Fungerede amningen for jer?

Jeg har ikke haft problemer med amning - ikke ud over det forventelige, i det mindste. Nr. 1 og nr. 3 ville hverken tage sut eller flaske, og ingen af ungerne havde nogen fast rytme, så jeg var 'på' i døgndrift de første 4-5 mdr. og kunne ikke være fra dem mere end en times tid ad gangen - men det oplevede jeg ikke som et problem. Det værste var efterveerne ved nr. 2 og særligt 3 - det at vide, at når baby blev sulten (igen-igen), skulle jeg have noget at bide i for ikke at begynde at skrige, når han blev lagt til.

I gamle dage brugte man en amme (en der selv havde en nyfødt) hvis man ikke selv havde mælk eller moderen var død i barselssengen. De rige og fine fruer brugte altid ammer, da det ikke var fint at fodre sit eget afkom - det var dyrisk og kun for tyende og fattigfolk :silly: Jeg ammede knægten til han var 7 mdr, så ville han heldigvis ikke mere (pga skarlagensfeber)- havde alt for meget mælk og ville gerne have malket ud til neonatal indtil jeg fandt ud af at det ville koste mig 50 kr om dage nfor leje af malkemaskine og transport af mælken til enten Roskilde eller Ringsted - så den røg enten i flaske eller isterningeposer til når knægten skulle passes (skete relativt ofte fra han var 14 dage, da far blev alvorligt syg mens jeg var gravid) eller blev skyllet ud i vasken. Selve amningen var helt problemfri - men tog bare så hulens lang tid og var keeeedeligt fordi han spiste meget og længe ad forholdsvis få omgange (4-6 gange i døgnet, så flaske tog også lang tid fordi det skulle være med lille hul for ikke at få slugt det hele i en ruf med hikke og kolikagtigte tilstande til følge)

Camilla skrev:

Jeg undrer mig lidt over udtalelser som ' jeg gav ikke op' eller ' at noget der er en del af vores biologi pludselig kan være så svært'. Jeg er jo en af dem der måtte give op, ganske simpelt fordi mine børn ikke trives og deres trivsel må være den vigtigste. Får lidt en fornemmelse af en holdning om, at det bare er et spørgsmål om at blive ved med at prøve eller, at det er pga de smerter der er forbundet med ammestart der er den virkelige årsag til at nogle af os vælger at stoppe. Jeg havde da også de vildeste smerter i brysterne, men vil meget gerne understrege at det ikke var derfor jeg stoppede. Jeg går nok noget i forsvarsposition i denne debat og det kan sagtens være mig der overfortolker det nogle af jer har skrevet, men det er hovedsageligt nok fordi jeg altid har følt at jeg har måtte forsvare og forklare i en uendelighed hvorfor jeg ikke ammede. Der var ikke noget jeg hellere ville, men det var ganske enkelt ikke muligt i mit tilfælde da mine børn ikke trives.

Jeg tænkte præcis det samme Camilla. Men vi er måske også lidt ekstra følsommme de af os som var nødt til at give op. Jeg føler stadig at jeg skal forsvare det at jeg ikke ammer. Spunken er 10½ måned og alligevel får jeg stadig jævnligt spørgsmålet, og jeg bliver faktisk ked af det hver gang.

Nej, Spunk. Det skal nemlig ikke forsvares. Det er et valg! Måske man skulle begynde at se sig om efter lidt selvtillid, hvis dén slags skulle kunne slå en af pinden. Det er da ikke livet om at amme. Det har man bevist i mange år! Det er bare noget, man har fundet ud af i små undersøgelser, at det nok er det bedste, men man har ikke undersøgt det modsatte.

Jamen jeg ved jo at du har ret. Men indeni bliver jeg bare alligevel ked af det, når folk spørger om/hvorfor jeg ikke ammer. Det er ikke noget jeg selv kan styre...

Jeg tror, at vores forhold til amning i høj grad hænger sammen med vores forestilling af os selv som perfekte mødre: Vi vil så gerne det hele, og hvad er større familieidyl end en baby ved brystet? Det er en myte, at 'det jo altid har fungeret, så det er vel ikke så svært'. Ja, amning er rigtig smart - det har bragt pattedyr og mennesket dertil, hvor vi er nu. Men der har altså også været engang hvor børnedødeligheden var helt anderledes stor, end den er nu - og hvem ved, hvor mange af de spædbørn, der døde i løbet af deres første måneder, der døde af underernæring, fordi amningen ikke fungerede og de måtte nøjes med udblødt brød eller anden underlødig mad? Eller hvor mange af de mødre, der døde unge, der var udmagrede af at bruge al deres energi på at nære fostre og nyfødte? Jeg synes, det er vigtigt at anerkende, at amning af mange årsager er godt for babyer og mødre. Og at det derfor er værd at give en chance og kæmpe for - både for den enkelte, for familien og for samfundet. Men at vi også skal anerkende, at amning ikke altid er mulig - så vi skal være glade for at vi har fine og gode erstatninger for modermælken. Det er på samme måde, som jeg ville have foretrukket at føde mine børn på naturlig vis, fordi jeg ved, at mange undersøgelser viser, at kejsersnit kan have uheldige bivirkninger for børnene. Jeg prøvede - og det lykkedes ikke. Men i stedet for at sørge over, at jeg ikke kunne give mine børn den start på livet, som jeg tror på er den bedste, vælger jeg at være glad for, at jeg ikke døde i barselsseng og at børnene kom friske og raske ud - uden at have taget skade af en alt for lang fødsel.

Har ammet begge mine drenge. Den første havde jeg svært ved at få lagt rigtig til og fik lige lidt hjælp på barselsgangen, men så hang han der så også :blink: Han var sulten, og da mælken først løb til gik det strygende. Han stoppede selv helt da han var 7-8 mdr. Vendte ganske enkelt hovedet væk når jeg lagde ham til, og det var så det ;) Den yngste sugede sig fast fra starten, og for s.... det gjorde ondt :S Og det gjorde det så de første par uger........ Tror jeg ammede ham til han var 4-5 mdr., han kunne ganske enkelt ikke finde ud af at ligge stille og spise, der var ALT for meget der skulle holdes øje med ;) Heller ikke noget problem med at stoppe der :) Er glad for at jeg har ammet, og ikke mindst at det har været rimlig let for mig.

Nemlig! Og de der er forargede i stemmen over dem der ikke ammer - de skal bare lammes - for der kunne jo være at den de stikker til bare ikke kan/kunne amme. Ligesom med dem, der stikker til par uden børn 'er det ikke snart jeres tur?' - Måske prøver de faktisk og har svært ved det (så bliver de jo nok sårede) eller måske har de bevidst fravalgt det og bliver 'bare' irriterede og de følgespørgsmål der så kommer. Nogle ting skal man kun spørge IND TIL - og ikke spørge OM!

Jeg har nu aldrig været ked af at jeg ikke kunne amme. Mine amninger har måske varet fra 2 mdr til 3-4 mdr, og et eller andet sted, tror jeg faktisk mere at jeg fravalgte det fordi jeg synes det var irriterende at have sådan en lille øgle siddende i patten hele tiden :laugh: Og så synes jeg faktisk også, at der gik rigtig meget malkemaskine i den, og at jeg følte mig som...ja, en malkemaskine. Der er da ingen tvivl om, at jeg sikkert kunne have presset citronen lidt mere, og have opnået endnu mere amning, men brugte altså 'at det gjorde lidt nas' som en hvilepude til at komme ud af det igen. Der var faktisk et par stykker hvor det ikke gjorde specielt ondt, men jeg sagde det bare, for at kunne stryge ned og købe en flaske og noget modermælkserstatning :laugh: Egoistisk som jeg ofte er, så så jeg altså nogle flere muligheder i den smertefri frihed på flaske. Jeg har faktisk aldrig mødt nogen der har spurgt hvorfor jeg ikke ammede....underligt nok. Men der er jo nok noget tabu over, at nogen simpelthen ikke har specielt lyst til det der amning. Selv synes jeg det var irriterende, og hadede når jeg skulle amme offentligt og i det hele taget sidde halv nøgen med blusen viklet rundt i ''i ka' ikke se mig nu, vel'' stilen, 10 gange dagligt....gaaab.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jeg har faktisk aldrig mødt nogen der har spurgt hvorfor jeg ikke ammede....underligt nok. Men der er jo nok noget tabu over, at nogen simpelthen ikke har specielt lyst til det der amning. Selv synes jeg det var irriterende, og hadede når jeg skulle amme offentligt og i det hele taget sidde halv nøgen med blusen viklet rundt i ''i ka' ikke se mig nu, vel'' stilen, 10 gange dagligt....gaaab.

Tror faktisk at presset omkring amning affødes meget af egne forventninger. Var i mødregruppe med to der ikke kunne amme, og de forsøgte så længe så længe, til trods for at alle omkring dem; veninder, sundhedsplejerske og i den enes tilfælde mor forslog dem at gå over til flaske (hun havde heller ikke kunnet amme ). Børnene var aldrig mætte, og sov derfor heller aldrig særligt længe, mødrene var totalt udmattede, da de enten ammede eller malkede ud :blink: Det samme så jeg ske for min søster, og INGEN skulle fortælle hende at hun skulle gå over til, eller supplere med flaske ..... Modsat dig Helene, synes jeg det var meget lettere mens jeg ammede når jeg var ude med ungerne, maden var jo ligesom pakket havde rette temperatur osv. Synes det blev et pakke cirkus af de store da de blev lidt større :unsure: Måske også fordi jeg er en klovn til at huske alt det der skal huskes, og derfor altid pakker hele lejligheden, bare for at være sikker ;)