Kæreste ryger ... stadig

Mama85 skriver:

Synes du ikke at det er bare en lille smule langt ude at hun begynder at skrive om hvorvidt hun kan stole på ham? Fordi at han ryger i smug, uden hendes velsignelse? Han har jo ikke begået noget kriminelt, men udsat sin krop for noget unødvendigt? At hun føler at hun er blevet løjet for, kan jeg godt forstå, men ligefrem svigtet? Naaarh.. Hvad med at hun presser ham til noget han ikke er klar til? I stedet for at vise en forståelse for hans afhængighed? Er det ikke i det mindste  lillesmule urimeligt i dine øjne? 

 

Ja, hun får da en masse begrænsninger når baby kommer, eller det har hun jo allerede nu, på flere områder, men det giver hende ikke frie tøjler til at gøre hendes mand nærmest umyndiggjort der bare skal makke ret ift. Hvad hun synes er rigtigt og forkert, eller synes du det? Jeg har aldrig været typen der trækker på det kort der hedder "jeg har båret og fødte dine 3 børn, derfor skal du gøre hvad  jeg synes er rigtigt" 

Nej det synes jeg ikke. Man bliver aldrig klar før man vælger det desværre. Der er altid en grund til at vente med at stoppe.  Jeg er jo også i samme båd - dog nok med en kæreste der har set lyset.  Og må indrømme er blevet så ked hver gang han gik ud og røg. Dels fordi det er SÅ Svært ikke bare at gå ud og tænde en smøg. Men også  fordi det minder mig om den aftale som ikke holdt.  Jeg forventer som med alle andre aftaler vi laver at de holder. Men jeg måtte ( af årsager beskrevet en del gange tidligere i debatten) sige at jeg ikke vidste om jeg ville giftes alligevel hvis han fortsatte med at ryge. Han er nu begyndt at dampe. Og jeg håber det holder ved. 

Kris' skriver:

Jeg tænkte ikke, at det kunne forståes på andre måder - det med lommerne. Som jeg tidligere har skrevet, ville det ikke være normalt i min verden, at rode partnerens lommer/ting igennem. Jeg har ikke ændret noget. Blot skrevet/kommenteret for sent (det er der i hvert fald nogle der mener).

Snæversynet? Det synes jeg nu ikke! Jeg er blot træt af, at han bliver ved med at sige, at han ikke ryger. Men han har tit beviser på, at han ryger i hans lommer. Det er løgnen, der i mine øjne er helt forkert!

Mit fokus er, at jeg synes det er tarveligt af ham, at han lyver. Ja, jeg indrømmer blankt, at jeg ønsker ham røgfri. Men det er ham selv, der sagde, at han ville kommende fortælle, når han røg.

Godt så, som jeg skrev før: vær neutral omkring hans rygning, og lad ham vide at du er der for ham, når  han er klar, og læg dit eget ønske til side - for når han er klar- så vil rygestoppet jo komme.

Mama85 skriver:

Forskellen ligger i at han bliver tvunget til at stoppe- hun har selv truffet valget da hun fik de gyldne streger  i princippet kunne hun have fortsatte med at ryge, men det er en helt anden debat 

Der er vi jo så uenige. Mener at barnet er 50/50 og de derfor begge burde træffe det valg ( som de gjorde ) og holde det. 

Mama85 skriver:

Synes du ikke at det er bare en lille smule langt ude at hun begynder at skrive om hvorvidt hun kan stole på ham? Fordi at han ryger i smug, uden hendes velsignelse? Han har jo ikke begået noget kriminelt, men udsat sin krop for noget unødvendigt? At hun føler at hun er blevet løjet for, kan jeg godt forstå, men ligefrem svigtet? Naaarh.. Hvad med at hun presser ham til noget han ikke er klar til? I stedet for at vise en forståelse for hans afhængighed? Er det ikke i det mindste  lillesmule urimeligt i dine øjne? 

 

Ja, hun får da en masse begrænsninger når baby kommer, eller det har hun jo allerede nu, på flere områder, men det giver hende ikke frie tøjler til at gøre hendes mand nærmest umyndiggjort der bare skal makke ret ift. Hvad hun synes er rigtigt og forkert, eller synes du det? Jeg har aldrig været typen der trækker på det kort der hedder "jeg har båret og fødte dine 3 børn, derfor skal du gøre hvad  jeg synes er rigtigt" 

Jeg ved da ikke, om jeg kan stole på ham. Hvis han lyver om rygning, hvad lyver han så ellers om? Sådan tænker jeg i hvert fald. Hvis det at lyve, flere gange ikke er at svigte ... så ved jeg sgu ikke?! Jeg viser forståelse, gør hvad han vil have, læs hele tråden. Jeg har mange begrænsninger, men jeg dikterer ikke, hvad min kæreste skal, må og ikke. Jeg så ham helst røgfri. Det er et ønske, ikke en ordre eller befaling?

Kris' skriver:

Jeg ved da ikke, om jeg kan stole på ham. Hvis han lyver om rygning, hvad lyver han så ellers om? Sådan tænker jeg i hvert fald. Hvis det at lyve, flere gange ikke er at svigte ... så ved jeg sgu ikke?! Jeg viser forståelse, gør hvad han vil have, læs hele tråden. Jeg har mange begrænsninger, men jeg dikterer ikke, hvad min kæreste skal, må og ikke. Jeg så ham helst røgfri. Det er et ønske, ikke en ordre eller befaling?

Jeg synes ikke man kan sammenligne svigt og tillid med hinanden. Du får mistillid til ham når han lyver, men det er jo ikke et svigt. 

Det kan godt være du ikke selv synes du beordre ham til at stoppe, men det kan jo være det er sådan han føler det, når du bliver sur/ked af det/skuffet eller hvad du nu gør og samtidig konfrontere ham med det. 

Mama85 skriver:

Synes du ikke at det er bare en lille smule langt ude at hun begynder at skrive om hvorvidt hun kan stole på ham? Fordi at han ryger i smug, uden hendes velsignelse? Han har jo ikke begået noget kriminelt, men udsat sin krop for noget unødvendigt? At hun føler at hun er blevet løjet for, kan jeg godt forstå, men ligefrem svigtet? Naaarh.. Hvad med at hun presser ham til noget han ikke er klar til? I stedet for at vise en forståelse for hans afhængighed? Er det ikke i det mindste  lillesmule urimeligt i dine øjne? 

 

Ja, hun får da en masse begrænsninger når baby kommer, eller det har hun jo allerede nu, på flere områder, men det giver hende ikke frie tøjler til at gøre hendes mand nærmest umyndiggjort der bare skal makke ret ift. Hvad hun synes er rigtigt og forkert, eller synes du det? Jeg har aldrig været typen der trækker på det kort der hedder "jeg har båret og fødte dine 3 børn, derfor skal du gøre hvad  jeg synes er rigtigt" 

Jeg læser  det tydeligvis helt anderledes end du. For læser ikke at hun dikterer ham noget  somhelst. At ønske er noget andet. Og så at hun måske synes det virker lidt dumt han bruger så mange ressourcer  på at overbevise om han er røgfri  når hun jo appelerer til at kalde en spade for en spade da cigaretter dukker op når hun vasker og det jo tydeligvis ikke er tilfældet. Synes til gengæld der er mange der gerne vil pendsle hende ud fra forestillingen om hun konstant  er over  ham. Og det er mange der snakker om hvordan hun ter sig men samtidig sidder  en gruppe voksne kvinder og går temmelig hårdt til en gravid og derfor sårbar kvinde. Synes det virker meget voldsomt og jeg får ondt af ts. 

Benjamins'mor skriver:

Jeg synes ikke man kan sammenligne svigt og tillid med hinanden. Du får mistillid til ham når han lyver, men det er jo ikke et svigt. 

Det kan godt være du ikke selv synes du beordre ham til at stoppe, men det kan jo være det er sådan han føler det, når du bliver sur/ked af det/skuffet eller hvad du nu gør og samtidig konfrontere ham med det. 

Svigt er vel, ikke at holde de aftaler man i fællesskab laver - begge parter er enige. Så i min termologi svigter han mig.

Så det du siger er, at jeg ikke må blive ked af det og skuffet, når jeg finder cigaretter i hans lomme, eller når han kommer hjem og lugter af røg? 

Når jeg finder ting i hans lomme, der indikerer at han ryger, så skal jeg bare lægge det på bordet? Indtil nubhar jeg sagt:

Jeg troede, du var stoppet?

Jeg troede, vi havde en aftale?

Gider du i det mindste lade være med at minde mig om det?

Og sådan nogle lignende sætninger. Altså, hvad skal jeg ellers?

l.kjoeller skriver:

Jeg læser  det tydeligvis helt anderledes end du. For læser ikke at hun dikterer ham noget  somhelst. At ønske er noget andet. Og så at hun måske synes det virker lidt dumt han bruger så mange ressourcer  på at overbevise om han er røgfri  når hun jo appelerer til at kalde en spade for en spade da cigaretter dukker op når hun vasker og det jo tydeligvis ikke er tilfældet. Synes til gengæld der er mange der gerne vil pendsle hende ud fra forestillingen om hun konstant  er over  ham. Og det er mange der snakker om hvordan hun ter sig men samtidig sidder  en gruppe voksne kvinder og går temmelig hårdt til en gravid og derfor sårbar kvinde. Synes det virker meget voldsomt og jeg får ondt af ts. 

Personligt synes jeg ikke folk er "hårde" ved hende i deres kommentarer. 

Folk skriver jo bare deres mening, at hun ikke kan bestemme hvorvidt han skal ryge eller ej, og at det er hans eget valg, hvilket det jo er. Så er det lige meget hvor mange forklaringer i kommer med, i sidste ende er det hans valg og ikke hendes. Og jeg ved godt at man som ryger altid kan finde dårlige undskyldninger for hvorfor det skal vente, og at man bare skal springe ud i det osv, men sådan er det altså ikke for alle, det kan godt være i havde nemt ved at stoppe, men sådan er det jo ikke alle der har det. 

Der er også flere der har givet hende rådet at lade ham ryge og så lade ham vide at hun er der til at støtte ham når tiden er inde til at stoppe. 

Det er muligt det er skadeligt at ryge når man er gravid, men i realiteten var det jo hendes egen beslutning at stoppe, der er da ingen der har tvunget hende, og det er da også super flot at hun har holdt det.

l.kjoeller skriver:

Jeg læser  det tydeligvis helt anderledes end du. For læser ikke at hun dikterer ham noget  somhelst. At ønske er noget andet. Og så at hun måske synes det virker lidt dumt han bruger så mange ressourcer  på at overbevise om han er røgfri  når hun jo appelerer til at kalde en spade for en spade da cigaretter dukker op når hun vasker og det jo tydeligvis ikke er tilfældet. Synes til gengæld der er mange der gerne vil pendsle hende ud fra forestillingen om hun konstant  er over  ham. Og det er mange der snakker om hvordan hun ter sig men samtidig sidder  en gruppe voksne kvinder og går temmelig hårdt til en gravid og derfor sårbar kvinde. Synes det virker meget voldsomt og jeg får ondt af ts. 

Du læser mig jo så godt! 

Kris' skriver:

Svigt er vel, ikke at holde de aftaler man i fællesskab laver - begge parter er enige. Så i min termologi svigter han mig.

Så det du siger er, at jeg ikke må blive ked af det og skuffet, når jeg finder cigaretter i hans lomme, eller når han kommer hjem og lugter af røg? 

Når jeg finder ting i hans lomme, der indikerer at han ryger, så skal jeg bare lægge det på bordet? Indtil nubhar jeg sagt:

Jeg troede, du var stoppet?

Jeg troede, vi havde en aftale?

Gider du i det mindste lade være med at minde mig om det?

Og sådan nogle lignende sætninger. Altså, hvad skal jeg ellers?

Selvfølgelig må du da det, det var overhovedet ikke det jeg skrev. 

Det jeg mener er at det måske også er hårdt for ham at du "smider" det lige i hovedet på ham. 

Jeg ville nok i stedet bare ligge det på køkkenbordet eller lignende og så ikke tænke mere på det. 

Jeg synes det er flot du har kunnet holde dit rygestop, ingen tvivl om det. Og jeg kan godt forstå det er hårdt at se en pakke smøger når man selv lige er stoppet, men oven i så tænker du også meget på om han ryger og om han har røget (sådan læser jeg det i hvertfald) og når man tænker for meget over sådanne ting eller bekymrer sig for den sags skyld så får man det heller ikke bedre selv (jeg ved godt det er dårligt formuleret, men jeg håber du forstår hvad jeg mener, det er absolut ikke negativt).