Hvad sker der i den indskrænkede verden, som gør, at een person kan få jer til at trække følehornene tilbage?
Er I pussenusser eller hvad? Som Maria siger, hvad gør I når I møder en på gaden, som ikke mener det samme som jer? (skal måske skrive dig, vælg selv).
Skrider I bare, giver op eller giver igen? Jeg gider ikke være som alle jer/de andre. Og kan I/du ikke tåle det, så find ud af det, men lad være at lade det ramme mig.
Og nej, hvorfor pokker skal MIT svar ikke være ligevægtigt med dit? Det er sq da spørgeren, som selv bestemmer, hvad vedkommende vil tage til sig eller lade være at glo på.
Det er fame ikke din ret at bestemme, om jeg latterliggør dit svar. Det kunne jo være, at trådstarter syntes lige netop dit svar var det mest latterlige på jorden. Men nåh nej, sådan er det ikke, for det er 'jord bibi dag' i dag.
Men nu fortæller jeg lige en ting, jeg er her, jeg bliver her og kan du/I ikke lide det, så tag lige en lille lur, ik ;)
Hold nu kæft og kom videre, for pokker. Jeg bad ikke om personlige angreb. Jeg fik svar, og jeg kan jo læse, at det i hvert fald ikke er min skyld, at her er stille. Det er helt og aldeles jeres egen på baggrund af jeres sære små snæversynede verdner, KUN med plads til 'med hårene' mentalitet, som gælder.
Anmeld