Fungerede amningen for jer?

Der gik 6 dage før mælken løb til, og de dage var et mareridt for hun var så sulten. Da mælken så kom om natten måtte jeg have en ren tør dyne :) men ellers har der slet ikke været problemer udover at jeg havde så meget mælk at det løb non-stop og måtte malke ud for at kunne holde ud af være til. Mælken fik en veninde der ikke kunne amme sit lille for tidligt fødte barn.. Jeg ammede i 11 mdr sådan ca. Kunne have forsat men syntes det var på tide at 'de' blev mine igen. Udover hvad min datter fik selv leverede jeg 55 l mælk til venindes datter ;)

I gaaamle dage, da jeg ammede...var der i Magasin en fin lille afdeling (i enden med babyudstyr) til ...amning...har de ikke stadig den?

Jeg er nødt til at dele min amme-historie, når jeg læser jeres indlæg. For det første så startede det med at ungen var enorm. 5 kg. Og sulten. Det var så hvad det var. Han var også vanvittig stærk og kunne vride og sno sig og skrige så man fik ondt i ørerne. Og så sugede han sig fast som en industrial strength støvsuger. Der gik fire dage før mælken løb til og i mellemtiden fik han lidt MME i kop af de søde sygeplejersker på barselsgangen udover de dråber jeg kunne klemme ud. Han tabte sig næsten ½ kg de første dage, men der var så også rigeligt at tage af. Efterfølgende har der aldrig været problemer med vægten - og han er stadig en kleppert på størrelse med børn der er ½ år ældre end ham selv. (Han er 1 år nu). Så brystvorterne blev ret hurtigt smertefulde. Og så havde jeg en heftig omgang svamp i en måned. Men smerte... herregud... der er jeg altså rimelig hardcore. Det kan jeg holde ud. Men jeg havde svært ved at holde ud at mælkegangene stoppede til hver og hveranden uge. Det mindste træk eller kolde fødder og så kunne jeg være sikker på at den var gal. Det var så frustrerende ikke at kunne få mælken ud. Én gang gik der et døgn før det løsnede op. Varme klude, tykke tæpper, lange bade, massage, pumper, søvn - lige lidt hjalp det. Det var sjovt nok først da jeg stod med amme-stop-pillerne i hånden, at brysterne ligesom fattede truslen og fangede hentydningen. Dertil kom at barnet ikke ville ammes ét sekund før han var sulten, og når han først var sulten havde jeg ca. en responstid på 10 sekunder før sirenen gik i gang. Og når han først skreg, så var det meget vanskelig at ligge ham til. Hjerteskærende. Og så er der lige detaljen om at jeg er brystopereret, så jeg har kun ca. 1/4 mælkekirtler tilbage i det ene bryst, så mælkeproduktionen var også 'skæv' under det meste af forløbet og de sidste par måneder var med kun ét bryst. Undervejs fik barnet også en aversion mod at få mad siddende. Jeg kunne stå op eller ligge ned. Tak barn. Det er jo bare super nemt. :huh: Og det der med at lige tage et smut med metro... Det kunne jeg godt glemme alt om! Man kan ikke bare fise afsted på strøgtur med sådan en lille hidsigprop. Hvis jeg skulle nogen steder, skulle alt times og tilrettelægges, jeg skulle have ammet lige inden afgang og vide præcis hvornår og hvor jeg kunne amme næste gang. Og så skulle jeg selvfølgelig også have flasker og MME med, sæt nu udyret ikke ville have mine dutter. Og håndpumpen den skulle også med, hvis jeg pludselig fik tilløb til knuder. Blufærdighed ejer jeg ikke, så det har ikke spillet ind. Men det værste var at lige inden jeg skulle amme, skulle jeg hver gang virkelig psyke mig selv og tænke 'det her bliver en positiv oplevelse' og forsøge at lægge alle tidligere frustrationer bag mig for at gøre det til en god 'ammer' for både mig og bebis. Mange dybe vejrtrækninger og visualiseringer og god energi og virkelig hard work! Jeg har dog aldrig manglet mælk. Det stod ud i kaskader til tider, og der blev pumpet og gemt og tøet op og givet på flaske, når det gik helt skævt. Jeg var bare glad for at der overhovedet kom noget ud - jeg vidste jo ikke om jeg overhovedet kunne producere pga. operationerne. Jeg var ikke decideret ked af ikke at kunne amme. Det var ærgeligt og sådan var det. Flaskebørn er helt sikkert lige så sunde og rask og glade som alle andre børn - det har jeg oprigtig talt ingen problemer med. Jeg fik hjælp af læger, barselsgangen, SP, mit babyorakel af en svigermor, veninder, på div. debatfora. For jeg ville det jo så gerne og troede ikke det var så slemt. Jeg arbejdede hårdt på at få det til at fungere i 7 (syv!) måneder, men så var det også slut. Det var en lettelse og mit forhold til barnet blev også meget bedre derefter. Jeg stoppede alt, alt for sent. Men det kunne jeg jo først se bagefter. Så der er fanme ikke nogen der skal kalde mig en quitter! Her blev der virkelig knoklet med amning på mange planer! Alt dette på trods glæder jeg mig til at amme mit næste barn. Det skal prøves, men jeg vil ikke kæmpe så meget for det næste gang.

Sådan er det jo...man bliver nu engang klogest af egne erfaringer, selv om andres kan være gode at lytte til. Jeg synes, det er sejt at du har mod på at forsøge igen ;-)

HeleneK Mor til 6 skrev:

Ikke altid, de har i lange perioder været nedlagt pga vejarbejde og plantning af nye træer, og alligevel skal man gå et lille stykke fra stationen - jeg satte mig på trappen til Det kongelige Teater den gang det var aktuelt :laugh: - eller fandt et toilet i Magasin....

JA trappetrin og toiletter har du også været på ?! :D Ja hvem har ikke det. Man får ikke meget tid fra første klynk til fullblown sirene med en lille :)

jo der er heldigvis kommet mange 'ammestuer' rundt omkring i byen :) Nu hvor alle cafeerne har nedlagt brystmælkforbud :(

Jeg har også været på 'prøverum' i div tøjforretninger og siddet og ammet ugeneret :laugh: Men ok, med 4 børn, så har man jo efterhånden prøvet lidt af hvert i forbindelse med amning, og når ungen først skriger på den den der helt hysteriske måde, så er der jo kun én ting og gøre, og det er at finde mælkejungerne frem uanset tid og sted. Derfor de mest besynderlige steder som toiletter, prøverum, trapper, kælderhalse, porte osv når man ikke havde udsigt til ammerum, bænke og cafeer..... :)

LOL ja tror det mærkeligste for mit vedkommende var et cykelstativ her på frb hvor der bare ikke var en bænk i nærheden og det skulle bare være nu! Så stillede jeg mig op, med foden på stativet og så blev der suget til og stille :D :D Hvilken fryd! ;)

Jeg kan godt melde mig i følget af mærkelige ammesteder :laugh: For et par uger siden, da vi var i Tivoli i Kbh.. Vi bor i jylland, så turen hjem efter en laaang dag i Tivoli er - ja ligeså laaang :dry: Han havde taget turen og alle indtrykkene formidabelt, men på hjemturen var hans velvilje brugt op... Det endte med, at jeg ammede ham på forsædet i bussen - og bad til at chaufføren ikke blev alt for optaget af det :laugh: :laugh:

hej min amning fungerede ikke til at starte med, jeg havde så små brystevorter at hun ikke kunne mærke dem stimulere i ganen og derfor ikke suttede. så jeg malkede de første par minutter og så blev hun lagt til. da jeg har hest og ville i stalden alene har jeg hele tiden malket ud, så hun er både blevet ammet og fået flaske. det er egentlig gået fint. men da hun blev omkring 4 mdr. blev det simpelthen for kedeligt for hende at blive ammet, hun kunne slet ikke koncentrere sig om at spise´, hun ville hellere kigge på alt muligt andet. så jeg måtte i stedet malke ud og ellers sprængte mine bryster. omkring samtidig måtte jeg også til at supplere med mme da jeg simpelthen ikke kunne følge med hende. hun åd fra kl. 16-20 hver dag. og jeg har ellers ikke manglet mælk men.... av av! siden hun var 6½ mdr har hun kun fået mme da hun slet ikke kunne spise hos mig pga hoste, prøvede at amme hende mens hun sad op men det fungerede ikke så det blev mme.