Men der bliver bedraget for 12 milliarder om året - det er pænt mange varme hænder der kunne financeres der ,.
Jeg får ondt i maven ved tanken om de forhold mine børnebørn vil blive passet under fordi vi kan jo alle godt se hvilken vej det går med alle de penge der går til offentlig forsørgelse og når der så samtidig er en bundrådden moral mhs til at tilrave sig mere end man har ret til -
Vi er i den situation at vi har råd til at betale os til ekstra ting så som privat skole ,privat sygesikring og når vi bliver gamle kan vi betale for at der kommer nogen og passer os ordentligt hvis det bliver nødvendingt.
Men dem der ikke er så privilligerede, de må "nøjes" med de tilbud der er - og de bliver ringere og ringere fordi fælleskassen tømmes bland andet af social snyd ,sort arb og folk der lever et liv på off forsørgelse -
Så det er da vores alle sammens pligt at sørge for at der ikke bliver snydt,ligesom man forhåbentlig også reagerer ved tyveri af en bil også selv om det ikke er ens egen.
12 milliarder er vist meget højt sat. Den undersøgelse du henviser til, skønnede mellem 5-12 milliarder. Og hvor mange af de penge skyldes rent faktisk snøl i sagsbehandlingen, som i dette eksempel hvor det er over halvdelen af beløbet?
http://www.bt.dk/politik/chokrapport-staten-mister-milliarder-paa-snyd-og-rod
Nå, men det er heller ikke det afgørende.
Hvis vi havde et ordentligt velfærdssamfund, hvor politikerne rent faktisk prioriterede børnepasning, uddannelse, sundhedsvæsen og ældrepleje, ville du slet ikke tænke de her tanker. Det ville slet ikke være et issue. For en generation siden, hvor pengene i højere grad blev brugt på velfærd, var det ikke en del af bevidstheden at man skulle melde hinanden. Man havde tillid til hinanden. Måske fejlagtigt nogle gange, men hellere dét og leve med en empatisk grundindstilling end den mistro der gennemsyrer samfundet i dag - skabt og spin'et af politikerne.
Jeg synes slet ikke at det er i orden at snyde. Jeg har aldrig selv fået en øre af staten til hjælp (ej, det passer ikke helt, hjemmeboende SU i de sidste 5 mdr. af gymnasietiden). Jeg har heldigvis aldrig stået i en situation hvor jeg blev bekendt med socialt bedrageri. Jeg kan godt forstå at man anmelder hvis man er 100% sikker, hvis det er foregået over længere tid og hvis der er tale om høje beløber.
Men det er ikke dét det handler om. Det er en meget større, meget mere principiel sag, der handler om hvilken drejning vores samfund har taget over den sidste generations tid. Hvor folk på overførselsydelser bliver set skævt til og stigmatiseret og hvor det bliver en vane at vi mistænker hinanden. Og i det endnu større perspektiv, hvor det er blevet accepteret som et grundvilkår at staten har adgang til alle vores private og mest intime oplysninger, selv e-mails og mobilsamtaler.
Du får det til at lyde som om folk snyder meget mere i dag end for f.eks en generation siden. Når det ligefrem kan gå værre og værre for vores velfærd grundet socialt bedrageri? Mener du at det er tilfældet? Har du facts til at understøtte den holdning? Jeg kan ikke se hvorfor folk skulle snyde mere i dag end for 40 år siden. Grunden til at vores velfærd bliver forringet, er fordi politikerne nedprioriterer den.
Når en person som TS kan skrive sådan et oplæg her, hvor hun mistænkeliggør et par der i én måned har boet sammen, uden at have noget konkret bevis på at der er tale om bedrageri, så er der altså noget galt. Borgere skal ikke have mistro til hinanden på den måde. Efter min mening.
Nogle skriver "hvis de ikke har noget at skjule, er der jo ikke noget problem". Det passer simpelthen ikke. Hvordan ville du have det hvis din økonomi, dit hjem og intime detaljer i dit privatliv skulle endevendes fordi kommunen havde fået et anonymt tip om at du svindlede? Hvis nu du ikke gjorde det? Det er sgu da et overgreb og grundlag for en seriøs paranoia.
Jeg ved godt at vi aldrig bliver enige om det her, og jeg forstår sådan set også dit og andres synspunkter, men jeg mener at det er helt fejlagtigt at man ikke kigger på det større billede og ser de mekanismer der ligger til grund for det stikkersamfund som vores er ved at udvikle sig til. Jeg forstår simpelthen ikke at man har lyst til at leve i sådan et samfund. Og jeg forstår ikke at man ikke placerer skylden hvor den reelt set hører hjemme.