også tit hjemme hos mine forældre og spise aftensmad om onsdagen hvor min kærestes store knægt er hos sin mor. Vores dreng på 3 mdr har ikk været så meget sammen med dem som min datter var i den alder, men det skal nok komme. Og elsker virkelig at hun har det tætte forhold til mine forældre min moster og min mormor. Har altid selv haft et tæt bånd til mine bedsteforældre ja og resten af familien.

Anonym skriver:

Ved simpelhen ikke hvordan  for syntes det virker forkert at spørge efter pasning når jeg ikke skal noget. Så ved ikke hvordan jeg griber den an. 

Hvorfor er det forkert?

min kæreste skrev til min far igår om de ikke ville have dem, det ville de gerne. Vi skulle ikke noget, men min kæreste inviterede mig på madklubben om aftenen. Dejligt stadig at kunne være lidt spontan en gang i mellem