Børnene's forhold til bedsteforældre

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

14. juni 2015

Anonym trådstarter

årgang84 skriver:

Hvorfor skal der være anledning til samvær, at overnatte ved bedste er i mine øjne ikke altid pasning da det er et behov og måde for mit barn at nyde "" alene tid ". 

Er selv grøn af misundelse over dem der får hentet børn af bedsteforældre på mig barns vejne. Men afstand er desværre en kedelig faktor her :-S



Er også grøn over dem . Her bor vi 2 min fra hinanden . Men ja jeg har en drøm som vil forblive en drøm  må hvis som en skriver se i øjnene der ikke altid er grobund for et forhold

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. juni 2015

Anonym trådstarter

Tak til alle jer der har svaret i denne tråd der er kommet rigtig mange gode svar som jeg har taget til mig. det er selvfølgelig svært at se udefra hvordan tingene er, men fik alligevel øjnene op. Et forhold går begge veje, og ikke i dem alle er der grobund . Måske vores er et af dem . Nogle forhold er kompliceret og det kan en tråd på et debatforum ikke hjælpe med. Men tager de ting til mig som er skrevet og lukker den herfra. Tak 

Anmeld Citér

14. juni 2015

TNBC

Anonym skriver:



 Lige så meget som den anden vej  min dreng spurgte hende sidst om hun ville med på stranden men nej det havde hun ikke tid tid. Hun er aldrig kommet hos os frivilligt trods massive besøg hos hende og jo det ved hun udemærket godt . At vi ikke er tætte betyder ikke der ikke er ting som bliver vendt



Så er hun nok bare en bedste der er sammen med børnebørnene når forældrene har brug for pasning.

Ikke alle bedster har Brug/"lyst" til at være sammen med deres børnebørn, som at de ikke er interesseret i andres børn.

Min far passer heller ikke, ikke fordi han ikke har tid, han har bare ikke interessen.. Han har dog et fint forhold til sine børnebørn, han ser dem rimelig ofte, men mest til sammenkomster, og andre ting, men passer/overnatning, nej det gør han ikke. Og det er blevet accepteret, for det er ikke fordi har ikke gider sine børnebørn, for han er glad for at se dem..

Anmeld Citér

14. juni 2015

Mettefpigen

Her besøger vi min mor flere gange i løbet af ugen ☺ og snakker sammen hver dag ☺ og Ca 1 gang om måneden passer min mor lukas med en overnatning ☺ og det er når jeg har brug for det eller bare for at de kan hygge ☺ det er vigtigt for mig at de har et tæt forhold, og det må jeg sige at de har ☺

Anmeld Citér

15. juni 2015

Loa

Anonym skriver:

Tanker spirer i mit hovedet efter en lang snak/diskution med min mor. Sagen er den at min mor aldrig passer mit barn da jeg ikke har et behov i hverdagen. Kan se hendes forhold til mine søskendes børn er helt anderledes , hvilket jo er naturligt nok da de ofte bliver passet der. Men alligevel tænker jeg skal mit barn så snydes for hygge med mormor. Min mor spøger ALDRIG om hun må passe/hygge med min barn.

syntes det er rigtig svært for hvordan skal de få et forhold når de aldrig ses ?

hvordan fungere det hos jer ?? 



Her er det også begrænset hvor meget vores datter bliver passet. Og jeg føler ærlig talt at det er fordi bedsteforældrene ikke magter vores datter. Hun er knap 5, der er mega meget gang i den, og hun snakker fanden et øre af

Her spørger mine forældre aldrig, som i aldrig, om de må passe. Det er næsten (kun næsten) tvang, hvis vi spørger, fordi vi har brug for pasningen.
Min mands forældre spørger en sjældent gang i mellem om de må tage vores datter med til et eller andet arrangement. (Bedre end ingenting) Men det er ikke sådan at de tigger og beder os om at se hende.

Bliver faktisk rigtig ked af/ærgerlig over at det er sådan. For jeg føler jo mit barn er det bedste i verdenen, og kan ikke forstå hvorfor hendes egne bedsteforældre ikke har det sådan.

 

Anmeld Citér

15. juni 2015

Anonym trådstarter

Loa skriver:



Her er det også begrænset hvor meget vores datter bliver passet. Og jeg føler ærlig talt at det er fordi bedsteforældrene ikke magter vores datter. Hun er knap 5, der er mega meget gang i den, og hun snakker fanden et øre af

Her spørger mine forældre aldrig, som i aldrig, om de må passe. Det er næsten (kun næsten) tvang, hvis vi spørger, fordi vi har brug for pasningen.
Min mands forældre spørger en sjældent gang i mellem om de må tage vores datter med til et eller andet arrangement. (Bedre end ingenting) Men det er ikke sådan at de tigger og beder os om at se hende.

Bliver faktisk rigtig ked af/ærgerlig over at det er sådan. For jeg føler jo mit barn er det bedste i verdenen, og kan ikke forstå hvorfor hendes egne bedsteforældre ikke har det sådan.

 



Tak for svar  noget jeg kan nikke genkendende til. Her bliver der heller aldrig spurgt, og tænker lidt som dig - de magter ham ikke. Måske også derfor de tar afstand fra ham. Godt nok trist. De få gange han er blevet passes er der lavet nye planer så det kan ikke gå hurtigt nok med han bliver hentet igen ( fra min mors side ) gør bare at jeg virkelig aldrig spørg med mindre det er NØDVENDIGT . Forstår det ikke, at hun ikke har lysten af sig selv. 

Anmeld Citér

15. juni 2015

Loa

Anonym skriver:



Tak for svar  noget jeg kan nikke genkendende til. Her bliver der heller aldrig spurgt, og tænker lidt som dig - de magter ham ikke. Måske også derfor de tar afstand fra ham. Godt nok trist. De få gange han er blevet passes er der lavet nye planer så det kan ikke gå hurtigt nok med han bliver hentet igen ( fra min mors side ) gør bare at jeg virkelig aldrig spørg med mindre det er NØDVENDIGT . Forstår det ikke, at hun ikke har lysten af sig selv. 



Næsten det samme her. 

Man skal helst hente inden et specielt tidspunkt, og man bliver bare sådan til sidst at så kan de sgu undvære deres børnebørn. Det er DEM der går glip af noget. Pludselig er børnene store og så gider de slet ikke deres bedsteforældre.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.