Kæreste ryger ... stadig

l.kjoeller skriver:

Men er rimeligt relevant punkt at støtte i når et evt slip  fra hendes side kan gå ud over den kæmpe gave som hun er ved at give ham.  Hvis hun falder i er der kun en det går ud over og derfor burde man have al mulig  interesse i at støtte skulle man synes. 

Hun er ved at give ham? Ej, come on, det  barn er da et fælles projekt.. Det er ikke en gave fra hende eller ham, det er noget de har sammen, det harmonellapjat kan simpelthen ikke undskylde hendes opførsel, selv ikke når hun ændrer historie.

Mama85 skriver:

Hun er ved at give ham? Ej, come on, det  barn er da et fælles projekt.. Det er ikke en gave fra hende eller ham, det er noget de har sammen, det harmonellapjat kan simpelthen ikke undskylde hendes opførsel, selv ikke når hun ændrer historie.

Har jeg ændret historie? Og hvad er der galt med min opførsel?? 

Kris' skriver:

Har jeg ændret historie? Og hvad er der galt med min opførsel?? 

Du fik det selv i starten til at lyde som om at du gik i hans lommer, og meget senere blev det til at du bare tømmer dem før vask, hvilket jo selvfølgelig er naturligt.

og din opførsel, udfra denne tråd, så synes jeg faktisk at du virker til at være enormt uforstående, for at ikke at sige snæversynet, over for din kæreste ikke kan stoppe med at ryge, Og det er på trods af at du selv har været ryger og ved hvor svært det kan være at skulle undvære smøgerne. Og din fokus, synes jeg, virker til at være på at du vil kontrollere hvad han må og ikke må, alt efter hvad der er rigtigt i dit hovede, fremfor at give plads til ham og hans laster. prøv som jeg skrev tidligere at være neutral ift. Hans rygning, fremfor at presse på til noget han dybest set ikke er klar til, men lad ham vide, når  han  er klar, ja så er du også klar til at støtte ham.

Mama85 skriver:

Hun er ved at give ham? Ej, come on, det  barn er da et fælles projekt.. Det er ikke en gave fra hende eller ham, det er noget de har sammen, det harmonellapjat kan simpelthen ikke undskylde hendes opførsel, selv ikke når hun ændrer historie.

Hvad er det du mener med hendes opførsel præcis ? For ser absolut  intet urimeligt. det er nu immervæk hende der får.alle begrænsningerne og udsætter sin krop for et enormt præs. Men kan godt lide du skriver fælles. Så er det vel også et fælles ansvar at være ansvarlige omkring rygning og overholde de aftaler man  har lavet. I min bog er det i hvertfald sådan. 

Mama85 skriver:

Du fik det selv i starten til at lyde som om at du gik i hans lommer, og meget senere blev det til at du bare tømmer dem før vask, hvilket jo selvfølgelig er naturligt.

 

og din opførsel, udfra denne tråd, så synes jeg faktisk at du virker til at være enormt uforstående, for at ikke at sige snæversynet, over for din kæreste ikke kan stoppe med at ryge, Og det er på trods af at du selv har været ryger og ved hvor svært det kan være at skulle undvære smøgerne. Og din fokus, synes jeg, virker til at være på at du vil kontrollere hvad han må og ikke må, alt efter hvad der er rigtigt i dit hovede, fremfor at give plads til ham og hans laster. prøv som jeg skrev tidligere at være neutral ift. Hans rygning, fremfor at presse på til noget han dybest set ikke er klar til, men lad ham vide, når  han  er klar, ja så er du også klar til at støtte ham.

Hvordan  kan du have så stor forståelse  for hvor svært det er for manden og så lidt forståelse for hvad det må gøre ved hende dagligt at blive fristet og mindet om savnet ? Det må vel være lige svært for begge parter

Mama85 skriver:

Du fik det selv i starten til at lyde som om at du gik i hans lommer, og meget senere blev det til at du bare tømmer dem før vask, hvilket jo selvfølgelig er naturligt.

 

og din opførsel, udfra denne tråd, så synes jeg faktisk at du virker til at være enormt uforstående, for at ikke at sige snæversynet, over for din kæreste ikke kan stoppe med at ryge, Og det er på trods af at du selv har været ryger og ved hvor svært det kan være at skulle undvære smøgerne. Og din fokus, synes jeg, virker til at være på at du vil kontrollere hvad han må og ikke må, alt efter hvad der er rigtigt i dit hovede, fremfor at give plads til ham og hans laster. prøv som jeg skrev tidligere at være neutral ift. Hans rygning, fremfor at presse på til noget han dybest set ikke er klar til, men lad ham vide, når  han  er klar, ja så er du også klar til at støtte ham.

Jeg tænkte ikke, at det kunne forståes på andre måder - det med lommerne. Som jeg tidligere har skrevet, ville det ikke være normalt i min verden, at rode partnerens lommer/ting igennem. Jeg har ikke ændret noget. Blot skrevet/kommenteret for sent (det er der i hvert fald nogle der mener).

Snæversynet? Det synes jeg nu ikke! Jeg er blot træt af, at han bliver ved med at sige, at han ikke ryger. Men han har tit beviser på, at han ryger i hans lommer. Det er løgnen, der i mine øjne er helt forkert!

Mit fokus er, at jeg synes det er tarveligt af ham, at han lyver. Ja, jeg indrømmer blankt, at jeg ønsker ham røgfri. Men det er ham selv, der sagde, at han ville kommende fortælle, når han røg.

l.kjoeller skriver:

Hvad er det du mener med hendes opførsel præcis ? For ser absolut  intet urimeligt. det er nu immervæk hende der får.alle begrænsningerne og udsætter sin krop for et enormt præs. Men kan godt lide du skriver fælles. Så er det vel også et fælles ansvar at være ansvarlige omkring rygning og overholde de aftaler man  har lavet. I min bog er det i hvertfald sådan. 

Helt rigtigt. Jeg er helt enig!

l.kjoeller skriver:

Hvad er det du mener med hendes opførsel præcis ? For ser absolut  intet urimeligt. det er nu immervæk hende der får.alle begrænsningerne og udsætter sin krop for et enormt præs. Men kan godt lide du skriver fælles. Så er det vel også et fælles ansvar at være ansvarlige omkring rygning og overholde de aftaler man  har lavet. I min bog er det i hvertfald sådan. 

Synes du ikke at det er bare en lille smule langt ude at hun begynder at skrive om hvorvidt hun kan stole på ham? Fordi at han ryger i smug, uden hendes velsignelse? Han har jo ikke begået noget kriminelt, men udsat sin krop for noget unødvendigt? At hun føler at hun er blevet løjet for, kan jeg godt forstå, men ligefrem svigtet? Naaarh.. Hvad med at hun presser ham til noget han ikke er klar til? I stedet for at vise en forståelse for hans afhængighed? Er det ikke i det mindste  lillesmule urimeligt i dine øjne? 

Ja, hun får da en masse begrænsninger når baby kommer, eller det har hun jo allerede nu, på flere områder, men det giver hende ikke frie tøjler til at gøre hendes mand nærmest umyndiggjort der bare skal makke ret ift. Hvad hun synes er rigtigt og forkert, eller synes du det? Jeg har aldrig været typen der trækker på det kort der hedder "jeg har båret og fødte dine 3 børn, derfor skal du gøre hvad  jeg synes er rigtigt" 

l.kjoeller skriver:

Hvordan  kan du have så stor forståelse  for hvor svært det er for manden og så lidt forståelse for hvad det må gøre ved hende dagligt at blive fristet og mindet om savnet ? Det må vel være lige svært for begge parter

Forskellen ligger i at han bliver tvunget til at stoppe- hun har selv truffet valget da hun fik de gyldne streger  i princippet kunne hun have fortsatte med at ryge, men det er en helt anden debat 

Mama85 skriver:

Forskellen ligger i at han bliver tvunget til at stoppe- hun har selv truffet valget da hun fik de gyldne streger  i princippet kunne hun have fortsatte med at ryge, men det er en helt anden debat 

Da vi lærte hinanden at kende, ville han have at vi begge stoppede. Da vi blev gravide, var han meget fast besluttet på, at vi begge stoppede med det samme. Jeg tænkte faktisk, at en dag til eller fra skader ikke - men den var han ikke enig i, og vi stoppede. Så det er hans helt eget valg!