Pædagogstud. spørgsmål til jer derude

Anonym skriver:

Hun har rigtig høje forventninger til mig. Og til vejledningerne føler jeg ikke, at hun hjælper mig. Det har jeg også forklaret hende, men det er som om, det ikke virker.. Hun har sagt, at jeg tager mange af de samme emner op igen og igen, da vi var til møde sammen med min kontaktlærer, men hun har ikke fortalt mig det til vejledningstimerne.. Har reflekteret over en pige, som prøver mig af hele tiden. Det har vi snakket om mange gange og om hvordan jeg kan takle hende.. Det har jeg haft brug for, fordi at jeg ikke vil ende op med at bruge magt.. 

Hvilke ting skriver du på dagsordenen? Det synes jeg også kan være svært at tænke over 

Vi har snakket en del om det forløb jeg kører ligenu. 

mine videns-færdighedsmål

En artikel jeg havde med

De aktiviteter jeg har lavet med min gruppe 

Hvordan jeg synes det går

Fremlæggelse til P-møde

Der er mange ting

Anonym skriver:

Jeg har prøvet at sætte lege/småaktiviteter i gang, men de synes min vejleder blev for meget. Vi har i øvrigt lavet en plan over, hvem der fejer hvornår, det synes jeg også at jeg overholder hver gang. I dag efter børnene spiste frokost, bad jeg dem om at tage tøj på og gå ud, det har jeg ikke fået gjort særlig meget hidtil.. 

Så det kan være de der små simple hverdags ting? 

Men så skal du jo undre dig og stille dig kritisk til hvorfor hun synes det er for meget. 

Og så kom.med faglige argumenter for dine valg af aktivitet

Anonym skriver:

Hjælper din vejleder dig meget?

Ja, det er ret vildt, men jeg har simpelthen haft svært ved at se hvornår jeg har skulle gøre tingene og hvordan og hvorfor. Min 2. praktik i vuggestue gled jeg nærmest gennem og det var uden at have særlig meget ansvar. Det var som at være i min 1. praktik, desværre. 

I den børnehave jeg er i nu, der arbejder man med temaer. Så jeg har ikke rigtig kunnet udføre nogle aktiviteter før nu..

Kunne du ikke selv udføre en aktivitet ud fra de temaer de arbejder med? 

Anonym skriver:

De første to aktiviteter omhandler grovmotorikken og om at samarbejde, altså at børnene skal samarbejde ved at være på hold sammen eller være par. Om samarbejde har jeg haft Michael Husen i baghovedet om "det fælles tredje", som handler om fællesskaber. Jeg vil dele børnene op på den måde, at jeg sætter de børn sammen, som ikke snakker meget og ikke leger meget sammen. 

Den tredje aktivitet skal være afslappende, fordi at børnene får løbet i de to første aktiviteter. Hvor taktilsansen spiller ind. Lyder det okay?

Så vidt jeg husker skrev du i en anden tråd at institutionen arbejdet med selvhjulpenhed. 

Du kan tænke deres tema sammen med dit samarbejdstema - f.eks. kan I prøve at de store hjælper de små i garderoben. 

Derudover kan et emne som samarbejde observeres dagligt. Hvilke børn har særligt svært ved det? Hvorfor? Hvilke aktiviteter kan du sætte i gang for at afhjælpe barnets udfordring? Hvorfor har du valgt børn som normalt ikke leger sammen? 

Det der med at indgå i dagligdagen handler måske også om at du ikke skal sættes i gang hele tiden, men selv kan se hvad der giver mening at du skal i gang med. 

Det er en god ide at skrive logbog hver dag, da du så tvinger dig selv til at reflektere over dagen og måske dukker det noget op du undrer dig over. Er der nogle selvfølgeligheder der hersker på institutionen? 

Anonym skriver:

Okay, jamen.. Jeg har kun læst en artikel af ham, Michael Husen, om det fælles tredje. Men altså, mit mål med aktiviteten er jo som sagt at stimulere motorikken og få børnenes øjne lukket op for hinanden. Ved at sætte dem sammen med nogen de ikke snakker meget med, får de skabt en fælles oplevelse. Gennem de fælles oplevelser, danner de relationer og en fællesskabsgejst. Der er fx 3 drenge, som jeg føler, bliver set, som de udstødte af de andre drenge på stuen. De vil helst ikke lege med de 3 drenge. Så jeg dele stuen op i 3 hold, hvor de 3 drenge kommer på hver sit eget hold og derefter dele jeg resten af drengene op og pigerne også. Er det ikke på en eller anden måde inkluderende? 

Jeg havde tænkt noget i den stil i forhold til massagen.  De skal selvfølgelig ligge på måtter og så tænder jeg noget afslappende musik. De som ligger ned, skal lukke øjnene. De som massere, skal skifte partnere ved at man får øjenkontakt. Så skifter man pladser med den, man har øjenkontakt med.

Efter 5-10 minutter skal de som har ligget ned, massere dem som skal ligge ned. 

Hvorfor tror du, at de andre drenge ikke vil lege med de tre drenge? 

Jeg er lidt Bent Madsen fan ift. inklusion og husker dette citat: "man må vide hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik der inkluderer" 

Hvis du kan bruge det til noget

Anonym skriver:

Hej, alle der ser mit indlæg 

Jeg kunne godt bruge nogle gode råd, da jeg kun har 1 måned til at bevise, at jeg kan godt kan blive pædagog og bestå min praktik. Noget jeg ikke har opnået endnu, er "indgå i dagligdagen på lige fod med mine kollegaer" og "beherske pædagogisk praksis". Nogen forældre eller pædagogstuderende som kan give mig nogle gode råd? 

Er godt nok kun i min første praktik, men har ingen vejleder, og jeg er dagligt alene med 4-5 børn. ( Er i vuggestue) 

Og jeg har simpelthen bare sat mig ned, og skrevet de observationer jeg har gjort mig. 

Nu føler jeg mig måske nok mere som en kollega end studerende, så det er som om det forventes af mig at jeg selv tager initiativ til at gå ud med børnene osv. 

Beherske pædagogisk praksis, det handler vel også og fx forældekontakt osv?

Anonym skriver:

Okay, jamen.. Jeg har kun læst en artikel af ham, Michael Husen, om det fælles tredje. Men altså, mit mål med aktiviteten er jo som sagt at stimulere motorikken og få børnenes øjne lukket op for hinanden. Ved at sætte dem sammen med nogen de ikke snakker meget med, får de skabt en fælles oplevelse. Gennem de fælles oplevelser, danner de relationer og en fællesskabsgejst. Der er fx 3 drenge, som jeg føler, bliver set, som de udstødte af de andre drenge på stuen. De vil helst ikke lege med de 3 drenge. Så jeg dele stuen op i 3 hold, hvor de 3 drenge kommer på hver sit eget hold og derefter dele jeg resten af drengene op og pigerne også. Er det ikke på en eller anden måde inkluderende? 

Jeg havde tænkt noget i den stil i forhold til massagen.  De skal selvfølgelig ligge på måtter og så tænder jeg noget afslappende musik. De som ligger ned, skal lukke øjnene. De som massere, skal skifte partnere ved at man får øjenkontakt. Så skifter man pladser med den, man har øjenkontakt med.

Efter 5-10 minutter skal de som har ligget ned, massere dem som skal ligge ned. 

Okay. Kender ikke denne teoretiker. Eller hvad er han? :-) Flemming Andersen taler om det fælles tredje i forhold til den komplementære relation. Prøv at søg efter det og læs teorien. (Så det ikke er en artikel kun). 

Jo det er da et godt forsøg på inklusion. Husk at brug dette fagsprog når du taler med din vejleder, så hun kan høre, at du har din faglighed med i arbejdet og at du er overvejende og ikke mindst REFLEKTERENDE i dine handlinger. Det er så vigtigt at kunne! 

Anonym skriver:

Okay. Kender ikke denne teoretiker. Eller hvad er han? :-) Flemming Andersen taler om det fælles tredje i forhold til den komplementære relation. Prøv at søg efter det og læs teorien. (Så det ikke er en artikel kun). 

Jo det er da et godt forsøg på inklusion. Husk at brug dette fagsprog når du taler med din vejleder, så hun kan høre, at du har din faglighed med i arbejdet og at du er overvejende og ikke mindst REFLEKTERENDE i dine handlinger. Det er så vigtigt at kunne! 

Det ved jeg ikke rigtig noget om.. Det er en artikel, vi havde fået på seminariet.  Det vil jeg gøre, tak! Jeg synes det er så svært at vide, hvad der er teori og hvad der bare er begreb. 

Selvfølgelig, det har jeg også fundet ud af, da vi forleden havde et møde om min faglighed. 

Kan man kalde det her inklusion: En drengs to venner er lige blevet hentet og drengen føler sig ensom, da han ikke snakker særlig meget med de andre drenge. Så jeg spurgte dem, om der er nogen der vil lege politi og røver. De andre drenge rejste sig hurtigt fra gyngen, fordi at de troede, at jeg skulle være med. Så sagde jeg, at det ikke var fordi at jeg ville være med, men at denne dreng ikke havde nogen at lege med. 

Drengene hoppede oppe på gyngen igen, efter de hørte at det var drengen der ville lege det. Så sagde jeg, at det faktisk var ret tarveligt at de med de samme hoppede op på gyngen igen, bare fordi at det var denne dreng, som ville lege det (drengen de ikke leger særlig meget med). Så ændrede de mening og prøvede at lege lidt med ham. Var jeg inkluderende der? 

Anonym skriver:

Det ved jeg ikke rigtig noget om.. Det er en artikel, vi havde fået på seminariet.  Det vil jeg gøre, tak! Jeg synes det er så svært at vide, hvad der er teori og hvad der bare er begreb. 

Selvfølgelig, det har jeg også fundet ud af, da vi forleden havde et møde om min faglighed. 

Kan man kalde det her inklusion: En drengs to venner er lige blevet hentet og drengen føler sig ensom, da han ikke snakker særlig meget med de andre drenge. Så jeg spurgte dem, om der er nogen der vil lege politi og røver. De andre drenge rejste sig hurtigt fra gyngen, fordi at de troede, at jeg skulle være med. Så sagde jeg, at det ikke var fordi at jeg ville være med, men at denne dreng ikke havde nogen at lege med. 

Drengene hoppede oppe på gyngen igen, efter de hørte at det var drengen der ville lege det. Så sagde jeg, at det faktisk var ret tarveligt at de med de samme hoppede op på gyngen igen, bare fordi at det var denne dreng, som ville lege det (drengen de ikke leger særlig meget med). Så ændrede de mening og prøvede at lege lidt med ham. Var jeg inkluderende der? 

 

Jeg synes måske det var lidt ærgeligt at drengen blev lidt udstillet. Hvis han følte de ikke ville ham før, så ved han det nu.

Du ender med at "tvinge" dem til at lege legen med ham - ved ikke om jeg synes der er inkluderende pædagogik. 

Jeg ville prøve at finde ud af hvorfor de generelt ikke vil lege med ham. Jeg ville lave fælles aktiviteter som jeg ved drengen er god til (bruge hans ressourcer) og kan brillere foran de andre drenge, så de kan få et andet syn på ham og samtidig kan drengen få nogle succesoplevelser og lidt selvtillid 

Anonym skriver:

Det ved jeg ikke rigtig noget om.. Det er en artikel, vi havde fået på seminariet.  Det vil jeg gøre, tak! Jeg synes det er så svært at vide, hvad der er teori og hvad der bare er begreb. 

Selvfølgelig, det har jeg også fundet ud af, da vi forleden havde et møde om min faglighed. 

Kan man kalde det her inklusion: En drengs to venner er lige blevet hentet og drengen føler sig ensom, da han ikke snakker særlig meget med de andre drenge. Så jeg spurgte dem, om der er nogen der vil lege politi og røver. De andre drenge rejste sig hurtigt fra gyngen, fordi at de troede, at jeg skulle være med. Så sagde jeg, at det ikke var fordi at jeg ville være med, men at denne dreng ikke havde nogen at lege med. 

Drengene hoppede oppe på gyngen igen, efter de hørte at det var drengen der ville lege det. Så sagde jeg, at det faktisk var ret tarveligt at de med de samme hoppede op på gyngen igen, bare fordi at det var denne dreng, som ville lege det (drengen de ikke leger særlig meget med). Så ændrede de mening og prøvede at lege lidt med ham. Var jeg inkluderende der? 

 

Kom også til at tænke på hvorfor du ikke bare var med?